Dit tv er det nye mål for it-kriminelle

Report this content

Danskerne køber i stor grad smart-tv med apps til Netflix, HBO og Youbio. Stuealteret bliver intelligent via apps, der har adgang til nettet. Det betyder også, at it-kriminelle nu kan forsøge at få adgang til dine informationer via tv’et. I værste fald kan de optage dine gøremål via webcam direkte i stuen eller soveværelset.

Ifølge BFE står der omkring en halv million smart tv alene i Danmark, når året er omme. Ifølge IHS iSuppli er hvert andet solgte tv på verdensplan i 2015et smart tv, mens 75 pct. af danskerne ifølge Sydfyns Elforsyning ønsker et smart tv næste gang, de køber et tv. Dermed bliver angreb via smart tv interessant for de it-kriminelle. De går efter volumen for at få mest ud af deres kriminelle aktiviteter. Noget andet, der lokker, er penge.

Vores digitale livstil gør det mere naturligt for os at købe og forbruge online tjenester. I Danmark anslås det af Sydfyns Elforsyning, at omkring en tredjedel af hustande har eller har haft et abonnement hos tjenester som Netflix, HBO og Viaplay. Der hvor der flyder penge, vil der altid være kriminelle. Derfor er smart tv en ny vej ind for de it-kriminelle – en vej ind, der ikke er særligt godt beskyttet pt.

”Så længe tv’et bare var en dum skærm, behøvede man ikke være urolig for ubudne gæster via tv’et. Men i takt med, at udbredelsen af smart-tv øges, er både brugere og branchen nødt til at sætte fokus på sikkerheden. Vi kender det fra pc-verdenen, hvor der er stort fokus på at holde de it-kriminelle ude. Det samme fokus er ved at komme på smartphones og tablets, men stort set ingen overvejer sikkerhedssituationen i forhold til smart-tv,” siger Kim Lindberg, dansk landechef hos Trend Micro.

Adgang til netbank og webcam

De it-kriminelle kan komme ind på netværket via smart-tv for derfra at gå videre til computere, mobiler og på den måde gå til angreb på netbank, hacke kodeord mv. Smart-tv er nemme at hacke, fordi koderne ofte er korte. Det kommer sig af, at fjernbetjeningen er besværlig til at skrive på. Et andet problem er apps – tv-producenterne tænker ikke sikkerhed ind, fordi de ikke har erfaring som pc-producenterne.

”I takt med at flere apparater har netadgang, åbner vi flere døre for de it-kriminelle. Kommer de ind, kan de få adgang til et webcam eller Kinect. Dermed kan de følge med i og optage, hvad der sker i stuen eller soveværelset hos den ramte. Det kan så igen blive brugt til afpresning, hvis de har billeder af private gøremål i hjemmet – ikke en rar tanke,” siger Kim Lindberg.

Den bedste måde at beskytte sig på er at bruge sin sunde fornuft. Derfor giver Kim Lindberg fem gode råd med på vejen:

  • Brug stærke kodeord til alt – både Wi-Fi, online tjenester, sociale medier mv. Det betyder mindst et ciffer, et stort og et småt bogstav samt et tegn – og mindst otte tegn
  • Sæt et klistermærke på webcam’et/smart tv-kameraet, så de it-kriminelle ikke kan se med
  • Svageste led: Sørg for, at alle i hustanden bruger deres sunde fornuft – bare én svipser og alle er potentielt udsat for inficering
  • Opdater software og apps med de nyeste sikkerhedsopdateringer: Tænd for Windows Update, opdater software på pc og Mac og opdater apps på mobilen, tabletten og smart-tv
  • Søg online på app navnet og skriv ”malware” efter det for at se om andre har haft problemer med app’en

Billeder i høj opløsning findes her: http://sdrv.ms/12f6WLZ 

For mere information, kontakt venligst:

Kim Lindberg, dansk landechef hos Trend Micro.

Email: kim_lindberg@trendmicro.com

Tlf: 3063 5070

Om Trend Micro

Trend Micro Incorperated er en af verdens førende leverandører af sikkerhedsløsninger, der beskytter deling af digital information verden over. Vores løsninger beskytter forbrugere, virksomheder og myndigheder på mobile enheder, computere, gateways, servere og i skyen. Trend Micro beskytter information gennem en smart og innovativ sikkerhedsteknik, som er enkel at implementere og håndtere. Den tilpasses løbende til forskellige økosystemer. Med Trend Micro-løsninger beskytter virksomheder og myndigheder deres medarbejdere, datacentre og ressourcer i skyen mod sofistikerede og målrettede angreb. Alle vores løsninger understøttes af skybaserede globale virusinformationer fra Trend Micro Smart Protection Network og overvåges af flere end 1.200 sikkerhedseksperter i hele verden. Få mere information se www.trendmicro.com