Manglende energirenovering koster 4,7 milliarder kroner årligt

Det er mere end almindelig svært at finde gode eksempler på energirenoverede kontorbygninger i dansk erhvervsliv. Til gengæld vrimler det ved et hurtigt kig til Oslo eller Wien. Potentialet er 4,7 milliarder kroner årligt i dansk erhvervslivs bygninger, hvor kun 20 procent har de bedste energimærker. Hvorfor går danske virksomheder ikke i gang?

4,7 milliarder kroner. Så meget kan danske virksomheder spare hvert år ved at renovere deres bygninger energirigtigt. Det er nemlig prisen på de i alt 6,7 milliarder kilowatt-timer, der årligt går til el og varme i driften af de bygninger, der har energimærker under C. Det drejer sig om hele 80 procent af erhvervslivets bygninger.

”Potentialet for energieffektiviseringer i vores bygninger er enormt. Simpelthen fordi bygningerne trænger til en kærlig hånd med blik for energiforbruget. Tilsammen kan energirenovering af erhvervslivets bygninger spare 6,7 milliarder kilowatt-timer. Dertil kommer en række andre fordele for den enkelte virksomhed, hvor et forbedret indeklima er en af de vigtigste. De fleste virksomheder kan også spare penge på driftsbudgettet ved at gennemføre de enkle tiltag, som tjener sig hurtigt hjem. Det kan typisk være optimering af ventilations- og varmeanlæg, lysstyring eller rørisolering,” siger Henrik Teglgaard Lund, sekretariatschef i Go’ Energi med henvisning til den top-5 over mest rentable tiltag, som Go’ Energi har udarbejdet, jf. boks.

Go’ Energi har spurgt en række arkitekter, ingeniører, energikonsulenter, byggefirmaer, energiselskaber og forskere inden for energirigtig renovering for at finde gode eksempler på energirenoverede kontorejendomme i erhvervslivet. Uden held. Til gengæld er der bid, så snart vi kigger syd eller nord for landets grænser.

Norge og Østrig: Prestige og penge i energirenovering

”Det gælder om at komme i gang, så der ikke bare er et par gode eksempler, men hundredvis, der kan vise fordelene ved energirenovering,” siger Torben Kaas, direktør i brancheforeningen for byggesagkyndige og energikonsulenter, BfBE. Han er netop hjemvendt fra en studietur til Wien, hvor foreningen så på energirigtigt byggeri og energirenovering. Østrig er ifølge direktøren kommet i gang fem til otte år før Danmark, og nu ”kører det af sig selv”. Simpelthen fordi der har været engagerede mennesker, og fordi der er opbygget tilstrækkeligt mange gode eksempler.

Også nord for os, i Oslo, er der gode eksempler på energirigtig renovering af kontorbyggerier. Esbensen Rådgivende Ingeniører har været energirådgivere på flere store renoveringer af kontorbygninger og domiciler. Det gælder eksempelvis  Norges Vassdrag og Energidirektorats kontor i Oslo, der er renoveret til et energiforbrug 25 procent lavere end de norske energikrav, og domicil for Storebrand i Lysaker, Olso, der er renoveret til norsk energiklasse B.

”De har fået øjnene op for driftsbesparelser ved at energirenovere. Det kan godt være at investeringen til at energirenovere er lidt større, men det tjener sig som oftest hurtigt hjem,” siger civilingeniør Per Haugaard, fagansvarlig for Norge i Esbensen Rådgivende Ingeniører. Han peger på, at der er meget omtale af de gode renoveringsprojekter i Norge.

”Det giver prestige at markedsføre sig på en flot og energirigtigt renoveret bygning. Desuden er det veldokumenteret, at et termisk, atmosfærisk og visuelt godt indeklima giver færre sygedage blandt medarbejderne. Dertil oplever vi altså også, at bygherren har stort fokus på driftsbesparelserne.”

De oplagte stik

”Jeg kunne ønske mig et godt dansk eksempel,” siger Kim Wittchen, seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, ved Aalborg Universitet. Hverken han eller kollegaen professor Per Heiselberg, der er specialiseret i energirigtige bygninger, har eksempler på energirenoverede danske kontorejendomme. Kim Wittchen ved ikke, hvorfor energirenoveringen ikke har fået fodfæste i dansk erhvervsliv, men gætter på, at virksomhederne koncentrerer sig om at lave lækre bygninger frem for energirigtige bygninger, når de renoverer.

”Det svarer lidt til boligejernes mangeårige fokus på at lave bad og køkken,” siger han og tilføjer, at incitamentet måske heller ikke er så stort, fordi de fleste erhvervsvirksomheder har lavere energipriser end for eksempel husholdningerne.

Kim Wittchen har i forskningsprojektet Energirenovering af kontorejendom fra 2010 beregnet energibesparelsen ved energirenovering på forskellige niveauer. Ved total renovering med isolering, forbedrede vinduer, optimeret ventilationsanlæg og solvarmeanlæg opnås en besparelse på 37 procent i forhold til det eksisterende energiforbrug. Størst gevinst på et enkelt tiltag er der ved at forbedre ventilationsanlæggets varmegenvinding. Det giver i sig selv en besparelse på cirka 18 procent af bygningens energiforbrug.

”Vi skal have gjort virksomhederne opmærksomme på de mange fordele, der er ved energirenovering. Ikke mindst de oplagte stik, der kan tages hurtigt hjem og giver økonomisk fordel. Danske virksomheder er langt fremme i skoene, når det gælder energirigtigt nybyggeri. Den drivkraft skal vi have overført til renoveringsprojekterne. Hvis det kan lade sig gøre at starte en god cirkel i Østrig og Norge, så kan det også lade sig gøre i Danmark,” siger Henrik Teglgaard Lund.

Fakta:

Go’ Energis top-5
– energibesparende tiltag, der hurtigt tjener sig hjem:

  1. Isolering af varmtvandsrør og varmerør
  2. Ventilationsanlæg
  3. Udskiftning/forbedring af termoruder, der alligevel skal skiftes eller istandsættes
  4. Belysning – primært ved hjælp af styring
  5. Automatik til styring af varmeanlæg

Læs mere

Yderligere oplysninger:
Jesper Ditlefsen, projektleder i Go’ Energi, tlf: 41 57 63 29, e-mail: jdi@goenergi.dk

Om Go' Energi
Go' Energi er en uafhængig organisation med bestyrelse udpeget af klima- og energiministeren. Formålet med Go' Energi er at fremme energieffektiviseringer i husholdninger, det offentlige og erhvervslivet inden for alle former for energiforbrug – undtagen transport. Virkemidlerne er kampagner og formidling af viden i et konstruktivt samarbejde med markedets aktører. Go' Energi bygger videre på Elsparefondens arbejde.

Tags:

Abonner