Grundfos lancerer IE5-mærkede motorer

De nye MGE-motorer fra Grundfos præsterer i absolut topklasse og kan mærkes med IE5, det er den højeste klassificering af energieffektivitet i verden. Det kan bruges til at sætte fart på både energibesparelser og forretningen.

Pålidelige, justerbare og energieffektive beskriver bedst MGE-motorerne fra Grundfos. Siden de blev introduceret tilbage i 2013 har de været med til at sætte standarden i branchen. Deres energieffektive egenskaber har længe gjort det muligt for motorerne ikke bare at leve op til de allerede kendte energikrav fra IE4-klassificeringen, men også at overgå dem. Det betyder, at Grundfos med godkendelsen af IEC 60034-30-2 nu kan mærke MGE-motorer med IE5 – det højeste klassificeringsniveau, når det kommer til energimærkning af elektriske motorer.

”Vi har formået at integrere al vores erfaring i softwaren og har skabt et produkt i særklasse. Når man oveni det lægger dets pålidelighed, giver det flere gode salgsargumenter – for eksempel i forhold til at reducere tilbagebetalingstiden for en e-pumpe. Det er en vigtig bedrift. I kombination med vores pumper kan motorerne give en uovertruffen effektivitet,” siger Kim Jensen, Regional Managing Director for Grundfos.

MGE-motorerne med en højeffektiv permanentmagnet-synkronmotor og frekvensomformer er en banebrydende, intelligent løsning, der er i stand til at tilpasse sig de systemer, de er en del af, og dermed nedbringe energiforbruget. Det bringer motorerne helt til tops i klassen.

MGE-motorerne anvendes i pumpeløsninger inden for såvel industrien, vandforsyningen og bygge- og anlægsbranchen.

IE5-mærkningen gælder alle motorer brugt i MGE-rækkevidden 0,75 til 11 kW.

Mærkningen kommer i effekt fra 1. januar 2017.
Læs også nyheden på www.grundfos.dk

For yderligere oplysninger
Leif Slotø Thomassen

Salgschef Motor og Industri
20 26 01 19
lsthomassen@grundfos.com
_____________________________________

Øvrige PR- og markedsføringsmaterialer
Marketingchef Iben Sommer Donslund
20 3456 24
isommer@grundfos.com

Om os

Grundfos DK A/S er Grundfos-koncernens selvstændige salgsselskab med ansvar for markedsføring, salg og service af Grundfos-produkter på det danske marked. Virksomheden ledes af administrerende direktør Claus Witt og beskæftiger 130 medarbejdere i henholdsvis Bjerringbro og Brøndby. Grundfos er globalt førende inden for avancerede pumpeløsninger og trendsætter inden for vandteknologi. Vi bidrager til global bæredygtighed gennem banebrydende teknologier, som forbedrer livskvaliteten for mennesker og tager vare på miljøet.www.grundfos.dk

Abboner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links