Goodyear Dunlop åbner fabrik til regummiering af premium lastbildæk i Wittlich i Tyskland

• Regummiering er en vigtig del af vækststrategi

• Investering på 3,7 mio. €

• 60 nye arbejdspladser i Wittlich
 
Dækproducenten Goodyear Dunlop er i gang med en strategisk investering på virksomhedens produktionsfabrik i Wittlich i Tyskland, til produktion af premium regummierede lastbildæk.  Virksomheden har investeret 3,7 mio. euro i konstruktionen af en mold cure regummieringsfabrik på stedet og har skabt 60 nye arbejdspladser. Investeringen i nyt udstyr og ekstra kapacitet til fremstilling af regummierede lastbildæk er en del af virksomhedens vækststrategi.

I de senere år har Goodyear Dunlop konstant udvidet deres mold cure-produktportefølje. Med Next Tread, Goodyear TreadMax og Dunlop MultiTread tilbyder gruppen i dag et meget omfattende sortiment af regummierede dæk til erhvervskøretøjer.  Disse produkter er indtil nu kun blevet produceret i Riom (Frankrig) og Wolverhampton (UK).  Goodyear Dunlop-fabrikken i Wittlich, som allerede producerer lastbildæk, er blevet udvidet til produktionen af regummierede lastbildæk.  Der er blevet investeret 3,7 mio. euro i state-of-the-art regummieringsudstyr, og dette har skabt 60 nye arbejdspladser på et år i Wittlich-området.  Endnu et trin i udvidelsen vil finde sted midt i 2011, når yderligere 1,2 mio. euro investeres for at opnå en samlet kapacitet på 150.000 dæk pr. år.

Vi betragter regummierede premiumdæk som en vigtig del af vores flådemanagementprogram for dæk.  Nu om dage stiller kunderne, især flådeoperatørerne, krav om mere og mere omfattende produkter: Ikke blot nye dæk, men også andre produkter og tjenester, der minimerer omkostningerne pr. km pr. køretøj, og i denne sammenhæng spiller regummierede dæk en vigtig rolle.   Med vores nyeste produkter – Goodyear TreadMax og Dunlop MultiTread – kan vi reducere driftsomkostningerne pga. dækkenes længere levetid og højere kilometertal.  Desuden har de regummierede dæk samme egenskaber som nye dæk – det medfører forbedret brændstoføkonomi og fremragende performance på andre områder,” siger Hubert Moquet, Director Retread Operations for Goodyear Dunlop Europe.  “Den store investering og etableringen af vores tredje varmvulkaniseringsfabrik i Wittlich er det bedste bevis på, hvor vigtigt dette spørgsmål er for os.  Premium regummieringer er en væsentlig del af vores vækststrategi inden for dæk til erhvervskøretøjer.”

Lige som Goodyear Dunlop har udvidet deres regummieringskapacitet i Wittlich har de også i de senere år konstant udvidet deres sortiment af regummeringsprodukter. Goodyear TreadMax og, for ganske nylig, Dunlop MultiTread sortimentet af regummieringer i ‘så god som ny’-kvalitet er blevet lanceret som supplement til de eksisterende Next Tread mold cure-produktlinjer.  Til TreadMax bruges kun karkasser fra Goodyear Max Technology-produkter, f.eks. regionaldækkene RHD II og RHS II, og fjerntransportdækkene Marathon LHD II og LHS II.  Slidbanedesignet og de materialerne, der bruges til TreadMax-produkter, er de samme som i de tilsvarende nye dæk.  De har derfor også de samme egenskaber og fordele.  Hvert regummieret dæk gennemgår en omfattende kvalitetskontrol, før de leveres til kunden.  Goodyear TreadMax-dæk har samme performanceegenskaber og driftssikkerhed som de nye Max Technology-dæk.

Det nyeste medlem af Goodyear Dunlop premium regummieringsfamilien er MultiTread.  I MultiTread-programmet bruges kun karkasser fra den nyeste generation af Dunlop-dæk.  Serien omfatter SP 344 og SP 444 så vel som de nye SP 372 og SP 472 til offentlig transport.  Dæk til trailere og blandet drift introduceres senere.  Fordelene ved de regummierede dæk er de samme som hos alle nuværende Dunlop-dæk: Højt kilometertal, særdeles godt træk, fremragende vejgreb i vådt føre samt præcis håndtering og imponerende komfort.

De karkasser, der bruges til Goodyear Dunlops regummierede dæk, kontrolleres alle grundigt for at sikre, at de er egnet til brug i endnu en levetid.  Når karkasserne er kontrolleret og forarbejdet, monteres der nye slidbaner og sidevægge.   Til TreadMax- og MultiTread-produkter bruges der de samme materialer som til de originale dæk.  Derefter anbringes dækkene i opvarmede trykkamre, hvor de får det samme slidbanemønster, som det nye dæk, de svarer til.  Efter efterbehandling og afkøling gennemgår alle dæk den samme strenge kvalitetskontrol som nye dæk.

“Produktionsstedet er blevet udformet med henblik på kvalitet, produktivitet og ergonomi”, siger Francois Dele, Director Commercial Tires Manufacturing for Goodyear Dunlop Europe.  “Med støtte fra vores folk, har vi designet arbejdsstationer med den størst mulige brugervenlighed. Vores ingeniører har valgt state-of-the-art udstyr med den nyeste teknologi.  Vores innovationscenter har designet en proces, der gør os i stand til at producere et produkt til vores kunder, der er lige så gode som nye.   Det er et fantastisk eksempel på teamwork!"

Tags:

Om os

Goodyear Dunlop Nordic er en forretningsenhed, der består af otte lande i Baltikum og Norden, med hovedkontor i Stockholm. Goodyear Dunlop Nordic har ca. 150 medarbejdere, og en del af produkttestaktiviteterne er placeret i det nordlige Finland og Sverige. Goodyear- er en af verdens største dækproducenter. Virksomheden beskæftiger ca. 64.000 personer og producerer sine produkter på mere end 48 fabrikker fordelt på 22 lande over hele verden. Dunlop- er en af verdens førende producenter af High Performance- og Ultra High Performance-dæk med en imponerende sejrsrække inden for motorsportern. Dunlops store erfaring inden for racerløb har medført innovative teknologier for dæk udviklet til hverdagsbrug. Samt Fulda, Sava, Kelly och Debica. Yderligere oplysninger om Goodyear finder du på Goodyear www.goodyear.dk. Yderligere oplysninger om Dunlop finder du på www.dunlop-tires.dk eller www.dunlopmotorcycle.eu.

Kontakter

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links