Bygget til hårde og våde miljøer

Den nye Gigaset E490 tåler knubs, som de fleste andre telefoner ikke er stærke nok til at klare. Det kan være slag, regn og støv. Derfor passer den perfekt såvel til håndværkeren og gartneren som hjemme hos småbørnsfamilien.

Gigaset E490 opfylder kravene i den internationale industristandard (IP54). Det betyder, at støv, regn eller andet skidt ikke kan trænge ind i telefonens kabinet og ødelægge dens elektronik. En del af hemmeligheden ligger i selve kabinettet. Rundt om Gigaset E490 sidder der en ydre gummiramme, der virker støddæmpende mod slag eller anden hårdhændet behandling. Den gør også, at telefonen ligger godt og ergonomisk behageligt i hånden. Selv ikke ekstremt støjende industrimiljøer gør det svært at høre, når telefonen ringer, fordi telefonen er udstyret med vibrationssignal. Gigaset E490 har også håndfri funktion med fuld dupleks, hvilket giver den bedst mulige lydkvalitet. Et headset med et normalt 2,5 mm tilslutningsstik kan også sluttes til telefonen. Farveskærmen har en opløsning på 128 x 128 pixel og har seks linjer. Det oplyste tastaturs store, tydelige knapper bidrager også til at øge brugervenligheden hos Gigaset E490. Telefonen kan også fungere som rumovervågning hjemme hos børnefamilien. Bælteclips medfølger. Baseenheden kan håndtere op til seks forskellige håndenheder. Miljøvenlig Gigaset E490 er et smart miljøvalg, hvor strømforbruget er ekstremt lavt. Dette er muligt takket være Eco Dect-teknikken, der er yderligere finpudset i denne model (ECO Mode Plus). Når håndenheden er placeret i opladeren eller står på standby, forbruges der ingen strøm mellem håndenheden og basestationen. Håndenheden aktiveres ved en indgående samtale. Gigaset E490 findes i butikkerne i løbet af april 2009. Flere oplysninger eller presse-/testeksempler kan fås ved henvendelse til: Tom von Sivers/Nordic PR Coordinator/Gigaset Communications Sweden AB Mobil: +46 703290492 e-mail: tom@vonsivers.com , or please visit www.gigaset.com

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links