Ahandyhand.dk veksler sort arbejde til hvidt

24. juni 2010

En netop offentliggjort undersøgelse fra Rockwool Fonden viser, at hver anden dansker får udført sort arbejde, og at danskerne tjener 21 milliarder sorte kroner om året. Formidlingssitet ahandyhand.dk er et tiltag, der kan hjælpe i kampen mod sort arbejde, for mere struktur på det ”selvvalgte arbejdsmarked” kan spare statskassen for milliarder.

Nu er der et alternativ til det sorte arbejdsmarked. Hvis du har en opgave, som du gerne vil have hjælp til, eller hvis du vil tilbyde din arbejdskraft, kan du gå ind på ahandyhand.dk.

Ahandyhand.dk er en digital opslagstavle, hvor folk både kan finde og tilbyde arbejdskraft, og hjemmesiden er med til at strukturere det ”selvvalgte” arbejdsmarked. Her kan man betale 130 kroner i timen og samtidig være med til at give eksempelvis studerende, arbejdsløse eller førtidspensionister muligheden for at tjene hvide penge.

Rapporten fra Rockwool Fonden viser blandt andet, at hver tredje arbejdsløse og hver femte førtidspensionist udfører sort arbejde. Christian Arensbak, som står bag ahandyhand.dk, mener, at det er fordi, de ikke har nogen alternativer til at arbejde sort.

Citater fra Christian Arensbak

”Jeg tror, vi kan spare statskassen for flere milliarder kroner med dette site, for vi hjælper med at sikre, at der bliver betalt skat af noget arbejde, som ellers ville være udført sort. Nu er der et sted, hvor arbejdsløse kan finde hvidt arbejde, og hvor folk, der vil købe hvid arbejdskraft kan gøre det, uden at det koster det hvide ud af øjnene”

 ”Mange udfører, eller får udført, sort arbejde, fordi det er besværligt at finde ud af lovgivningen, eller fordi det er for dyrt at hyre professionelle til at udføre små opgaver.Hvis man finder hjælp gennem ahandyhand.dk sparer man oven i købet 25 % moms på regningen, da alle må udføre arbejde for op til 50.000 kr. uden at være momsregistreret”

På ahandyhand.dk kan både den, der søger og den, der opsøger arbejde få vejledning om regler og mindstelønninger. Arbejdstager kan også løbende regne ud, hvor meget vedkommende skal opgive på selvangivelsen.

For mere information, kontakt venligst Christian Arensbak på mobiltelefon: 26 84 32 00

Læs mere om ahandyhand.dk på hjemmesiden

Abonner

Dokumenter og links