Ny SKF Field Service Manager skal holde den danske bilpark godt kørende

Robert Arnved (52) er netop blevet ansat som Field Service Manager i SKF Vehicle Service Market (VSM), der er en del af SKF’s automotive division.

I Vehicle Service Market skal Robert Arnved supportere danske bilværksteder og grossister med viden om SKF’s produkter og teknologier.

I sit arbejde med at servicere og sælge SKF-produkter til det automotive eftermarked i Danmark, indgår Robert Arnved i SKF’s nordiske salgsteam med i alt 10 personer, og hans arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

-           Support til grossister og autoværksteder.

-           Udvikling og afholdelse af træningsseminarer, som skal sikre såvel salgs- som værkstedsfolk den nyeste viden på eftermarkedet.

-           Analyse og udvikling af eftermarkedet i Danmark.

”Med ansættelsen af Robert Arnved har vi fundet den helt rigtige profil til en vigtig position i den nye nordiske organisation, hvor det overordnede mål er at styrke, udvikle og forbedre samarbejdet med vores mange kunder. Robert skal i vid udstrækning være med til at sikre tættere forbindelser med forretningspartnere og kunderne på det danske marked,” uddyber salgs- og marketingdirektør for SKF VSM i Norden, Per H. Larsen.

Robert Arnved har gennem uddannelse og karriere været i tæt berøring med de danske grossister og værksteder, samt mange af de helt store fabrikater inden for automobilbranchen, blandt andre Audi, Fiat/Alfa Romeo, Ford og Volvo.

Download foto her:

http://tsm.dk/images/presse/Robert_Arnved_SKF_VMS.jpg

PRESSEKONTAKT: Per H. Larsen, mobil (+45) 41 37 18 30,

e-mail: per.h.larsen@skf.com

Abonner