Goodyear vælger udviklingspartnere til det nye Global Innovation Center samt kontorer i Luxembourg Automotive Campus

Goodyear har valgt FELIX GIORGETTI & AG Real Estate som udviklingspartnere til sine nye faciliteter i det kommende Luxembourg Automotive Campus. Bygningskonceptet udvikles af Assar Universum Architect.

Den nye bygning vil have et bruttoudlejningareal på 16.000 m2 og er planlagt til at stå færdigt i starten af 2020. Den vil huse Goodyears globale innovationscenter samt regionale og globale funktioner, der i øjeblikket er baseret i Luxembourg, og vil være arbejdsplads for omkring 1100 medarbejdere.

Bygningens design afspejler virksomhedens vision om intelligent, sikker og bæredygtig innovation til fremtidens mobilitet. Den er designet til at fremelske sammenhæng og samarbejde mellem teams samt til at skabe et åbent, innovativt og inspirerende arbejdsmiljø ved at omfavne fordelene ved en ‘campus-livsstil’. Projektet inkluderer også en medarbejderrestaurant, træningscenter og eventcenter til produktlanceringer, innovations- og mediearrangementer, udstillinger i forbindelse med aktuel og fremtidig mobilitet samt teamarrangementer.

“Det bliver en vigtig milepæl for Goodyear, når vi flytter til de nye, ultramoderne faciliteter i Luxembourg Automotive Campus”, udtaler Carlos Cipollitti, Vice President EMEA Product Development. “Det vil give et ekstra løft til Goodyears bidrag til fremtidens mobilitetsløsninger gennem udvikling og levering af smarte produkter og serviceydelser, som forudser kundernes og forbrugernes behov i et mobilitetsøkosystem i hastig udvikling.”

Om Félix Giorgetti
Den familieejede virksomhed Félix Giorgetti, der ledes af brødrene Paul og Marc Giorgetti, er et af de største navne i Luxembourgs bygningsindustri. Virksomhedens aktiviteter dækker alle former for anlægsarbejde og omfatter vejanlæg og jord- og betonarbejde, opførelse af offentlige, administrative, kommercielle og industrielle bygninger samt opførelse af lejlighedsbyggerier og enkeltfamiliehuse.
Du finder yderligere oplysninger på 
www.gio.lu

Om AG Real Estate
AG Real Estate, et helejet datterselskab af AG Insurance, er aktiv inden for flere centrale områder inden for fast ejendom: Aktiv- og ejendomsadministration, udviklings- og bygningsadministration, finansiering af PPP og fast ejendom og parkeringsadministration gennem datterselskabet Interparking. AG Real Estate administrerer også aktiver både for sig selv og for eksterne investorer, til en aktuel værdi på næsten EUR 6 milliarder.
Du finder yderligere oplysninger på
www.agrealestate.eu

Om Assar Universum Architects
Assar-gruppen, der i denne transaktion repræsenteres af Assar Universum Architects s.a., er en førende virksomhed inden for tertiær arkitektur i Luxembourg. Virksomhedens integrerede praksis samler et team på mere end 145 eksperter. Assar er aktiv inden for følgende sektorer: administrationsbygninger, sundhedssektoren, den offentlige sektor/institutioner, forsvaret og beboelsesejendomme.
Du finder yderligere oplysninger på www.assar-universum.lu

Tags:

Om os

Goodyear Dunlop Nordic er en forretningsenhed, der består af otte lande i Baltikum og Norden, med hovedkontor i Stockholm. Goodyear Dunlop Nordic har ca. 150 medarbejdere, og en del af produkttestaktiviteterne er placeret i det nordlige Finland og Sverige. Goodyear- er en af verdens største dækproducenter. Virksomheden beskæftiger ca. 64.000 personer og producerer sine produkter på mere end 48 fabrikker fordelt på 22 lande over hele verden. Dunlop- er en af verdens førende producenter af High Performance- og Ultra High Performance-dæk med en imponerende sejrsrække inden for motorsportern. Dunlops store erfaring inden for racerløb har medført innovative teknologier for dæk udviklet til hverdagsbrug. Samt Fulda, Sava, Kelly och Debica. Yderligere oplysninger om Goodyear finder du på Goodyear www.goodyear.dk. Yderligere oplysninger om Dunlop finder du på www.dunlop-tires.dk eller www.dunlopmotorcycle.eu.

Kontakter

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links