Fluke styrker sin distribution i Danmark

 

I forlængelse af den Master distributionsaftale, der allerede eksisterer mellem Fluke og Gycom i Finland, Norge og Sverige, har de to virksomheder også indgået aftale om distribution af Flukes test- og måleudstyr på det danske marked.

Som de fleste andre amerikanske T&M-virksomheder opererer Fluke med et centralt europæisk lager samt en distribution, der er tilpasset de enkelte regioner og lokale markeder.

På nordisk plan har Fluke løbende strammet op omkring sin distribution gennem aftaler indgået med Gycom, der er et handelsselskab med fokus på industriel- og bygningsautomation samt komponenter og test- og måleudstyr. Hidtil har der eksisteret distributionsaftaler mellem Fluke og Gycom for Sverige, hvor Gycom har hovedsæde, samt for Finland og Norge. Det er derfor en naturlig forlængelse af den eksisterende distributionsaftale, at Fluke og Gycom udvider samarbejdet til at omfatte det danske marked.

”Distributionen i de andre nordiske lande har været kronet med en betydelig succes, og vi vil naturligvis overføre de gode metoder til det danske marked. Vores mål er at forsyne dansk industri, installationsbranchen og elektroudviklere i Danmark med Fluke-produkter gennem de danske el-grossister”, fortæller Johnny Marchmann, der er administrerende direktør for Gycom i Danmark. Der eksisterer allerede et velfungerende distributionsnetværk i Danmark, så Gycoms opgave bliver primært at sikre en god og professionel service med rådgivning før salg og support til kunderne efterfølgende.

Flukes instrumentprogram omfatter digitale multimetre – helt op til de avancerede Scopemetre med oscilloskopfunktion, termograferingsudstyr, strømtænger, meggere og gennemgangstestere til installations- og servicemarkederne samt benchtop-instrumenter til elektronikudvikling og –reparation. Dertil kommer en række produkter, der er rettet mod højt specialiserede nichebrancher.

For yderligere information kontakt venligst adm. direktør Johnny Marchmann,
mobil: 40828015, mail: johmar@gycom.com

Info om Gycom
Gycom Danmark er et handelsselskab i den nordiske Gycom Group. Gycom Group har hovedsæde i Stockholm og afdelinger i Køge, Oslo og Helsinki. Virksomheden markedsfører og distribuerer el-komponenter inden for områderne industriel automation, bygningsautomation og elektroniske komponenter på det nordiske marked. Gycom Danmark arbejder konstant på at optimere danske kunders totaløkonomi ved at tilbyde de rigtige løsninger til hver given opgave understøttet af den bedste tekniske support.

Se også www.gycom.dk

Info om Fluke
Fluke Corporation er førende inden for produktion, distribution og servicering af elektronisk testværktøj og software. Værktøjer fra Fluke hjælper med til at holde forretninger og industrier verden over kørende - lige fra industriel elektronisk installation, vedligeholdelse og service til præcisionsmåling og kvalitetskontrol. Typiske kunder og brugere omfatter teknikere, ingeniører, metrologimedarbejdere, producenter af medicinsk udstyr og computernetværksfolk - alle sammen branchespecialister, der sætter deres lid til deres værktøjer og som bruger værktøjer til at udvide deres personlige kompetencer.

Se også www.fluke.dk

Download foto's her:

http://tsm.dk/images/presse/FLUKE_411D-Original.jpg

http://tsm.dk/images/presse/FLUKE_87192-Original.jpg

http://tsm.dk/images/presse/fluke_logo.jpg

http://tsm.dk/images/presse/gycom_logo.jpg

 

 

Abonner