Fælles ledelse i Host Hoteleiendom og First Hotels

Der er fra i dag oprettet en fælles koncernledergruppe for First Hotels og Host Hoteleiendom. Samtidig er der foretaget nogle få operative ændringer i hotelorganisationen. ”I et særdeles udfordrende hotelmarked, hvor vi nu ser tydelige tegn på en stigende efterspørgsel efter vores produkter og tjenester, ønsker vi at være bedst mulig rustet til at foretage nødvendige greb for at styrke vores position i Skandinavien” siger Asmund Haare, styreformand og hovedaktionær i begge selskaber. ”Ved at samordne ledelsen i Host og First vil vi være bedre i stand til at udnytte ressourcerne og værdierne i selskaberne på en mere effektiv måde. Det vil give større tyngde og beslutsomhed i gennemførelsen af vores ambitiøse planer. Samtidig vil det forstærke vores fokus på mærkevaren First Hotels og den daglige serviceleverance overfor vores gæster” siger Haare. Ledergruppen i First Hotels / Host Hoteleiendom vil derved bestå af følgende personer: • Asmund Haare, adm. direktør • Knut Hundhammer, viseadm. direktør / CFO • Torgeir Flatjord, salg- og markedsdirektør • Karim Nielsen, driftsdirektør (midlertidig) • Olle Johansson, teknisk direktør • Petter Hatlem, kommerciel direktør - ejendom Som følge af ændringerne i lederstrukturen i First Hotels, har nuværende administrerende direktør for hotelselskabet, Daniel Stenbäck, valgt at fratræde sin stilling og forlader samtidig First Hotels, noget Asmund Haare beklager. ”Daniel har været en trofast medarbejder i mange år, og jeg skulle gerne have haft ham med videre. Daniel valgte desværre at forlade selskabet, ” siger Haare i en kommentar. Indtil stillingen som driftsdirektør er permanent besat, vil Karim Nielsen fungere i rollen i tillæg til sin funktion som landschef i Danmark. Forøvrigt vil de juridiske selskaber opretholdes som idag. First Hotels er, med næste 60 hoteller i Sverige, Danmark og Norge, en af de ledende hotelkæder i Skandinavien. Host Hoteleiendom ejer 18 af disse. For mere information: Asmund Haare, Adm.dir. – mobil +47 97 57 71 81 Karim Nielsen, Drifts.dir. – mobil +45 20 21 21 15 Oslo, 27. januar 2005

Abonner

Dokumenter og links