Pressemeddelelse:Geelmuyden.Kiese fortsatte i 2009 væksten på markedet for strategisk rådgivning

Kommunikationsbureauet Geelmuyden.Kiese fortsætter for femte år i træk sin vækst, selv­om finanskrisen har sat sine spor også i PR-markedet. Bureauet forøgede i 2009 sin omsæt­ning med godt en million kroner til 21,5 millioner kroner. Geelmuyden.Kiese har gearet sig til en ny størrelse og er i 2009 flyttet i nye lokaler med mange nyansatte. Opbremsningen i sam­funds­­økono­mien har dog sat vækst­tempoet lidt ned, og flytningen til ny adresse har kostet på bund­linjen. Samlet set er bureauet tilfredse med resultatet.

Geelmuyden.Kiese kommer ud af regnskabsåret 2009 med vækst i nettohonorarer på ca. 8%, og et resultat før skat på ca. 1,7 million kroner. ”Vi er naturligvis tilfredse med, at vi for nu femte år i træk kan fremvise en markant vækst, også selvom vi kan se, at vækststrategien koster på indtjeningen. Væksten betyder, at antallet af medarbejdere også er steget, og at det har været nødvendigt at flytte i større lokaler og investere i organisationen. Det har selvfølgelig kostet noget, når vi kigger på det endelige resultat”, siger Peter Goll, admi­nistrerende direktør i Geelmuy­den.Kiese.

Bureauet holder fast i vækststrategien om fortsat at tage markedsandele, og væksten skal ske gennem flere strategiske, længerevarende samarbejder med kunder - ikke de hurtige kampag­ner:

”Vi har fået flere langsigtede strategiske opgaver i løbet af 2009, hvor kun­derne er kommet med meget komplekse og krævende opgaver til os. Vi synes, det er et stort privilegium at få vist tillid til at arbejde med nogle af de mest forretningskritiske kommunikationsopgaver, der er på det danske marked. Målet for os er, at vi skal være den kommunikationsvirksomhed i Danmark, der løser de sværeste og mest forretningskritiske kommunikations­opgaver, der er findes på markedet”, siger Peter Goll.

Geelmuyden.Kiese og Kristiansen Strategy, v. Michael Kristiansen, indgik i 2008 en eksklusiv samarbejdsaftale. Partnerne løser i fællesskab opgaver inden for bl.a. strategisk kommunikationsråd­givning, kriseråd­giv­ning og Public Affairs.

Om Geelmuyden.Kiese

Geelmuyden.Kiese er et af Skandinaviens største PR-bureauer med 75 ansatte på kontorer i København, Oslo og Stockholm. Geelmuyden.Kiese samarbejder internationalt med Ketchum Pleon, et af verdens største selskaber inden for kommunikationsrådgivning og repræsenterer Ketchum Pleon-netværket i Norden.

Yderligere oplysninger:
Peter Goll, adm. direktør, og partner i Geelmuyden.Kiese i Danmark, tlf. 33 95 96 97, www.geelmuyden-kiese.dk

Abonner

Dokumenter og links