Ny topmodel fra Siemens - i rent stål

Siemens' nye topmodel Gigaset SL780 er en enestående Dect-telefon i flere henseender. Håndsæt og oplader er fremstillet i massivt stål. Lydgengivelsen er i absolut topklasse. Nyt brugervenligt menusystem. Ekstremt strømbesparende takket være ny teknik (Eco Mode Plus). Alt dette gør SL780 til det indlysende valg for selv den mest kræsne og stilbevidste bruger.

SL780 opfylder let alle de krav, man kan have til en telefon i topklasse fra Siemens, både med hensyn til design samt bruger- og miljøvenlighed. SL780 har allerede modtaget flere udmærkelser både for sit design ("Red.Dot Honorable Mention Award") og for sin brugervenlighed ("IF Communication Design Award 2008"). Den har et ergonomisk udformet tastatur, hvor navigeringen mellem telefonens forskellige menuer foregår ved hjælp af en femvejs navigationsknap, så man hurtigt finder det, man søger. En stor tydelig farveskærm med et knivskarpt billede (TFT QVGA farveskærm med 256.000 farver, 240 x 320 pixels). Også lyden er i absolut topklasse, også når man bruger telefonens højttalerfunktion (håndfri). SL780 er desuden særdeles strømbesparende Dect-telefoner takket være Siemens miljøvenlige Eco Dect-teknik, som er blevet yderligere forfinet på SL780 med indførelsen af Eco Mode Plus. Det betyder, at det ikke kræver nogen strøm overhovedet at opretholde kontakten mellem basestationen og telefonen, når telefonen er i standby-tilstand eller står i opladeren. Derimod "vågner" telefonen, så snart der kommer et indgående signal, eller når brugeren skal foretage et udgående opkald. Den indbyggede adressebog indeholder 500 poster og kan let synkroniseres med adressebogen i din mobiltelefon eller med Outlook på din PC via Bluetooth eller med et USB-kabel. SL780 har også en indbygget kalender. Hver basestation kan håndtere op til seks håndsæt, og hvert håndsæt kan udstyres med et Bluetooth-headset. Gigaset SL780 lanceres i december 2008, og prisen ventes at blive ca. 1299 DKR. For mere information/pressamples kontakt: Tom von Sivers, Nordic PR Coordinator, Gigaset Communications Sweden AB Mobil: +46 708 59 35 22, e-mail: tom@vonsivers.com

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links