Xbox Music: Den ultimative alt-i-en musiktjeneste

Nyd din yndlingsmusik fra det 30 millioner store musikkatalog i en ny tjeneste, der integrerer dine musikoplevelser på tværs af din tablet, pc, telefon og dit tv. Al den musik du elsker på den måde, du ønsker det.

Markedet bugner af digital musik i form af downloadtjenester, internetradiotjenester og abonnementsbaserede musiktjenester. Brugerne er i dag nødsaget til at kombinere og anvende flere forskellige digitale musiktjenester for at opnå det optimale mix. Efterhånden som de mange tjenester skyder frem, øges kompleksiteten i forhold til brugeren – med musikken spredt over flere tjenester og indkøbt på forskellige devices.

Microsofts svar på en enkel løsning er Xbox Music, som er den første alt-i-en musiktjeneste på markedet. Med Xbox Music har du friheden til at streame dine gratis oprettede afspilningslister, du kan abonnere på al den musik, du ønsker, eller købe dine favoritsange til download.

Gennem skyen integreres musikoplevelsen på tværs af din tablet, pc, telefon og dit tv. Med mere end 30 millioner sange i det globale musikkatalog, begynder Xbox Music udrulningen i hele verdenen – i første omgang på Xbox 360 og senere på måneden på Windows 8 pc'er og tablets samt på mobiltelefoner, med Windows Phone 8, når denne lanceres. På sigt rulles Xbox Music desuden ud på andre platforme.

”Lanceringen af Xbox Music er en milepæl inden for simplificering af digital musik på alle typer af enheder,” siger Don Mattrick, CEO for Interactive Entertainment Business hos Microsoft. ”Vi nedbryder de barrierer, der besværliggør folks musikoplevelser i dag ved tilbyde én musiktjeneste på tværs af alle dine enheder – din tablet, pc, smartphone og dit tv.”

Al din musik – lige som du vil have den

Xbox Music omfatter blandt andet:

  • Xbox Music Pass . Vil du have ubegrænset adgang til de sange og kunstnere, der interesserer dig – herunder offline adgang? Få et Xbox Music Pass og nyd reklamefri og ubegrænset afspilning af alle sange i Microsofts musikkatalog på din tablet, pc, telefon og Xbox 360 for 99 kr. om måneden. Xbox Music Pass giver desuden ubegrænset adgang til titusindvis af musikvideoer på din Xbox 360.
  • Xbox Music Store . Ønsker du at eje den musik, du elsker? Xbox Music Store er en omfattende MP3-markedsplads, hvor du enten kan købe én sang ad gangen eller hele albums på din Windows 8 tablet eller pc og på Windows Phone 8.
  • Smart DJ . Smart DJ-funktionen er en hurtig og dynamisk måde at gøre din samling personlig, opdage ny musik og skabe de ultimative afspilningslister. Man kan fx lave kunstner-baserede radiokanaler, der tager udgangspunkt i dine yndlingskunstnere, ligesom du kan navigere rundt i listen af sange på din personlige radiokanal.
  • Cloud Storage . Fra næste år får du adgang til en scan-og-match funktion, så du kan tilføje al den musik, du ejer, til dit Xbox Music cloud-katalog. Det inkluderer musik, du har erhvervet gennem andre tjenester - dermed også musik, der ellers ikke er tilgængelig i Xbox Music-kataloget.
  • Social Music . Xbox Music vil få unikke sociale funktioner i det kommende år, så du kan dele dine musikoplevelser med venner og familie.
  • Platformudvidelser . Xbox Music bliver tilgængelig på andre platforme i det kommende år.

Xbox Music viser ikke kun dit musikkatalog. Med fuld udnyttelse af alle dine skærme vil Xbox Music løfte dine musikoplevelser med slående visuelle effekter. Når du lytter til musik på din tablet, pc, telefon eller dit tv gøres skærmen levende med information om kunstneren med fx. fotos, biografier, covers og diskografier.

Cloud Powered

Xbox Music er drevet af ”Skyen”. Uanset om det er streaming på Windows 8, på Windows Phone 8 eller en spilleliste på Xbox 360, så er hver oplevelse cloud-baseret, så du får øjeblikkelig adgang til hele dit musikkatalog på nem vis. Med ”cloud sync”-funktionen er dine favoritspillelister ikke længere bundet til en enkelt enhed. Xbox Music Pass-abonnenter kan fx oprette den perfekte spilleliste på en Windows 8-tablet og siden afspille listen fra Xbox 360 eller en Windows Phone 8-smartphone.

Musik fra hele verdenen

Xbox Music lanceres med et globalt musikkatalog på ca. 30 millioner numre fra verdens førende pladeselskaber. Xbox Music vil være præ-installeret som musikafspiller på alle Windows 8-tablets og -pc'er, på Windows Phone 8 smartphones, samt via den seneste opdatering til Xbox 360. Xbox Music Pass og Xbox Music Store er tilgængelige på Windows 8 og Windows Phone 8 i 22 markeder verden over – herunder i Danmark. I de samme markeder starter udrulningen af en opdatering til Xbox 360 i morgen. Microsoft vil fortsætte med at indføre Xbox Music i nye regioner rundt om i verdenen i det kommende år.

Om Xbox

Xbox er Microsofts førende underholdningsservice til tv, telefon, pc og tablet. Det er hjemsted for de bedste og bredeste spil samt en af verdens største biblioteker af musik, film, tv og sport. Med Kinect, der har omdannet Xbox 360 spil og underholdning i stuen med en helt ny måde at spille spil og finde underholdning - der kræves ingen controller. Mere information om Xbox kan findes online på http://www.xbox.com .

Abonner

Dokumenter og links