Fire ud af ti danske billister er usikre på, om de kan få kørekort i dag

Maj 2015 – At tage kørekort er for mange en stor begivenhed i livet. Kravene for hvordan teoriprøven og køreprøven bedømmes har dog ændret sig i årenes løb. En ny undersøgelse om trafiksikkerhed fra Goodyear, foretaget blandt forældre til unge bilister, viser, at 36 procent af de danske forældre er usikre på, om de ville kunne få kørekort, hvis de tog det i dag. De væsentligste årsager hertil er, at man har erhvervet sig dårlige vaner i trafikken i løbet af årene, at nye trafikregler er kommet til, og at køre- og teoriprøve anses for at være sværere i dag, end da respondenterne tog deres kørekort.

Selvom danskerne er usikre på deres trafikkundskaber, er opbakningen til at indføre en obligatorisk opfølgningstest for alle, der har kørt et vist antal år, svag. Mere end halvdelen svarer nej til spørgsmålet om, hvorvidt de vil støtte en test af denne art.

Undersøgelsen viser også, at danske forældre har overtrådt flere regler i trafikken, mens børnene har siddet i bilen. Næsten halvdelen har for eksempel overskredet hastighedsgrænser ofte eller gentagne gange. Hver tiende har også kørt med sommerdæk på bilen i vintermånederne, ligeså mange siger, at de har sms’et eller talt i telefon, mens de har kørt i bil med børn som passagerer.

- Mange forældre bekymrer sig over, om deres børn vil overtræde færdselsloven, mens de selv sløser med sikkerheden ved flere lejligheder. Den største bekymring er, at barnet kører uden sikkerhedssele, eller at man sms'er under kørslen. Også kørsel om vinteren med sommerdæk bekymrer dem, til trods for at hver tiende forældre selv har gjort det, siger Linda Brandelius, Marketing Manager hos Goodyear Dunlop.

Mere end hver fjerde forælder mener også, at unge bilister kører mere risikabelt i dag, end de selv gjorde, dengang de lige havde taget kørekort. Distraktion fra mobiltelefonen betragtes som en væsentlig årsag til, at unge kører mindre sikkert i dag. Også faktorer såsom at de unge mener, at de er udødelige i trafikken, og at de mangler erfaring anses som primære årsager til usikker kørsel.

Om Goodyear Road Safety SurveyUndersøgelsen blev gennemført i august 2014 af undersøgelsesselskabet ReputationInc. I alt deltog 6.724 europæiske forældre med kørekort, hvoraf 306 var danske respondenter.

Tags:

Om os

Goodyear Dunlop Nordic er en forretningsenhed, der består af otte lande i Baltikum og Norden, med hovedkontor i Stockholm. Goodyear Dunlop Nordic har ca. 150 medarbejdere, og en del af produkttestaktiviteterne er placeret i det nordlige Finland og Sverige. Goodyear- er en af verdens største dækproducenter. Virksomheden beskæftiger ca. 64.000 personer og producerer sine produkter på mere end 48 fabrikker fordelt på 22 lande over hele verden. Dunlop- er en af verdens førende producenter af High Performance- og Ultra High Performance-dæk med en imponerende sejrsrække inden for motorsportern. Dunlops store erfaring inden for racerløb har medført innovative teknologier for dæk udviklet til hverdagsbrug. Samt Fulda, Sava, Kelly och Debica. Yderligere oplysninger om Goodyear finder du på Goodyear www.goodyear.dk. Yderligere oplysninger om Dunlop finder du på www.dunlop-tires.dk eller www.dunlopmotorcycle.eu.

Kontakter

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links