En smagseksplosion af forår

 

Tv-kokkens påskelam på den fede måde:

Når du har fri og vil lave god mad, skal du grille. Og vi har alle fortjent mad, som giver god energi og har en sund gourmetsmag. Med tv-kok Lars Jeppesens tips og kneb slipper du for lunken, blød, kedelig mad, der har fået for meget eller for lidt på grillen. Her er en opskrift på mad tilberedt på en Outdoorchef gaskuglegrill. Ingrediens­mængderne svarer til fire personer:

600 - 800 g lammekrone

4 skriver gammelt brød

En stor dusk bredbladet persille

50 g friskrevet parmesan

5 fed fint hakket hvidløg

Lidt hakket timian

En dusk ramsløg eller skvalderkål hakket fint

50 g smeltet smør.

Salt og peber.

Tilbehør:

6 store bagekartofler

1 hakket løg

2 fed hakket hvidløg

2-3 solmodne tomater

1 dl. fløde

Lidt smør

Timian

Salt og peber

Lidt hakket ramsløg eller skvalderkål (hvis du kan finde det i skoven).

Sådan gør du:

  • Skær fedt af lammekronen, så den er klar til brug.
  • Bland brød, smør, bredbladet persille, hvidløg, timian, parmesan, skvalderkål, ramsløg, peber og salt i en foodprocessor. Kør det til en blød masse.
  • Klap krydderurteblandingen på lammekødet og steg det over indirekte varme ved så svag varme som muligt, gerne omkring de 90 grader til det næsten er færdigt. Ja, her er der ingen tidsangivelse, for du skal bruge dine sanser: Føl og mærk dig frem – brug din intuition, så vil grill-magien opstå. Herefter 4-5 min ved direkte varme, så det får farve.
  • Skær kartoflerne i små stykker og kog dem i vand med salt, husk altid godt med salt. Hæld vandet fra og mos kartoflerne. Kom mosen i en blender / foodprocessor og hæld resten ved. Form mosen til kugler og bag dem på grillen til de tager farve. Servér eventuelt med en lækker brændenældeolie.

Download foto's her:

http://tsm.dk/images/presse/IMG_4738.jpg

http://tsm.dk/images/presse/IMG_4761.jpg

http://tsm.dk/images/presse/IMG_4780.jpg

http://tsm.dk/images/presse/IMG_4821.jpg

BILLEDTEKSTER:

Tv-kokken Lars Jeppesen arbejder her med en Outdoorchef gaskuglegrill, som kombinerer gasgrillens hurtighed og lette betjening med kuglegrillens kulinariske fordele.

Skal man vælge en Outdoorchef gaskuglegrill eller en traditionel kuglegrill til kul? Vil man grille her og nu uden grillstøv, anbefaler Lars Jeppesen gaskuglegrillen. Den giver fuld kontrol over temperaturen, og håndteringen er enkel. Desuden er det sundere at lave mad over gas sammenlignet med kul.

Erfaren tv-kok

Lars Jeppesen har været tv-kok i en 8-ugers serie på TV 2 Nord, vært i en tv-serie på 10 udsendelser om husbåde og vært i en tv-serie på 4 udsendelser om en gastronomisk rejse i Thailand. Go’ Morgen Danmark har brug ham som tv-kok, og han har været holdkaptajn på det danske grilllandshold. Lars Jeppesen underviser i gastronomi og har som event- og tv-kok opgaver i hele Norden.

Ekstra tips fra tv-kokken

  • Kød stegt ved omkring de 90 grader bliver mere mørt og saftigt. Der er jo ikke noget mere surt end en tør lammesteg.
  • Ramsløg vokser i halvskygge og fugtig skovbund. Planten har en meget karakteristisk hvidløgslugt.
  • Server evt. med bær som har ligget i lidt dessertvin i et døgns tid. Det smager af mere, og så er der lidt promiller i, men det gør jo ikke noget.
  • Skal man vælge en Outdoorchef gaskuglegrill eller en traditionel kuglegrill til kul? Ønsker du at kunne grille her og nu uden grillstøv, skal du vælge gaskuglegrillen. Den giver dig fuld kontrol over temperaturen, og håndteringen er enkel. Desuden er det sundere at lave mad over gas sammenlignet med kul.

Lav din egen brændenældeolie

 

Ca. 30 blade fra nye skud af brandnælde hakket fint

Saften fra en lime

1 dl god olie

50 gram parmesan ost

Evt. lidt hakket ramsløg

Bland det hele sammen og lad det stå og trække smag i mindst et par timer. Det hele anrettes på en varm tallerken og pyntes med friske blomster af ramsløg og små skud af skvalderkål.

KONTAKTINFORMATION FOR MEDIERNE:

Jeppe Kold, Outdoorchef Danmark – telefon: 22 62 35 65 – mail: jeppe.kold@outdoorchef.com

Abonner