Europas hurtigst voksende virksomheder tredobler beskæftigelse!

Europas hurtigst voksende virksomheder tredobler beskæftigelse! 9 danske virksomheder med på listen over Europas 500 vækstvirksomheder Stockholm, 19. september 2002 - Femhundrede af Europas hurtigst voksende virksomheder har skabt over 277.000 (tohundrede og syvoghalvfjerds tusinde) jobs, hvilket betyder en tredobling af beskæftigelsen over de sidste fem år. De ni (9) danske virksomheder, der er med på listen, skabte 2.179 (totusinde ethundrede og nioghalvfjerds) jobs, eller 242 (tohundrede og toogfyrre) i gennemsnit pr. virksomhed. Det var nogle af de vigtigste konklusioner på den europæiske liste for 2002 over virksomhedsvækst1 Europe's 500, der blev offentliggjort i dag af GrowthPlus, den paneuropæiske organisation for dynamiske virksomheder. På trods af den seneste økonomiske opbremsning fortsætter disse virksomheder med at vokse og er i stand til at fastholde væksten. De 9 danske virksomheders optagelse på listen Europe's 500 for 2002 er et udtryk for, at de har fastholdt væksten over den femårige undersøgelsesperiode (starten af 1996 til slutningen af 2001). 3 virksomheder (en tredjedel) har endda formået at fastholde væksten gennem seks år siden 1995. Det er ikke helt så imponerende som det paneuropæiske gennemsnit på over halvdelen (268 ud af de 500 virksomheder). Kun under halvdelen (4) af de danske virksomheder - dvs. 44% (fireogfyrre procent) mod 54% (fireoghalvtreds) af de femhundrede virksomheder - kan betegnes som små virksomheder med mindre end ethundrede ansatte i begyndelsen af Europe's 500's undersøgelsesperiode (1996). Der er er dog tale om hurtigt voksende virksomheder med en beskæftigelsesstigning på 18% (atten procent) og en støt omsætningsfremgang på 23% (treogtyve procent) pr. år (lidt mindre end den paneuropæiske fremgang på 23% pr. år for beskæftigelse og 26% for omsætning). Både i Danmark og resten af Europa er der en tendens til, at finansieringen af denne fortsatte vækst foregår via geninvestering af overskud eller privatkapital. Kun 33% (treogtredive procent) af de danske virksomheder er 'noteret' på en fondsbørs, og det gælder for 36% af alle de femhundrede europæiske virksomheder. Den førende virksomhed inden for den stærke vækst i Danmark er RTX Telecom A/S i Nørresundby, der er kåret1 som nummer 165 i Europa. På fem år har RTX Telecom A/S øget sin beskæftigelse med 888% - en stigning i antallet af ansatte fra 24 (fireogtyve) i 1996 til 237 (tohundrede og syvogtredive) i slutningen af 2001, dvs. en forøgelse på 213 (tohundrede og tretten) jobs eller i gennemsnit 42 (toogfyrre) nye jobs pr. år. Efter RTX Telecom A/S kommer SimCorp A/S i København, der er kåret1 som nummer 185 i Europa. Virksomheden er vokset fra 159 (ethundrede og nioghalvtreds) ansatte i 1996 til 625 (sekshundrede og femogtyve) i slutningen af 2001, dvs. en forøgelse på 466 (firehundrede og seksogtres) jobs eller i gennemsnit 93 (treoghalvfems) nye jobs pr. år. Disse to højtrangerende danske virksomheder virksomheder illustrerer den variation af aktiviteter og brancher, som Europe's 500 repræsenterer. RTX Telecom A/S er i kommunikations- og elektronikbranchen (designer og udvikler løsninger med fokus på trådløst kommunikationsudstyr) og SimCorp A/S er i softwarebranchen (udbyder højt specialiseret software og opbygning af finansiel ekspertise til den finansielle sektor). Væksten i Danmark og resten af Europa finder sted i forskellige brancher. I Danmark dominerer softwarebranchen med 33,3% efterfulgt af industrielle produkter og serviceydelser med 22,2%. På listen Europe's 500 dominerer virksomheder, der beskæftiger sig med serviceydelser med 16,4% efterfulgt af forbrugerprodukter- og tjenesteydelser med 15,6%. Ifølge Philippe Leonard, der er administrerende direktør i GrowthPlus, er høj vækst ikke branchespecifik, følsom over for økonomiske ændringer eller landespecifik. Væksten er et resultat af indsatsen fra talentfulde, nyskabende driftige erhvervsfolk, der ikke er bange for at løbe en risiko, og vi har brug for flere af den slags i Europa. Iværksætterånden er et sæt af værdier, hvor enkeltpersoner tackler kriser med en positiv indstilling, ser muligheder, hvor andre ser problemer og vender en vanskelig situation til en succesrig udvikling For at stimulere beskæftigelsen og den økonomiske vækst har Europa brug for flere af den slags hurtigt voksende, beskæftigelsesskabende virksomheder, som er med på listen Europe's 500. GrowthPlus offentliggør sin årlige liste over virksomhedsvækst Europe's 500 for at henlede opmærksomheden på Europas hurtigt voksende virksomheder og de driftige erhvervsfolk, der driver dem. "Vi opfordrer indtrængende de europæiske regeringer til at føre en politik, der skaber et godt vækstmiljø, som stimulerer og opmuntrer iværksætterånden. En politik, der støtter opstart af nye virksomheder, belønner initiativer og opmuntrer til geninvestering af både ekspertise og finansielle midler," udtalte Leonard. Hvis du ønsker yderligere information kan du kontakte: Nikki Walker hos GrowthPlus på tlf.: 32-2-743 1552 (direkte nummer) eller nikki@associationhq.com eller Johan Brehmer hos Comunincado AB på tlf.: +46-8-528 08 800 eller jb@comunicado.se Bemærkninger til redaktører: 1Europe's 500 kårer virksomheder efter David Birch Employee Growth Index - BIRCH Index, der kombinerer både forholdsmæssig og absolut vækst, og som fokuserer specifikt på skabelse af beskæftigelse. Virksomheder fra atten lande (alle de 15 EU-lande plus Island, Norge og Schweiz) er med på listen Europe's 500 for 2002 På adressen www.growthplus.org er der detaljeret information om de enkelte virksomheder, der er med på listen Europe's 500 for 2002 (der kan søges efter land, branche, beskæftigelse, omsætning ...) og fuldstændige statistiske data og tabeller (inklusive grafer, der kan downloades). GrowthPlus - talerør for Europas jobskabende driftige erhvervsfolk - er en organisation for Europas mest dynamiske og hurtigst voksende virksomheder og andre interessenter. Vores mål er at fremme iværksætterånden overalt i Europa og tilråde politikerne til at forbedre miljøet for vækstvirkomheder. ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2002/09/19/20020919BIT00700/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2002/09/19/20020919BIT00700/wkr0002.pdf

Abboner

Dokumenter og links