Exide ny sponsor for motorcykelstjernen Morbidelli – Batteriproducenten indleder samarbejde med det hotte MotoGP-team

Exide Technologies, der er en førende global leverandør af løsninger inden for energilagring, har indgået sponsoraftale med Team Estrella Galicia 0,0 Marc VDS i denne sæson af MotoGP, den hårdeste klasse inden for road racing. Løbene følges af millioner af seere over hele verden, og i denne sæson har Team Estrella Galicia 0,0 Marc VDS den 23-årige Franco Morbidelli med på holdet, et spændende fremtidsnavn, der i sidste sæson stod som vinder af Moto2-mesterskabet.

Startskuddet til dette års sæson af MotoGP lød den 18. marts i Qatar. Franco Morbidelli klarede sig over alle forventninger i sin MotoGP-debut og kom på en 12. plads kun 16 sekunder efter vinderen. I denne sæson kører Morbidelli sammen med den 31-årige holdkammerat Thomas Lüthi, der ti gange var blandt de tre bedste i forrige sæson af Moto2-mesterskabet. Som en del af sponsoratet vil Franco Morbidellis motorcykel, konkurrence-dragterne og holdets markedsføringsmateriale være forsynet med Exides logo.
– Vi er meget glade for Exides sponsorat. De har nogle af markedets bedste produkter, bl.a. det højtydende motorcykelbatteri Exide Li-Ion, lyder det fra Michael Bartholemy, teamchef for Marc VDS.

Exide Li-Ion er op til 80% lettere end et standard MC-batteri, hvilket resulterer i hurtigere acceleration, mere responsiv bremsning samt bedre kontrol over motorcyklen. Batteriet er vedligeholdelsesfrit, lades superhurtigt og har førsteklasses sikkerhedsfunktioner. Selvafladningshastigheden er meget lav, hvilket gør det ideelt til sæsonbrug.

Exide Li-Ion er en del af Exides sortiment til motorcykler og motorsportskøretøjer. Sortimentet omfatter også Exide GEL, AGM Ready, AGM og Conventional. Exide GEL er ideelt til større motorcykler takket være en vedligeholdelsesfri konstruktion, utladingsegenskaper, imponerende batterilevetid og kapacitet til at klare energikrævende udstyr. Exide AGM Ready er populært til højtydende motorcykler som følge af den elektriske ydeevne, den høje vibrationsmodstand og den øgede batterilevetid. Exide AGM Ready er vedligeholdelsesfrit og kræver ingen påfyldning af syre, da det leveres klart til brug.

For yderligere information kontakt:
Tor Enlid, Marketing Manager hos Exide Technologies Nordic, tlf. +46 (0)706- 37 07 63,
E-mail: tor.enlid@eu.exide.com   www.exide.dk

Exide Technologies (www.exide.com) er en global leverandør af løsninger til lagring af elektrisk energi – batterier samt tilhørende udstyr og tjenester – til transportbranchen og industrivirksomheder. Med næsten 130 års brancheerfaring fra mere end 80 lande fremstiller og genanvender Exide et bredt sortiment af produkter, bl.a. batterier til alle former for køretøjer.

 

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links