BogForum i storform

Hverken finanskriser, trange tider i bogbranchen eller gratiskulturen har kunnet holde læsehestene tilbage fra årets BogForum. 25.289 gik gennem billetlugerne til en weekend med mere end 850 arrangementer, flere hundreder forfattere fra Danmark og udlandet og masser af gode tilbud på bøger.

”Forum og alle udstillerne har været spændte på, hvor meget finanskrisen ville slå igennem her på bogmessen. Så vi er naturligvis rigtig glade over det flotte besøgstal og at det åbenbart ikke er bøgerne, der bliver sparet på,” siger projektleder Stinne Hjortlund Kristoffersen. Mange arrangementer og forfattermøder trak fulde huse alle tre dage. Blandt de danske forfattere var det især journalisterne, der fyldte scenerne – blandt andre Hans Mortensen, der blev interviewet af politikeren Dan Jørgensen om sin Auken-bog ”Det, Svend mener er…”, Anna Grue, der blev interviewet af DR’s Adrian Hughes om sin nyeste roman ”Kunsten at dø” og Niels Krause-Kjær, der fortalte om sin bog ”Lars Løkke – et portræt af Danmarks Statsminister”. ”Det er jo utroligt spændende som læser at kunne møde sin yndlingsforfatter eller blive inspireret til at læse en ny forfatter, man ikke tidligere har læst,” siger projektleder Stinne Hjortlund Kristoffersen Blandt de mange udenlandske forfattere var der en forrygende god stemning, da den britiske thrillermester Robbert Goddard interviewede sin krimikollega, Susan Moody, om hendes nye bog ”Løse ender”. Også Per Olov Enquist og Håkan Nesser trak fulde huse. BogForum 2010 afholdes den 12.-14. november. Årets priser på BogForum • Danske Banks Litteraturpris på 300.000 kroner gik til Pia Juul for ”Mordet på Halland” • Danske Banks Debutantpris gik til Martin Kongstad for "Han danser på sin søns grav" • Professor Kirsten Drotner fra Syddansk Universitet fik Lærebogsprisen 2009 • H.O. Lange-Prisen gik til Steffen Heiberg • Skriverprisen 2009 gik til Lars-Henrik Olsen • BMF’s Børnebogspris gik til Kenneth Bøgh Andersen Billeder fra BogForum kan downloades på http://photos.forumcopenhagen.dk Login: presse Password: Bella

Om os

Forum Copenhagens arrangementskalender byder i dag på et stort og varieret mix af koncerter, loppemarkeder, fagmesser og udstillinger med fokus på oplevelser og livsstil. Hvad kalenderen derimod skjuler, er Forum Copenhagens mange private firmafester og events. Med metroen lige til døren og blot 12 minutters Metrokørsel videre til Bella Center er der desuden oplagte muligheder i sigte for konferencer og kongresser i Bella Center i kombination med et åbningsarrangement eller gallafest i Forum. Siden renoveringen i 1996/97 for kr. 70 mil. er Forum Copenhagens faciliteter løbende blevet opjusteret. Således bliver rammerne løbende bedre for det stadigt stigende antal arrangementer og Forums ca. 500.000 gæster på årsbasis.

Abonner

Dokumenter og links