Gigaset udvider sin produktserie med Gigaset E310 – en ergonomisk og brugervenlig hjemmetelefon

 


Gigaset udvider sit udbud af hjemmetelefoner med den ergonomiske og brugervenlige telefon Gigaset E310. Telefonen har store og tydeligt oplyste knapper og et display med høj kontrast og store tegn. Alt dette gør sammen med en justerbar lyd Gigaset E310 ideel til den ældre bruger eller brugere med nedsat syn, hørelse eller bevægelsesevne.

Gigaset ønsker med sin nye E310 knaptelefon at opfylde behovene hos alle familiemedlemmer – ung som gammel. Telefonens tydeligste kendetegn er de store, stærkt oplyste taster med særskilt trykpunkt, som gør dem lette at anvende. Det grafiske display med hvid baggrundsbelysning og høj kontrast sikrer desuden, at cifre, ikoner og funktioner kan ses klart og tydeligt. Kontrasten har ni niveauer, og teksten kan ændres til ekstra stor efter behov.

Gigaset har ved udviklingen af lyden gjort brug af resultater fra forskningen inden for hørelse, hvilket har resulteret i en klar lyd, en accentueret volumen og et frekvensområde, som kan indstilles til to niveauer for at garantere, at samtaler høres tydeligt under alle betingelser.

Justerbar lyd: Perfekt lyd og høj volumen
Gigaset E310 er udstyret med to lydprofiler, som byder på forskellige frekvensområder inden for lydgengivelse. Dermed er der taget hensyn til, at nogle hører bedre i højere end i lavere frekvensområder, og at andre har en bedre opfattelse af dybe toner. Lydfunktionen er udformet til også at være ideel til personer med høreapparat.

Den indbyggede højtaler leverer en klar lyd og høj volumen. Volumenen kan også let øges under en igangværende samtale vha. en forstærkerfunktion. Telefonen stilles derefter automatisk tilbage til det valgte standardniveau, når samtalen er afsluttet. Gigaset E310 har også en håndfri funktion med særskilte højtalere.

Let at bruge: Tydelig, tekstbaseret menustruktur
Den tekstbaserede menu i Gigaset E310 viser tydeligt alle funktioner og gør det let at navigere rundt i menuen. Tydelige, læsevenlige og letforståelige angivelser fører hurtigt brugeren hen til den ønskede funktion. Cifferknapperne 2 til 9 og 0 kan tildeles telefonnumre for at muliggøre hurtigopringning til vigtige kontaktpersoner ved at trykke og holde den pågældende knap nede, uden at der er behov for at bladre i telefonbogen. Desuden kan man bruge den elektroniske telefonbog til øvrige kontaktpersoner.

Ergonomisk, men alligevel elegant
Gigasets designere har løst opgaven med at udvikle en telefon, som både er ergonomisk og elegant – telefonen har et skridsikkert ydre og et mønstret grep på siderne samt en udformning, der er typisk for Gigasettelefoner. Gigaset E310 fås i to forskellige farver – lysegrå og antracit.

Priser og tilgængelighed
Gigaset E310 med base og håndsæt kan nu fås i butikkerne og sælges til en cirkapris på 445 DKK (inkl. moms).

Pressekontakt:
Gigaset communications Sweden AB
Titti Hagenfeldt
Markedschef Norden
Tlf.: 08 122 021 04
Mobil: 0739-829534
E-mail: titti.hagenfeldt@gigaset.com

Gigaset Communications GmbH er en af verdens største producenter af trådløse telefoner og markedsførende i Europa inden for DECT-telefoner. Gigaset har hovedkontor i München og udvikler, fremstiller og distribuerer kvalitetsprodukter. Virksomheden har et produktsortiment, der omfatter fastnettelefoner og enheder til voice over-IP samt telefonsystemer. Den primære produktion sker i Bocholt, Tyskland, hvor Gigasets produkter fremstilles under strenge kvalitets- og miljøkrav. Besøg http://gigaset.com/se/sv/pages/index.html for at få flere oplysninger.

Flere pressemeddelelser kan downloades fra http://www.gigaset.com
Der kan læses mere om Gigaset Communications og Gigaset Pro på http://www.gigaset.com

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links