Karlslunde Dyrehospital går sammen med Evidensia

Report this content

Evidensia fortsætter med at vokse i Danmark. Gennem sammenlægningen med Karlslunde Dyrehospital forstærker Evidensia yderligere sin position som Nordeuropas største og veterinærmedicinsk ledende dyrehospitalsgruppe.

Pressemeddelelse d. 6. maj 2013: Evidensia tilbyder dyreejere alt fra basal dyrlægehjælp til meget avancerede medicinske og kirurgiske behandlinger og er samtidigt involveret i omfattende uddannelse og klinisk forskning. Nu fortsætter koncernen med at udvide sine aktiviteter i Danmark.

Thomas Egelund, veterinærmedicinsk ansvarlig på Karlslunde Dyrehospital, vil med sin store erfaring bidrage til Evidensia´s fortsatte udviklingen af de bedste undersøgelses- og behandlingstilbud. René Ipsen, administrerende direktør, vil med sin viden og erfaring inden for blandt andet forretningsudvikling og kursusvirksomhed bidrage til Evidensia´s tilvækst og udvikling.

”Evidensia yder den mest avancerede dyrlægebehandling i Norden, hvilket matcher helt med vores ambition om at behandle alle selskabsdyr på højeste veterinærmedicinske niveau. Gennem sammenlægningen med Evidensia intensiverer vi også vores ambition om at være Danmarks mest attraktive arbejdsplads for dyrlæger og veterinærsygeplejersker”, udtaler Thomas Egelund.

Karlslunde Dyrehospital, beliggende i Greve lige syd for København, er Danmarks største og mest veludrustede vagt- og henvisningshospital. Dyrehospitalet får henvisninger fra dyreklinikker og dyrehospitaler i hele Danmark, det sydlige Sverige og fra Færøerne og Island, takket være det høje professionelle niveau og faglige specialisering. Dyrehospitalet har åbent døgnet rundt for hunde, katte og eksotiske dyr. Dyrehospitalet blev etableret i 1971, dengang under navnet Karlslunde Dyreklinik. Virksomheden har idag 32 medarbejdere, heraf 11 dyrlæger og er ISO 9001-certificeret.

”Efter en lang og frugtbar dialog med Evidensia, har vi nu fået en færdig aftale på plads, som begge parter er meget tilfredse med. I samarbejde med alle Evidensia´s dyrehospitaler og -klinikker i Norden kommer vi til at bidrage til det allerede meget høje kompetenceniveau indenfor koncernen, hvilket vil komme vores patienter, dyreejere og kolleger tilgode”, udtaler René Ipsen.

”Vi er meget stolte over at kunne byde Karlslunde Dyrehospital velkommen i Evidensia. Det er et af Danmarks mest respekterede dyrehospitaler, som samtidig driver en meget omfattende kursusvirksomhed for dyrlæger og veterinærsygeplejersker fra hele Norden. Samarbejdet vil gavne den veterinærmedicinske udvikling, hvilket i sidste ende vil øge livskvaliteten for vore kæledyr”, udtaler Jørgen Have, landechef for Evidensia Danmark.

Gennem samarbejdet med Karlslunde Dyrehospital befæster Evidensia yderligere sin position som Nordeuropas største og veterinærmedicinsk ledende dyrehospitalsgruppe. Tidligere i år etablerede Evidensia sig i Danmark ved at fusionere med Næstvedegnens Dyrehospital. Evidensia er den første dyrehospitalsgruppe med tilstedeværelse i Danmark, Sverige, Norge og Finland og har flere end 65 dyrehospitaler og -klinikker.

For yderligere information kontakt:

For Karlslunde Dyrehospital:

René Ipsen, e-post: Ipsen@karlslundedyrehospital.dk. Telefon: 46 15 15 25

Thomas Egelund, e-post: egelund@karlslundedyrehospital.dk. Telefon: 46 15 15 25

www.karlslundedyrehospital.dk

For Evidensia: Jørgen Have, landechef Evidensia Danmark, e-post: have@vetnet.dk

Telefon: 55 77 14 77

www.evidensia.se

Pressekontakt: Susan Rose, susan@susanrose.se Telefon: 46 73 300 3010

Om Evidensia Dyresundhed:

Evidensia er Nordeuropas største og veterinærmedicinsk ledende dyrehospitalsgruppe, som tilbyder basis- og specialistbehandling til hunde, katte, heste og eksotiske dyr. I Evidensia indgår over 65 dyrehospitaler og -klinikker i Sverige, Norge, Finland og Danmark. Gruppen omsætter mere end 1 milliard kroner og behandler hvert år flere end 550.000 patienter, hvoraf mere end 510.000 smådyr og ca. 40.000 heste.

www.evidensia.se

Tags:

Multimedia

Multimedia

Citater

I samarbejde med alle Evidensia´s dyrehospitaler og -klinikker i Norden kommer vi til at bidrage til det allerede meget høje kompetenceniveau indenfor koncernen
René Ipsen, administrerende direktør, Karlslunde Dyrehospital