Tjen penge på nyt varmetjek

Report this content

Go’ Energi har udviklet et nyt tjek af varmeanlæg for boligejere, der supplerer de eksisterende eftersynsordninger. Er du autoriseret vvs’er, kan du tjene penge på at udbyde ”Go’ Energi-tjek”.

Få tjek på dit varmeanlæg. Det er Go’ Energis nye budskab til ejere af énfamiliehuse, og det kan give mere arbejde til vvs’ere.

Go’ Energi har udviklet en Tjekliste for boligejere, som kan bruges til at optimere hele varmeanlægget – fra kedel til radiator. De fingernemme kan selv gennemgå Tjeklisten, men der er også mulighed for at få en vvs-installatør til det – et såkaldt Go’ Energi-tjek. Det kan vvs’erne tjene penge på.

Formålet med et Go’ Energi-tjek er at optimere varmeanlægget og supplere de eksisterende serviceeftersyn ved også at inkludere rør, radiatorer og automatik.

Go’ Energi markedsfører Tjeklisten og Go’ Energi-tjek i en stor kampagne i september og oktober i år.

Brug Go’ Energi-tjek i din markedsføring
Alle autoriserede vvs’ere kan udbyde Go’ Energi-tjek. Tilmelding sker på www.GoEnergi.dk/goenergi-tjek, hvor der også er information om fordele og betingelser.

Udbyderne listes på Go’ Energis hjemmeside og får tilsendt et elektronisk badge. Badget viser, at vvs’eren er godkendt til at gennemføre Go’ Energi-tjek og kan frit bruges i for eksempel tilbud, reklamematerialer og på vvs’erens hjemmeside.

Materiale til markedsføring af kampagnen generelt kan findes på www.GoEnergi.dk/kampagnemateriale.

Max. 500 eller 1.000 kroner
Som vvs’er kan du tilbyde et Go’ Energi-tjek for op til 500 kroner inkl. moms, hvis du udfører et det i forbindelse med et andet servicebesøg. Hvis du bliver tilkaldt alene for at lave et Go’ Energi-tjek, må det koste boligejeren op til 1.000 kroner inkl. moms.

”Det er nemt at gå til for vvs’eren og en overkommelig pris for forbrugeren. Man kan sælge tjekket på, at det altid kan betale sig for forbrugeren på grund af de betydelige energibesparelser,” siger projektleder Martine Kildeby fra Go’ Energi.

Flere opgaver
Et Go’ Energi-tjek kan føre til yderligere vvs-opgaver som for eksempel installation af cirkulationspumper, automatik og efterisolering af rør og andre dele. Det vil være opgaver, som er til fordel for kunderne at få udført, fordi det sænker energiudgifterne og forbedrer indeklimaet.

FAKTA

  • Syv ud af ti danskere ikke er klar over, at de kan forbedre driften på deres varmeanlæg.
  • Vvs’ere kan tjene penge på at udføre Go’ Energi-tjek af boligejeres varmeanlæg. Tilmelding sker på GoEnergi.dk/goenergi-tjek, hvor man også kan læse mere om fordele og betingelser.
  • GoEnergi.dk/kampagnemateriale kan man læse mere om Go’ Energis kampagne, finde gratis kampagnematerialer og bestille streamere til sine biler.
  • Et Go’ Energi-tjek tager cirka 1-1½ time at udføre. Konceptet er blevet til på baggrund af dialog med aktørerne på markedet.
  • Go’ Energi anbefaler vvs’eren at bruge energiløsningerne fra Videncenter for energibesparelser i bygninger, der guider i at udføre energirigtigt vvs-arbejde. Hent dem gratis fra GoEnergi.dk/haandvaerkerlisten.

Yderligere oplysninger:
Martine Reinhold Kildeby, projektleder i Go' Energi, tlf. 33 95 58 10, e-mail: mrk@goenergi.dk

Om Go' Energi
Go' Energi er en uafhængig organisation med bestyrelse udpeget af klima- og energiministeren. Formålet med Go' Energi er at fremme energieffektiviseringer i husholdninger, det offentlige og erhvervslivet inden for alle former for energiforbrug – undtagen transport. Virkemidlerne er kampagner og formidling af viden i et konstruktivt samarbejde med markedets aktører. Go' Energi bygger videre på Elsparefondens arbejde.

Tags:

Multimedia

Multimedia