Verdens største inden for 3D-print på Elmia Subcontractor

Terry Wohlers, verdens største autoritet inden for 3D-print og additiv produktion, bliver åbningstaler på Elmia Subcontractor i november, hvor han vil dele ud af sin ekspertise.
– Der satses stort på additiv produktion over hele verden. Hvis virksomhederne vil bevare deres konkurrenceevne, bliver de nødt til at anvende teknikken. Men det er vigtigt at forstå både dens styrker og begrænsninger for at kunne udnytte den optimalt, siger Wohlers.

Wohlers er forelæser og rådgiver for store, internationale virksomheder inden for områderne 3D-print og additiv produktion. Hans kunder tæller f.eks. ABB, Airbus, Apple, Ericsson, Nike og NASA. Hvert år udgiver han Wohlers Report, der betragtes som 3D-teknikkens bibel – en global statusrapport, analyse og prognose for additiv produktion og 3D-teknik.
– Vi er utrolig glade for at kunne præsentere den absolut største kompetence inden for et teknikområde, som har stigende betydning, og som er vigtigt for underleverandørerne at forstå og udnytte, siger Karla Eklund, projektleder hos Elmia Subcontractor.

Terry Wohlers grundlagde sin konsulentvirksomhed Wohlers Associates i Fort Collins, Colorado, i 3D-teknikkens ungdom for snart 30 år siden. Som verdens største autoritet på området omtales virksomheden i dag ofte i medier som f.eks. Bloomberg Businessweek, CNBC, Financial Times og The Wall Street Journal.

I branchen betragtes Wohlers deltagelse på konferencen som meget betydningsfuld.
– Besøget er en stor chance for industrien og uddannelsesinstitutionerne for at få en analyse af de muligheder, der ligger i en additiv produktion, siger Evald Ottosson, talsmand for SVEAT, brancheforening for Sveriges leverandører inden for additiv produktion.
– Terry Wohlers kan give det internationale perspektiv. Jeg tror, det kan blive en øjenåbner for mange om, at det er nu, der skal handles for ikke at sakke bagud, siger Sten Farre, Swerea.

Konferencen, som afholdes under Elmia Subcontractor den 11. november, arrangeres af Elmia i samarbejde med Swerea og SVEAT.

Elmia Subcontractor, Nordeuropas førende messe for underleverandører med 1.200 udstillere fra 30 lande, afholdes den 11.-14. november i Jönköping, Sverige.

Elmia AB, P.O. Box 6066, SE-550 06 Jönköping, Sweden Phone 46 36 15 20 00. Fax 46 36 16 46 92 Internet www.elmia.se . E-mail info@elmia.se

Tags: