De Rooy-lastbilholdet vinder Dakar 2016 på Goodyear-dæk

Bruxelles, 20. januar 2016 – De Rooy-holdet, der kører på standard-ORD-lastbildæk til terrænkørsel fra Goodyear, har vundet lastbilklassen i Dakar 2016 lørdag den 16. januar. Dakar-løbet, der også er kendt som The Odyssey, dækker cirka 9000 km over 13 dage i det hårdeste terræn, som Argentina og Bolivia har at byde på, og der er enighed om, at det er verdens hårdeste løb.

Powerstar Iveco-lastbil nr. 501 gav 50 konkurrenter fra hele verden baghjul og stillede sig på sejrspodiet i Rosario efter at have gennemført den udmattende udfordring. Lastbilen, der var udstyret med Goodyear ORD-lastbildæk til terrænkørsel i størrelse 375/90R22.5 produceret i Luxembourg, blev ført af Gerard De Rooy fra Nederlandene med co-driver Moises Torrallardona fra Spanien og med mekaniker Darek Rodewald fra Polen. Ikke alene vandt De Rooy-holdet Dakar-lastbilklassen, men deres hurtige supportlastbil, som var udstyret med Goodyear ORD-dæk og blev kørt af Ton Van Genugten, endte som nr. 5. For Gerard De Rooy er det den anden sejr i lastbilklassen i Dakar-løbet efter hans sejr i 2012, men det er første gang, at Goodyear-dæk er monteret på vinderens racerlastbil.

"Goodyear har ydet en fantastisk teknisk support og støtte forud for Dakar, specielt hvad angår anbefalinger til dæktryk. Betingelserne under Dakar-løbet er uden tvivl de hårdeste, man kan komme ud for. Løbet har alt det værste: Sand, sten og mudder. Så dækkene er en af de vigtigste faktorer. Goodyear ORD-terrænlastbildækkene med målene 375/90R22.5 har været helt fantastiske og en nøglefaktor for vores sejr,"siger Gerard De Rooy.

"Tillykke til Gerard De Rooy og hans hold med deres fantastiske præstation, der gav dem sejren i den samlede lastbilklasse i Dakar 2016. Det har været en udfordrende, ekstrem virkelighedstest for vores Goodyear ORD-terrænlastbildæk. Med en sejr i lastbilklassen og en 5. plads til den hurtige support-lastbil har Gerard De Rooy og hans hold bevist, at disse dæk yder toppræstation selv under ekstrem terrænkørsel," siger Benjamin Willot, Director Marketing Commercial Tires for Goodyear Europe, Middle East and Africa.

De Rooy-holdet, der har base i Nederlandene, deltog i Dakar 2016 med tre lastbiler udstyret med Goodyear ORD-terrænlastbildæk med målene 375/90R22.5. Det drejer sig om den primære lastbil, der køres af Gerard De Rooy, en lastbil tilhørende De Rooy-teammedlemmet Ales Loprais samt en hurtig supportlastbil, der køres af Ton van Genugten. Holdet valgte Goodyear ORD-dæk efter omfattende tests sammen med ingeniører fra Goodyear Innovation Center i Luxembourg, der hjalp holdet med den bedste opsætning for at optimere dækpræstationen under alle de forskellige betingelser i Dakar 2016.

Tags:

Om os

Goodyear Dunlop Nordic er en forretningsenhed, der består af otte lande i Baltikum og Norden, med hovedkontor i Stockholm. Goodyear Dunlop Nordic har ca. 150 medarbejdere, og en del af produkttestaktiviteterne er placeret i det nordlige Finland og Sverige. Goodyear- er en af verdens største dækproducenter. Virksomheden beskæftiger ca. 64.000 personer og producerer sine produkter på mere end 48 fabrikker fordelt på 22 lande over hele verden. Dunlop- er en af verdens førende producenter af High Performance- og Ultra High Performance-dæk med en imponerende sejrsrække inden for motorsportern. Dunlops store erfaring inden for racerløb har medført innovative teknologier for dæk udviklet til hverdagsbrug. Samt Fulda, Sava, Kelly och Debica. Yderligere oplysninger om Goodyear finder du på Goodyear www.goodyear.dk. Yderligere oplysninger om Dunlop finder du på www.dunlop-tires.dk eller www.dunlopmotorcycle.eu.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links