Goodyear lancerer nye dæk til nedbyggede trailere

Goodyear præsenterer den nye Regional RHT II-serie af 19.5” og 17.5” dæk til nedbyggede trailere, f.eks. biltransporter i både langturs- og regionaltransport såvel som trailere til tung transport.  De nye dæk er udviklet til at levere et højt kilometertal og et fremragende vådgreb så vel som en lav rullemodstand. De overholder desuden kravene i den fremtidige EU-forordning 661/2009.

De nye 17.5” og 19.5” Regional RHT II-dæk, som erstatter Marathon LHT-dækket til nedbyggede trailere, er også konstrueret til at yde ekstra holdbarhed. I denne henseende giver det 4-ribbede dækmønster god styrke i det øverste lag, den nye rilleform forbedrer modstandsdygtigheden over for revner samt afvisning af sten, og slidbanematerialet øger modstandsdygtigheden over for skader. Desuden giver en kombination af en forbedret kavitetsform og slidbanematerialet et højt kilometertal og et godt vådgreb. De nye dæk har en betydeligt større modstandsdygtighed over for skader, et fremragende kilometertal og en forbedret slidprofil. De har samtidig et 25 % bedre vådgreb end deres forgængere og 17 % mere end en af de førende konkurrenter. Forbikørselsstøjen er kun 69 dB(A) [1].

De nye dæk drager fordel af både Goodyear Max Technology og KMax Technology. KMax Technology er en specialdesignet kombination af dækegenskaber, der er udviklet til et bredt anvendelsesområde, og har et lavere brændstofforbrug, der reducerer prisen pr. kilometer.

Nogle af de nye dæk er designet til langsom kørehastighed og har en større lastkapacitet end deres forgængere. Dette kan være en stor fordel ved kørsel med tung last.

OVERHOLDER DE FORESLÅEDE EU-FORORDNINGER

EU-forordning 661/2009 opstiller nye, strenge regler for tilladte maksimumsniveauer af rullestøj og udvendigt støjniveau. Niveauet af rullemodstand og støj for Regional RHT II-dækkene ligger inden for de foreslåede grænser. Desuden kræver EU-forordning 1222/2009 (dækmærkning), at teknisk salgsmateriale for dæk til tunge lastbiler skal indeholde mærkningsinformation, der viser i hvor høj grad dækkene overholder kravene til rullemodstand, vådgreb og støjniveau.

SUCCESRIGE TESTS

Forsøg med Regional RHT II-dækket blev afviklet i samarbejde med biltransportfirmaet BLG Logistics Automobil Transporte i Tyskland. De nye dæk blev monteret på en toakslet Rolfo semi-trailer, og der blev kørt en identisk trailer med konkurrentens dæk. I begge tilfælde med dækstørrelse 245/70R17.5 (maxbel.11200kg v/80km/t). Testene viste, at kilometertallet for Regional RHT II-dækket i gennemsnit var 6 % bedre end konkurrentens, og dette hang sammen med en forventet levetid på op til 170.000 kilometer på de hurtigst slidte dæk1. Peter-Michael Beling, supervisor for vedligeholdelse af køretøjer hos B.L.G Logistics Automobil Transporte, sagde, “De nye Goodyear-dæk viste gode resultater. Karkassens holdbarhed er blevet forbedret, og derved er også kilometertallet forbedret."

Skema - se fodnoten 1

Dimensioner og tilgængelighed

205/65R17.5 --129/127K / 130/130J    december

215/75R17.5 – 135/133J                     

235/75R17.5 – 143/141J / 144/144F  

245/70R17.5 – 143/141J / 146/146F  

9.5R17.5 – 143/141J                            december

245/70R19.5 – 141/140J                      december

265/70R19.5 – 143/141J                     

285/70R19.5 – 150/148J                      december

 

Goodyear Regional RHT II kan mønsteropskæres og regummieres.

1 De viste kilometertal for henviser til måling af gennemsnittet for begge aksler under forsøg hos BLG Logistics med dækstørrelse 245/70R17.5. Alle de øvrige tal for sammenlignet performance er baseret på interne vurderinger foretaget på Goodyear Innovation Center Luxembourg i løbet af 2010 og 2011 med dækstørrelse 245/70R17.5. 

Tags:

Om os

Goodyear Dunlop Nordic er en forretningsenhed, der består af otte lande i Baltikum og Norden, med hovedkontor i Stockholm. Goodyear Dunlop Nordic har ca. 150 medarbejdere, og en del af produkttestaktiviteterne er placeret i det nordlige Finland og Sverige. Goodyear- er en af verdens største dækproducenter. Virksomheden beskæftiger ca. 64.000 personer og producerer sine produkter på mere end 48 fabrikker fordelt på 22 lande over hele verden. Dunlop- er en af verdens førende producenter af High Performance- og Ultra High Performance-dæk med en imponerende sejrsrække inden for motorsportern. Dunlops store erfaring inden for racerløb har medført innovative teknologier for dæk udviklet til hverdagsbrug. Samt Fulda, Sava, Kelly och Debica. Yderligere oplysninger om Goodyear finder du på Goodyear www.goodyear.dk. Yderligere oplysninger om Dunlop finder du på www.dunlop-tires.dk eller www.dunlopmotorcycle.eu.

Kontakter

Abonner

Dokumenter og links