if... skadeforsikring etablerer web-baserede IT-losninger

if... skadeforsikring etablerer web-baserede IT-løsninger If Skadeforsikring blev etableret i 1999 ved en fusion af Skandias, Storebrands og Pohjolas aktiviteter inden for skadeforsikring. Selskabet har indtil videre opnået tilladelse til at arbejde i Norge, Sverige og Danmark, og tilladelsen til at arbejde i Finland forventes inden længe. For at kunne opnå de bedste løsninger inden for informationsteknologiens område har selskabet indgået en strategisk aftale med Certis, et datterselskab af det canadisk baserede CGI. Sammen med Certis skal If designe og forberede indføringen af en førsteklasses web-baseret løsning for produkterne inden for forretningsområdet Erhverv. - Systemet vil også danne basis for at udvikle de mest moderne arbejdsprocesser i Norden inden for risikovurdering og skadebehandling. Nye arbejdsprocesser vil øge både effektiviteten og forbedre servicen overfor kunderne, siger koncernchef Bo Ingemarson i If. Systemet er baseret på IT-platformen GIOS og vil understøtte distribution i alle distributionskanalerne. GIOS vil gradvis erstatte de eksisterende systemer inden for alle kommercielle aktiviteter inden for erhvervssikring i Norden for If i løbet af de næste par år. If skadeforsikring har en markedsandel i Norden på ca. 20% og en samlet brutto-præmieindtægt på SEK 23,6 milliarder. 7,8 milliarder af Ifs samlede præmieindtægter stammer fra forretningsområdet Erhverv. Det samlede antal medarbejdere i If Skadeforsikring er ca. 5.400. CGI er den største uafhængige rådgivningsvirksomhed inden for informationsteknologi i Canada og den femtestørste i Nordamerika med en omsætning på CDN$1,6 mia. CGI beskæftiger 10.000 eksperter og leverer IT- services og virksomhedsløsninger til 2.500 kunder i Nord Amerika, Europa udover 23 andre lande i verden. Stockholm 4. april 2000 Kontaktpersoner: Jack Frostad, If Information +47 22315757, mobil +47 92826255 Torbjørn Magnusson, If Erhverv, +46 8 788 1107, mobil +46 70646 5021 ------------------------------------------------------------ Besoeg http://www.bit.se for mere information Foelgende filer kan downloades: http://www.bit.se/bitonline/2000/04/04/20000404BIT01250/bit0001.doc http://www.bit.se/bitonline/2000/04/04/20000404BIT01250/bit0002.pdf

Abboner

Dokumenter og links