Sådan sparer Kenneth penge for sine kunder

Kenneth Rasmussen bruger ofte Grundfos ALPHA2-pumper til at skabe energibesparelser for sine kunder – både de kommunale og de private.
Her fortæller han om sine erfaringer
.

Lollands Kommune har en klima- og energistrategi, som blandt andet indebærer, at kommunen ”vil gennemføre tiltag i egen virksomhed for at reducere energi og ressourceforbruget”.
Blandt disse tiltag hører en regelmæssig gennemgang af kommunens bygninger med henblik på at finde mulige besparelser, og da SEAS for nylig udarbejdede en af sine årlige energirapporter, førte det til udskiftning af pumper i flere af kommunens bygninger.

Bedre energiprofil? Begynd med pumperne
Kenneth Rasmussen fra KR VVS i Sakskøbing fik opgaven.
”Pumperne er et helt oplagt sted at starte for dem, der gerne vil forbedre deres energiprofil, og det gælder også Lollands Kommune. Vi skiftede 8 små cirkulationspumper ud med nye ALPHA2-pumper, og satte i øvrigt også en række nye MAGNA-pumper ind; de to pumpeserier deler jo mange af de samme fordele.”

Overraskes over de potentielle besparelser
I dette tilfælde bad kommunen selv om at få udskiftet sine pumper af energisparehensyn, men i sit daglige virke – bl.a. som energivejleder – oplever Kenneth ofte, at de potentielle besparelser ved at skifte pumper ud kommer helt bag på folk: ”Vi kigger gerne ind i teknikskabet, når vi er ude på besøg, og når vi ser en gammel pumpemodel, gør vi gerne kunden opmærksom på, hvor dyr sådan én rent faktisk er i drift.”

Mange ved ikke, hvad pumpens drift koster
Kenneth fortsætter: ”Folk aner simpelt hen ikke, hvor meget deres pumpe bruger i strøm; mange er ikke engang klar over, at de overhovedet har en pumpe! Så når de får at vide, at deres gamle pumpe måske står og bruger 50-60 W i timen, mens en ny bruger helt ned til 5 W, får vi som regel at vide, at vi bare skal udskifte den med det samme.”

Spareguide overbeviser kunderne
”Vi bruger tit Grundfos’ spareguide, når vi taler med kunderne; materialet er rigtig godt til at vise, hvad kunderne kan spare om året. Kunderne kan nemt aflæse skemaerne, og tallene overbeviser dem helt af sig selv.”

Kort tilbagebetalingstid virker bedst
Som energivejleder ser Kenneth tit, at pumpen er et af de områder, folk slår til med det samme, mens andre beslutninger kan trække noget længere ud.
”Der er slet ingen tvivl om, at det er lettest at sælge en besparelse til folk, når tilbagebetalingstiden er 2 år eller deromkring. Lange tilbagebetalingstider – og selvfølgelig også større investeringer – er noget sværere at have at gøre med.”

Nem installation og automatisk drift
Kenneth ser store fordele ved ALPHA2-pumpens installationsvenlige design og AUTOADAPT-funktion.
”ALPHA2-pumpen er for det første virkelig nem at installere – og den nye klemkasse har kun gjort det endnu lettere. Og så er det vigtigt for kunderne, at pumpen hele tiden justerer driften helt af sig selv. I virkeligheden går det nemlig oftest sådan, at de husker at sætte den gamle pumpes indstilling op, når det bliver koldt, men glemmer at sætte den ned igen – og så bruger den jo bare endnu mere energi. Med en ny pumpe får kunderne deres besparelser helt automatisk.”

Kenneths tips – kort fortalt
Hav altid pumpen for øje som sparemulighed.
Forklar dem, hvad den bruger i strøm – gerne med brug af materiale som Grundfos’ Spareguide.
Fortæl dem, at ALPHA2-pumpen selv indstiller sig løbende – kunden behøver ikke længere selv skrue op og ned.

Yderligere oplysninger om ALPHA2
Grundfos DK A/S
Brian Sørensen, Salgschef Bygge og Anlæg
Telefon: 30 89 05 30
brsoerensen@grundfos.com

Læs også historien på grundfos.dk 

Læs mere om ALPHA2

Yderligere informationer eller materialer, venligst kontakt
Iben Sommer Donslund
Marketingchef
87 50 50 25 / 20 34 56 24
isommer@grundfos.com

GRUNDFOS DK A/S
Martin Bachs Vej 3
8850 Bjerringbro 
www.grundfos.dk

Grundfos DK A/S er Grundfos-koncernens selvstændige salgsselskab med ansvar for markedsføring, salg og service af Grundfos-produkter på det danske marked. Virksomheden ledes af administrerende direktør Claus Witt og beskæftiger 130 medarbejdere i henholdsvis Bjerringbro og Brøndby. Grundfos er globalt førende inden for avancerede pumpeløsninger og trendsætter inden for vandteknologi.  Vi bidrager til global bæredygtighed gennem banebrydende teknologier, som forbedrer livskvaliteten for mennesker og tager vare på miljøet.
www.grundfos.dk

Tags:

Om os

Grundfos DK A/S er Grundfos-koncernens selvstændige salgsselskab med ansvar for markedsføring, salg og service af Grundfos-produkter på det danske marked. Virksomheden ledes af administrerende direktør Claus Witt og beskæftiger 130 medarbejdere i henholdsvis Bjerringbro og Brøndby. Grundfos er globalt førende inden for avancerede pumpeløsninger og trendsætter inden for vandteknologi. Vi bidrager til global bæredygtighed gennem banebrydende teknologier, som forbedrer livskvaliteten for mennesker og tager vare på miljøet.www.grundfos.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia

Citater

”Folk aner simpelt hen ikke, hvor meget deres pumpe bruger i strøm; mange er ikke engang klar over, at de overhovedet har en pumpe! Så når de får at vide, at deres gamle pumpe måske står og bruger 50-60 W i timen, mens en ny bruger helt ned til 5 W, får vi som regel at vide, at vi bare skal udskifte den med det samme.”
Kenneth Rasmussen, Kenneth Rasmussen VVS