Kom og sig farvel til næsehornet Kaj

Den 4. maj forlader det ca. 2,5 t tunge næsehorn Kaj GIVSKUD ZOO. I weekenden
30. april – 1. maj er hans stald åben, så gæster i parken kan komme forbi og sige farvel.

I 2002 ankom det unge hannæsehorn Kaj til GIVSKUD ZOO. Efter nogle år overtog han positionen som den dominerende han i det store anlæg, og den position har han udfyldt rigtig godt siden. Dog med en enkelt undtagelse: Kaj har aldrig fået unger.

GIVSKUD ZOO deltager i et internationalt avlssamarbejde for næsehorn, og en af de vigtigste opgaver i samarbejdet er at opretholde en sund og bæredygtig bestand af næsehorn. Derfor er det blevet besluttet, at Kaj skal flytte til Woburn i England, hvor han så forhåbentlig får større succes hos hunnerne, end han har haft i GIVSKUD ZOO.

Den kommende weekend bliver altså Kajs sidste i GIVSKUD ZOO. Men da han i øjeblikket er ved at vænne sig til den kasse, han skal flytte i, kommer Kaj ikke ud på savannen. Direktør i GIVSKUD ZOO, Richard Østerballe, lover dog, at man kan komme til at se Kaj – endda ganske tæt på. ”Der er rigtig mange gæster, der har fulgt Kajs liv her i parken, og som måske gerne vil se ham en sidste gang. Derfor vil næsehornenes stald være åben i den kommende weekend, så man kan komme og sige farvel til ham.”

GIVSKUD ZOO forventer, at et nyt hannæsehorn vil ankomme til parken senere på sæsonen.

Næsehornsstalden vil være åben både lørdag og søndag kl. 11-16.

Yderligere information:
Direktør Richard Østerballe, ro@givskudzoo.dk , tlf. 75 73 02 22.

Givskud Zoo
Løveparkvej 3, Givskud
7323 Give

Tlf.: 75 73 02 22 Fax: 75 73 03 21 www.givskudzoo.dk info@givskudzoo.dk

Om os

Formidling, bevarelse og forskning, samt at tilbyde vores gæster et rekreativt miljø er de grundliggende formål for Givskud Zoo.Næsten 40 års udviklingI næsten 40 år har Givskud Zoo formidlet viden og gode dyreoplevelser til sine gæster. Givskud Zoo startede i 1969 som Løveparken og havde de første år kun løver. Siden da er dyrebestanden blevet udvidet med mange nye arter, og i dag huses der ca. 80 forskellige dyrearter i parken. Målet er ikke pengeGivskud Zoo er én af blot 6 statsanerkendte zoologiske haver i Danmark. Disse statsanerkendte zoologiske institutioner har det til fælles, at de er ikke-profiterende og at de følger et sæt etiske regler, der foreskriver at formålet med dyrebestanden er: Formidlling og undervisningBevarelse af truede dyrForskningForpligtelserne for en moderne zooGivskud Zoo har været statsanerkendt siden 1989, og er en moderne zoo med de forpligtelser, der følger med: Formidling, bevarelse af truede dyrearter samt forskning er de grundliggende formål for Givskud Zoo i dag. Alt sammen i et rekreativt miljø, hvor vores gæster kan få store dyreoplevelser i hyggelige omgivelser.

Abonner

Multimedia

Multimedia