Hvepseplage i september

Den kolde forsommer betyder, at hvepsene er senere på færde end normalt

August er som regel den måned, hvor hvepsene generer mest, men i år er det anderledes! Efter den ret fredelige august, er sværme af hvepse nu begyndt at genere, når vejret er lunt. Biolog Morten Helholm fra skadedyrsfirmaet Mortalin forbereder os derfor på, at hvepsene kan blive en plage, hvis vi får flere lune perioder her i september:

”På grund af den kolde forsommer i år kom hvepsesæsonen senere i gang end normalt. Derfor er det først nu, de begynder at genere. Arbejderne er snart ved at have fodret næste års dronninger op. Når det er overstået bliver de mange arbejderhvepse arbejdsløse og flyver hvileløst rundt for at søge føde. Hvis hvepsene generer for alvor, mens man nyder en af årets sidste frokoster i det fri, vil jeg anbefale en hvepsefanger, som lokker med f.eks. sød saft.

Når vi kommer længere hen på efteråret, og det bliver køligere, vil arbejderhvepsene gå til grunde af kulde. Ofte kan man ligefrem se, at de falder ud af boet og ligger på jorden. Opdager man et hvepsebo – f.eks. på loftet – kan man bare lade det være. Hvepse vender aldrig tilbage til et forladt bo. Ønsker man at fjerne boet, så vent til hen på vinteren, hvor eventuelle tilbageværende hvepse vil være døde,” siger Morten Helholm.

Et sidst råd fra hvepseeksperten: Det er nu den forebyggende indsats mod næste års hvepse skal gøres. De eksisterende hvepseboer bugner lige nu af dronninger, der skal grundlægge næste års bestand. Inden længe flyver de ud af boet for at parre sig og gå i vinterhi.

Et aktivt hvepsebo kan rumme flere hundrede dronninger, der hver vil starte et nyt hvepsebo til foråret. Mortalin bekæmper hvepseboerne for dem, der ikke selv vil have besværet eller tør tage risikoen, men sælger også de nødvendige midler: Hvepsefælden fanger de irriterende hvepse på terrassen, mens en Mortalin Flueaerosol dræber hvepsene øjeblikkeligt. En anden mulighed er Hvepsefri spray med skum, som dels lukker indgangen til hvepseboet, dels dræber de hvepse, som kommer i kontakt med skummet.

Fotos kan downloades her:

http://tsm.dk/images/presse/hveps.jpg

http://tsm.dk/images/presse/hvepsebo.jpg

BILLEDTEKST:

Hvis resten af september bliver lun, må vi forberede os på sværmende hvepse – sæsonen er forskudt på grund af den kolde forsommer.

PRESSEKONTAKT:

Biolog Morten Helholm, A/S Mortalin, dir. tlf. 56 36 59 46, mobil 23 38 36 80, mh@mortalin.dk

Abonner