Fulda reagerer på det stigende behov for vinterdæk til lastbiler med de nye Wintercontrol og Winterforce

Bruxelles, 25. juni - Fulda, en af Tysklands førende producenter af kvalitetsdæk, præsenterer en ny serie af vinterdæk til lastbiler, Fulda Wintercontrol og Fulda Winterforce.  Disse helt nye dæk er designet og udviklet til styre- og trækakslerne på lastbiler samt til rutebiler og busser. Begge dæk giver suveræne træk- og bremseegenskaber under vinterlige og våde vejrforhold. Samtidig har de en god modstandsdygtighed over for skader og et højt kilometertal.

Fuldas omfattende program i lastbil dæk har ikke tidligere omfattet vinterdæk.   “Lanceringen af et vinterdækprogram til Fulda-serien skyldes en stigende efterspørgsel fra transportfirmaerne,” siger Boris Stevanovic, marketingdirektør for lastbildæk hos Goodyear Dunlop Tires Europe BV.  “Efterspørgslen kommer i stigende grad fra fragtmænd og turistbusfirmaer med kørsel over grænser så vel som fra firmaer inden for de traditionelle vinterdækområder som f.eks. Skandinavien, Rusland og Alpeområderne. Sidste vinter blev mange lastbiler overrasket af pludselige, uventede snefald, der efterlod dem fastkørt og ude af stand til at levere deres varer.  Vi ser også, at myndighederne stiller strengere krav til sikring af lastbilers og turistbussers fortsatte drift såvel som større sikkerhed på glatte veje."

Fulda Wintercontrol er et styredæk, men det er også ideelt til montering på alle hjul på rutebiler og turistbusser.  Fulda Winterforce er et trækdæk til trækaksler, men det er også velegnet til rutebiler og turistbusser, der kører under ekstreme vinterforhold.  Begge dæk fås i de to mest populære størrelser 315/80R22.5 og 295/80R22.5. Dækkene er desuden velegnede som helårsdæk, og de kan mønsteropskæres og regummieres.

Karkassen og konstruktionen af begge dæk er ny udviklede, dette betyder bl.a. en mere jævn slitage, samt god manøvredygtighed, stabilitet og holdbarhed.  En ny type forstærkningstråde giver en stærkere karkasse og god holdbarhed ved regummiering.

Det gennemprøvede dækmateriale er meget modstandsdygtigt over for skader, og giver ikke blot et højt kilometertal, men også et suverænt træk på våde veje, sne og is.

Mønsteret i Wintercontrol er et 5-ribbet design, der giver en afbalanceret trykfordeling og dermed jævnt slid.  De forskudte blokke med trådlameller giver yderligere forbedret træk og stabilitet.  Den optimerede rilleform giver fantastiske træk- og bremseegenskaber i vådt føre, så vel som god afvisning af sten.  For at opnå det bedste træk i sne og vådt føre, er de halvåbne skuldre med radiallameller og riller designet til at give et stærkt vejgreb og stor udskridningsmodstand. Dækkets selvrensende egenskaber sikrer, at rillerne ikke blokeres af sne.  Højt kilometertal, god stabilitet, godt træk og stor udskridningsmodstand er de ekstra fordele, der opnås ved forskudte lameller.

Mønsteret i Winterforce er udformet med høj lamel tæthed, der giver imponerende træk- og bremsegenskaber på alle overflader.  De robuste blokmønstre giver gode køreegenskaber og sidestabilitet, og de mange adskilte blokke sikrer jævnt slid.  Enestående træk under vinterlige og våde forhold er nogle af de ekstra fordele, og den optimerede rillebredde giver god bremseevne i vådt føre, så vel som effektiv afvisning af sten.  De halvåbne skuldre er årsagen til det suveræne træk i vådt føre og på sne. Samtidig giver de gode selvrensende egenskaber.

Tags:

Om os

Goodyear Dunlop Nordic er en forretningsenhed, der består af otte lande i Baltikum og Norden, med hovedkontor i Stockholm. Goodyear Dunlop Nordic har ca. 150 medarbejdere, og en del af produkttestaktiviteterne er placeret i det nordlige Finland og Sverige. Goodyear- er en af verdens største dækproducenter. Virksomheden beskæftiger ca. 64.000 personer og producerer sine produkter på mere end 48 fabrikker fordelt på 22 lande over hele verden. Dunlop- er en af verdens førende producenter af High Performance- og Ultra High Performance-dæk med en imponerende sejrsrække inden for motorsportern. Dunlops store erfaring inden for racerløb har medført innovative teknologier for dæk udviklet til hverdagsbrug. Samt Fulda, Sava, Kelly och Debica. Yderligere oplysninger om Goodyear finder du på Goodyear www.goodyear.dk. Yderligere oplysninger om Dunlop finder du på www.dunlop-tires.dk eller www.dunlopmotorcycle.eu.

Kontakter

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links