Goodyear og Renault går Ultra-Low – Høje og smalle dæk tager rullemodstanden til næste niveau

Goodyear glæder sig over at kunne præsentere montering på den nye Renault Scenic. Der monteres én dækdimension, som passer til alle modeller af bilen, og Renault har valgt at montere den nyeste dækinnovation fra Goodyear, et Tall and Narrow, 195/55R20 95H XL.

Renault monterer 195/55R20 95H XL Goodyear EfficientGrip Performance og 195/55R20 95H XL Goodyear Vector 4Seasons Gen-2 på den nye Scenic. Disse dæk har været på markedet siden juli i år. Goodyear EfficientGrip Performance Tall and Narrow kunne for nylig ses ved Renaults stand på Geneva Motorshow, hvor dækkene var monteret på den nye Scenic.

Ultralav rullemodstand er vigtig for bilproducenterne, fordi den hjælper dem med at overholde kravene til CO2-udslip. Dækkene spiller en vigtig rolle i form af innovativ teknologi til at holde rullemodstanden lavere end nogensinde, og Tall and Narrow-konceptet leverer netop denne teknologi*. ’Narrow’ betyder smal, og en smal sektionsbredde giver Scenic en lang og smal kontaktflade i stedet for en bred, hvilket medfører end række fordele såsombedre aerodynamik, og dermed lavere brændstofforbrug, lavere støjniveau og bedre akvaplaningsmodstand*. Begrebet ’Tall’ (høj) henviser til fælgdiameteren, og jo større fælgdiameter, des mindre risiko er der for deformation af dækket. Desuden udvikler dækket mindre varme hvilket igen medfører lavere rullemodstand. Et højt dæk kan også forbedre komforten (ved samme dæktryk), da den større diameter absorberer flere ujævnheder i vejen*.

Goodyear bliver eneleverandør af 195/55R20 95H XL inden for helårsdæk, og de tilbyder også et vinterdæk, 195/55R20 95H XL Goodyear UltraGrip Performance Gen-1, til udskiftningsmarkedet fra september 2016. 

Roland Close, Director Tire Technology OE Consumer EMEA for Goodyear, siger: ”For at overbevise Renault om vores evne til at skabe så avancerede dæk, gav vi dem indblik i arbejdet hos vores Fundamental Research Group. På denne måde kunne vi leveres testdæk i de tidlige stadier af vores drøftelser med Renault, så de kunne bruge dem i deres udviklingsproces.”

Roland Close fortsætter: ”Efter de første test var Renaults ingeniører og designere overbeviste om, at Tall and Narrow-dækkene ville hjælpe dem med at opfylde deres strenge krav til ultralav rullemodstand - uden at gå på kompromis med de øvrige testkriterier.”

”Vi er meget glade for at kunne levere disse dæk til Renaults nye Scenic-model.”

”Test gennemført mellem september 2013 og april 2016 på Goodyears prøvebane i Mireval og Renaults prøvebane i Aubevoye.

Tags:

Om os

Goodyear Dunlop Nordic er en forretningsenhed, der består af otte lande i Baltikum og Norden, med hovedkontor i Stockholm. Goodyear Dunlop Nordic har ca. 150 medarbejdere, og en del af produkttestaktiviteterne er placeret i det nordlige Finland og Sverige. Goodyear- er en af verdens største dækproducenter. Virksomheden beskæftiger ca. 64.000 personer og producerer sine produkter på mere end 48 fabrikker fordelt på 22 lande over hele verden. Dunlop- er en af verdens førende producenter af High Performance- og Ultra High Performance-dæk med en imponerende sejrsrække inden for motorsportern. Dunlops store erfaring inden for racerløb har medført innovative teknologier for dæk udviklet til hverdagsbrug. Samt Fulda, Sava, Kelly och Debica. Yderligere oplysninger om Goodyear finder du på Goodyear www.goodyear.dk. Yderligere oplysninger om Dunlop finder du på www.dunlop-tires.dk eller www.dunlopmotorcycle.eu.

Kontakter

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links