Landbrugsrevisor i voldsom vækst

Frej Revision er på bare 10 måneder vokset fra 5 til 30 medarbejdere, og væksten ser ud til at fortsætte.

”Vi har specialiseret os i virksomheder, som har det tilfælles, at de er ejer ledet. Når man vælger at sætte hele sit liv og sin formue ind i virksomheden og drømmen om at skabe et livsværk, så stilles der helt særlige krav til de rådgivere, man vælger. Som revisor skal vi ikke blot levere ”talgymnastik”, vi skal også forstå virksomheden, dens drift og de betingelser det giver ejeren”, forklarer leder af Frej Revision, statsautoriseret revisor Henrik Pedersen.

Denne filosofi har fået Frej Revision til at satse på de små, mindre og mellemstore virksomheder samt landbruget. Satsningen ser ud til at lykkes.

Tager over der, hvor landboforeningerne må give op

Mange af landets landboforeninger har tidligere løst revisionsopgaverne for landbruget. Men i takt med at flere og flere bedrifter går over til selskabsformen, stiger kravene til revisionen og rådgivningen.

Netop skiftet fra traditionel bedrift til aktie- og holdingselskab kræver særlig ekspertise om både landbrug og selskabslovgivning, derfor har Frej Revision egen skatte- og selskabskonsulent med rødder i landbrugserhvervet.

”Vi skal jo ikke bare kunne lovgivningen men også vide, hvordan den bedst anvendes i forbindelse med landbrug”, forklarer Henrik Pedersen. Frej Revision bistår landbrug fra de fleste landsdele, og satser nu på at blive landsdækkende inden for dette særlige område.

SMV’er overalt på Sjælland

En del af HR Revision er fra årsskiftet sammenlagt med Frej Revision, som dermed dækker hele Sjælland.

”Vi hjælper alle typer virksomheder fra Hornbæk til Nakskov og fra Køge til Korsør” siger registreret revisor Martin Høgh, som sammen med registreret revisor Steen Gilfelt og deres medarbejdere er gået ind i Frej Revision.

”Det, der adskiller os fra andre revisionsvirksomheder, er bl.a., at vi også hjælper ejerne med at skaffe kapital, stifte selskab, generationsskifte, sikre pensionen eller gå på efterløn. I det hele taget ser vi ejerne som kernen i virksomheden. Det er altså ikke alene driften, vi har fokus på men også ejerens situation både her og nu og i fremtiden”, understreger Steen Gilfelt.

Fakta om Frej Revision

Statsautoriseret revisionsaktieselskab

  • 2 statsautoriserede revisorer
  • 4 registrerede revisorer
  • 25 medarbejdere, herunder flere selskabs- og skatteeksperter

Hovedsæde i Sorø

www.frejrevision.dk

Yderligere information:

Henrik Pedersen

Tlf. : 5786 0230

Mobil.: 2153 4666

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia