Dunlop fremviser Mercedes-Benz SLS AMG GT3 i samarbejde med AMG Customer Sport

Genève, Schweiz, den 3. marts 2015 – Dunlop offentliggør i dag, at de vil præsentere en Mercedes-Benz SLS AMG GT3-model ved Geneva International Motor Show sammen med deres tekniske partner AMG Customer Sports. SLS AMG GT3’en, udstyret med Dunlop Sport Maxx-racerdæk, vandt et af de hårdeste løb i verden i 2013 – Nürburgring 24-timers løb – Mercedes-AMG første sejr i dette løb. Dunlop fortsætter udviklingen af racerdæk til både Mercedes-AMG og Nürburgrings unikke udfordringer med det klare mål; at vinde 24-timers løbet igen.

Dunlop var med i udviklingen af racerelementer i Mercedes-Benz SLS AMG GT3 og var den første dækproducent, der blev teknisk partner med AMG Customer Sports. Dunlop foretog nogle vigtige justeringer inden løbet i 2013 for at opnå mere vejgreb og bremsekraft, og racerdækkenes performance udgjorde et væsentligt element i sikringen af den prestigefyldte titel for udholdenhed.

Nürburgrings nordsløjfe er unik: 33 venstrekurver, 40 højrekurver og lange lige stræk med høje hastigheder, lavninger og kompressioner. Køreren Jackie Steward har døbt den Det grønne helvede, fordi det er en af de hårdeste, mest udfordrende og længste racerbaner i verden – ikke mindst på grund af de mange forskellige typer asfalt på den lange bane.

Siden den seneste sejr har Dunlop kastet sig ud i et intensivt udviklingsprogram for at tage det næste skridt i et af de få løb, der tilbyder åben konkurrence mellem dækproducenterne i stedet for at kræve et standardkontroldæk som i F1. Dunlops fokus er rettet mod udvikling af styrerespons, performance i koldt vejr og

videreudvikling af holdbarhed for at sikre, at bilen kan køre længere med maksimal ydelse mellem pitstoppene.

Kombinationen af fremragende vægtfordeling, et lavt tyngdepunkt, kraftigt træk, effektiv aerodynamik og et eksemplarisk sikkerhedssystem karakteriserer Mercedes-Benz SLS AMG GT3’en. Den kombinerer en banebrydende teknologipakke med et aluminiumsskelet, AMG 6,3-liters midterplaceret V8-frontmotor, seksgears racertransmission og sekventiel gearkasse, og Dunlop Sport Maxx-racerdækkene er tilpasset disse egenskaber.

"AMG Customer Sports en vigtig partner, og vi har samme syn på enestående performance og holdbarhed. Vi arbejdede tæt sammen for opnå succes på Nürburgring 24-timers løb i 2013, og vi er stolte af at fremvise dette spektakulære kørertøj i Genève og derigennem fortælle historien om vores partnerskab og fælles ambitioner," siger James Bailey, Public Relations and Communications Director, Dunlop Motorsport EMEA.

Du finder yderligere oplysninger og pressematerialer om Goodyear og Dunlop ved Geneva International Motor Show på www.goodyear-press.com. Du kan også følge os på Twitter @goodyearpress.

Tags:

Om os

Goodyear Dunlop Nordic er en forretningsenhed, der består af otte lande i Baltikum og Norden, med hovedkontor i Stockholm. Goodyear Dunlop Nordic har ca. 150 medarbejdere, og en del af produkttestaktiviteterne er placeret i det nordlige Finland og Sverige. Goodyear- er en af verdens største dækproducenter. Virksomheden beskæftiger ca. 64.000 personer og producerer sine produkter på mere end 48 fabrikker fordelt på 22 lande over hele verden. Dunlop- er en af verdens førende producenter af High Performance- og Ultra High Performance-dæk med en imponerende sejrsrække inden for motorsportern. Dunlops store erfaring inden for racerløb har medført innovative teknologier for dæk udviklet til hverdagsbrug. Samt Fulda, Sava, Kelly och Debica. Yderligere oplysninger om Goodyear finder du på Goodyear www.goodyear.dk. Yderligere oplysninger om Dunlop finder du på www.dunlop-tires.dk eller www.dunlopmotorcycle.eu.

Kontakter

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links