Er europæiske bilister klar til at slippe rattet?

Der er teknologi på vej, som vil medføre, at vi kan sætte os til rette i bilen, indtaste en destination og læne os tilbage, mens bilen selv klarer kørslen. Selvkørende biler (AV'er) kan meget vel være vores mobile fremtid, og Goodyear hjælper bilisterne med at “tænke fremad” på morgendagens vejnet.

Som en af verdens førende dækproducenter ønsker Goodyear at kende bilisternes holdninger til selvkørende biler. I samarbejde med London School of Economics and Political Science (LSE) har Goodyear gennemført en spørgeundersøgelse i 11 europæiske lande samt med deltagelse af fokusgrupper i fire europæiske lande med henblik på at afdække holdningerne til AV'er. 

Lige over en fjerdedel af respondenterne sagde, at de ville føle sig trygge ved selv at benytte en AV, mens mindre end en tredjedel sagde, at de ville føle sig trygge ved at køre ved siden af én. Desuden var 43 procent enige i, at brugen af AV'er ville skabe større sikkerhed, fordi de fleste ulykker skyldes menneskelige fejl. Men bekymringerne vedrørende AV-teknologien er fortsat fremherskende. 73 procent af respondenterne frygter, at “selvkørende biler kan få funktionsfejl.”

Deltagerne i fokusgrupperne forventer, at AV'er vil “opføre sig godt” og følge færdselsreglerne. De mente, at AV'erne ville have potentiale for at luge ud i andre bilisters “dårlige opførsel”. 37 procent var enige i, at maskiner ikke har følelser, hvorfor de måske ville være bedre bilister end mennesker. Samtidig var 60 procent bekymrede for, at maskinerne ikke ville besidde den fornuft, der kræves for at interagere med mennesker. To tredjedele af respondenterne var positivt stemte over for “smarte dæk” med intelligente sensorer, der kunne vurdere vej- og vejrforhold for AV'erne. 

Muligheden for at blive en "magelighedspassager" med tid til at slappe af eller arbejde blev ivrigt diskuteret af deltagerne i fokusgrupperne. Når dette er sagt, så rapporterede et klart flertal på 82 procent af respondenterne, at det ville blive en kamp for dem at skulle slippe kontrollen, og at de ville foretrække at holde opmærksomheden på vejen omkring køretøjet. Disse resultater er ikke nogen overraskelse for Goodyear. 

– Det er af afgørende betydning at forstå, hvordan bilisterne opfatter vejnettet i dag, og hvordan de mener, at AV'er kan passe ind. Goodyear er i gang med at udforske nogle af de centrale områder, som kommer til at forme fremtidens mobilitet. Vi håber, at den viden, som genereres via denne research, vil hjælpe alle relevante interessenter med at arbejde sammen om en succesrig lancering af AV'er, siger Carlos Cipollitti, General Director hos Goodyear Innovation Centre i Luxembourg.

Om spørgeundersøgelsen

Undersøgelsen udgør en del af Goodyears ThinkGoodMobility-platform. Den er blevet gennemført via en kombination af fokusgrupper i fire europæiske lande med 48 deltagere og som en online-spørgeundersøgelse med ca. 12.000 respondenter i 11 europæiske lande. Den bygger på bredt formidlet forskning, der er gennemført i samarbejde med LSE i 2015, og som undersøgte bilisters sociale adfærd på vejene.

ThinkGoodMobility Quiz

Find frem til din egen vision for fremtidens mobilitet ved at deltage i vores quiz

Om LSE
London School of Economics and Political Science (LSE) er et af verdens førende samfundsvidenskabelige universiteter. LSE er et specialiseret universitet med international optagelse og global rækkevidde. Universitets forskning og undervisning spænder over hele spektret af sociale videnskaber, fra økonomi, politik og jura til sociologi, antropologi, regnskab og finans. LSE blev grundlagt i 1895, og har et fremragende ry for akademisk ekspertise. 16 Nobelpristagere har været LSE-medarbejdere eller tidligere studerende. De studerende ved universitetet udgør en kosmopolitisk forsamling på 9.500 fuldtidsstuderende fra 140 lande. LSE har en medarbejderstab på over 3.000 med omtrent 46 procent hentet fra lande uden for Storbritannien.

Om ThinkGoodMobility
ThinkGoodMobility er en indholds- og vidensplatform, der drives af Goodyear, og som har fokus på smart, sikker og bæredygtig 
mobilitet: http://www.thinkgoodmobility.goodyear.eu/

Tags:

Om os

Goodyear Dunlop Nordic er en forretningsenhed, der består af otte lande i Baltikum og Norden, med hovedkontor i Stockholm. Goodyear Dunlop Nordic har ca. 150 medarbejdere, og en del af produkttestaktiviteterne er placeret i det nordlige Finland og Sverige. Goodyear- er en af verdens største dækproducenter. Virksomheden beskæftiger ca. 64.000 personer og producerer sine produkter på mere end 48 fabrikker fordelt på 22 lande over hele verden. Dunlop- er en af verdens førende producenter af High Performance- og Ultra High Performance-dæk med en imponerende sejrsrække inden for motorsportern. Dunlops store erfaring inden for racerløb har medført innovative teknologier for dæk udviklet til hverdagsbrug. Samt Fulda, Sava, Kelly och Debica. Yderligere oplysninger om Goodyear finder du på Goodyear www.goodyear.dk. Yderligere oplysninger om Dunlop finder du på www.dunlop-tires.dk eller www.dunlopmotorcycle.eu.

Kontakter

Abonner

Multimedia

Multimedia