MultiTread™ forbedrer kilometertallet: Dunlop lancerer det helt nye Elite 4 i Europa

      • 24.000 km (over 15.000 miles) opnået i test af kilometertal – svarende til seks ture tværs over USA*
      • Dunlops MultiTread™-teknologi sætter turbo på kilometertal og håndtering
      • Nyt slidbanedesign giver bedre vådgreb og lavere vejstøj.

        Dunlop har lanceret det helt nye Elite 4 i Europa med teknologi, der forbedrer kilometertallet – en afgørende faktor på cruiser- og touringmarkedet.

        Elite 4, der indeholder Dunlops Multi-Tread™-teknologi (MT) i bagdækket, tilbydes i et bredt sortiment med seks fordæk og fire bagdæk, så det passer til en lang række forskellige modeller.

        Elite 4 med MT-teknologi i bagdækket fås i både bias- og radialversion. Det indeholder et robust, langtidsholdbart materiale i midten af dækket til at forlænge dækkets levetid og specialmaterialer i kanterne af slidbanen til at forbedre vejgrebet i svingene. Multi-Tread-teknologien er et særkende for Dunlop i denne sektor, designet til at levere både fremragende kilometertal og håndtering.

        Den mest iøjnefaldende fordel ved Elite 4 er det nye dækmønster. Mønstret med det aggressive design er en videreudvikling af Dunlops berømte retningsbestemte dækmønster, der oprindeligt blev præsenteret i Dunlops racerdæk. Det nye dækmønster har en stor kontaktflade og lange riller i slidbanen, der med mere gummi på vejen giver både et bedre vejgreb på tør vej og et højere kilometertal.

        Slidbanedesignet giver flere fordele. Først og fremmest hjælper de lange riller med at bortlede vand, så dækket får en bedre performance i vådt føre.

        For det andet er slidbanen designet til ensartet slidbaneslitage fra midten mod skuldrene for at bevare håndteringsegenskaberne i det lange løb. Og for det tredje er mønsteret i både for- og bagdæk designet til at reducere støjniveauet.

        Dmitri Talboom, European Product Manager hos Dunlop siger: ”I mange tilfælde vil motorcyklisterne kunne fordoble kilometertallet sammenlignet med de enkeltmaterialedæk, de tidligere har kunnet vælge imellem. Udover at passe til mange nye modeller kan Elite 4 også puste nyt liv i ældre motorcykler ved at øge kilometertallet, forbedre vejgrebet på både tør og våd vej, reducere støjniveauet og forbedre styreegenskaberne. Kæmpe fordele for både ældre og nyere maskiner.”

        En lang række teknologier

        Det er Multi-Tread-teknologien, der er hovedfordelen hos Elite 4, men andre teknologier kompletterer pakken. Dunlops kontinuerligt tvundne, sekskantede kanttråd – oprindeligt udviklet til Dunlops racerdæk – afstiver det nederste af dæksiden og giver motorcyklisten en suveræn fornemmelse i svingene såvel som en generel god køreoplevelse.

        I det brede Elite 4-sortiment findes også dæk til Honda Gold Wings. Med lanceringen af de nye teknologier i bagdækket er dækkets kilometertal forbedret fem procent i forhold til forgængeren Elite 3.

        *Test udført i marts 2016 med 130/70R18 og 180/60R16 Dunlop Elite 4-dæk på en 2007-model Honda® Gold Wing® GL1800. Målingerne af kilometertal kan variere afhængigt af kørestil og vejforhold.

        Elite 4, dækdimensioner

        Elite 4 Bias, fordæk
        Dimensioner   Hastighedsindeks
        130/90B16     73H
        130/70-18      63H
        100/90-19      57H
        110/90-19      62H
        80/90-21        48H

        Elite 4 Bias, bagdæk
        Dimensioner   Hastighedsindeks
        170/80B15     77H
        150/80B16     77H
        160/80B16     80H

        Elite 4 Radial, fordæk
        Dimensioner   Hastighedsindeks
        130/70R18     63H

        Elite 4 Radial, bagdæk
        Dimensioner   Hastighedsindeks
        180/60R16     80H

      • Du finder yderligere oplysninger om Dunlop Europe på www.dunlop.eu. Du kan også følge os på Twitter @DunlopMoto

Tags:

Om os

Goodyear Dunlop Nordic er en forretningsenhed, der består af otte lande i Baltikum og Norden, med hovedkontor i Stockholm. Goodyear Dunlop Nordic har ca. 150 medarbejdere, og en del af produkttestaktiviteterne er placeret i det nordlige Finland og Sverige. Goodyear- er en af verdens største dækproducenter. Virksomheden beskæftiger ca. 64.000 personer og producerer sine produkter på mere end 48 fabrikker fordelt på 22 lande over hele verden. Dunlop- er en af verdens førende producenter af High Performance- og Ultra High Performance-dæk med en imponerende sejrsrække inden for motorsportern. Dunlops store erfaring inden for racerløb har medført innovative teknologier for dæk udviklet til hverdagsbrug. Samt Fulda, Sava, Kelly och Debica. Yderligere oplysninger om Goodyear finder du på Goodyear www.goodyear.dk. Yderligere oplysninger om Dunlop finder du på www.dunlop-tires.dk eller www.dunlopmotorcycle.eu.

Abonner

Dokumenter og links