Elefantæg i GIVSKUD ZOO

I GIVSKUD ZOO har elefanternes dyrepassere undret sig en del på det seneste. For den ene af parkens fire elefanter har adopteret… en bold!

For ca. 14 dage siden begyndte den ene af parkens fire hunelefanter, Jumba, at tage sig meget kærligt af en stor bold, der egentlig var givet til elefanterne som et stykke legetøj.

Nu har Jumba haft bolden i godt 14 dage, og hun passer på den, som var det hendes egen lille unge. Eller skulle man sige æg, for hver morgen når elefanterne bliver lukket ud, triller hun bolden med sig ud i anlægget, og hver aften bliver ”ægget” forsigtigt trillet tilbage i stalden igen.

Den første dag efter den ca. 50 kg tunge bold blev givet til elefanterne, var de alle fire interesserede, men allerede dagen efter tog 40-årige Jumba over - og hun har ikke sluppet den af syne siden. Dyrepasser Anders Risager lokkede bolden fra hende næste morgen, men det blev ikke vel modtaget. Anders Risager fortæller:  - Jeg har aldrig nogensinde set Jumba så sur. Hun trompeterede og skældte ud og blev ikke rolig igen, før hun fik sit ”æg” tilbage.

Nu er der ikke andet at gøre, end at vente og se hvad der sker. Biolog i GIVSKUD ZOO Kim Skalborg Simonsen har tænkt over sagen: - Lige nu er vi ret spændte på, hvad der kommer til at ske. Dyrepasserne giver elefanterne grene hver dag, men Jumba har valgt at spise dem, og ser ikke ud til at ville bygge en rede til sit ”æg”. Normalt er en elefant drægtig i 22 måneder, så vi regner ikke med, at der sker noget før om knap 2 år, siger han med et glimt i øjet.

Der er ingen af GIVSKUD ZOOs elefanter, der tidligere har fået unger, og siden der ikke er nogen hanelefant i flokken, må det siges at være lidt af en sensation, hvis der skulle komme noget ud af Jumbas anstrengelser.

Se indslag om Jumbas bold på ZOO-TV på GIVSKUD ZOOs hjemmeside www.tv.givskudzoo.dk

For yderligere information kontakt venligst biolog Kim Skalborg Simonsen på kss@givskudzoo.dk eller tlf. 76 71 02 52.

Givskud Zoo
Løveparkvej 3, Givskud
7323 Give

Tlf.: 75 73 02 22 Fax: 75 73 03 21

www.givskudzoo.dk

info@givskudzoo.dk

Om os

Formidling, bevarelse og forskning, samt at tilbyde vores gæster et rekreativt miljø er de grundliggende formål for Givskud Zoo.Næsten 40 års udviklingI næsten 40 år har Givskud Zoo formidlet viden og gode dyreoplevelser til sine gæster. Givskud Zoo startede i 1969 som Løveparken og havde de første år kun løver. Siden da er dyrebestanden blevet udvidet med mange nye arter, og i dag huses der ca. 80 forskellige dyrearter i parken. Målet er ikke pengeGivskud Zoo er én af blot 6 statsanerkendte zoologiske haver i Danmark. Disse statsanerkendte zoologiske institutioner har det til fælles, at de er ikke-profiterende og at de følger et sæt etiske regler, der foreskriver at formålet med dyrebestanden er: Formidlling og undervisningBevarelse af truede dyrForskningForpligtelserne for en moderne zooGivskud Zoo har været statsanerkendt siden 1989, og er en moderne zoo med de forpligtelser, der følger med: Formidling, bevarelse af truede dyrearter samt forskning er de grundliggende formål for Givskud Zoo i dag. Alt sammen i et rekreativt miljø, hvor vores gæster kan få store dyreoplevelser i hyggelige omgivelser.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links