ROC SPIRIT bliver en del af ROC-familien

Bjergbestigning handler, enkelt fortalt, om at realisere drømme. At følge i legendernes fodspor og af og til nå en bjergtop, hvor ingen andre før har stået. Efter et øjebliks eufori på toppen er det tid til at finde fokus igen - for en succesful bestigning er ikke overstået, før du er nået tilbage, til hvor du startede. Der er ingen fejlmargin på bjerget, og der er kun én regel for dit udstyr: Alting skal fungere.


 

Til sæsonen Efterår/Vinter 2014 tilbyder Haglöfs en endnu mere omfattende kollektion til bjergaktiviteter, der er blevet krydret med en række spændende nye produkter. Produkter, der er udviklet til at fungere sammen, og som har netop de funktioner, der er brug for i bjergene - og ikke mere. Produkterne har flere egenskaber til fælles, såsom høj holdbarhed, funktionalitet, pasform og beskyttelse mod de omgivende elementer.

ROC får to nye familiemedlemmer

En af de nye tilføjelser til ROC-familien er ROC SPIRIT JACKET - måske Haglöfs mest alsidige jakke indenfor bjergbestigningskonceptet. Jakken er fremstillet af 40-denier, 3-lags Gore-Tex® Pro med 70-denier forstærkninger tværs over skuldrene og ærmerne. ROC SPIRIT JACKET er en fuldt udstyret shell-jakke til helårsbrug. Målet var at skabe så holdbar en jakke som muligt, der havde et attraktivt design, uden at gå på kompromis med vægt, vandtæthed og åndbarhed. Jakken kan også fås i flere farver end nogen anden jakke i kollektionen.

For at undgå at materialet gnaver og for at optimere holdbarheden er ROC SPIRIT JACKET fremstillet uden sømme i skulder, side og ærmets inderside. Jakken har alle de egenskaber, der forventes af en seriøs bjergbestigningsjakke, såsom 3-vejs justérbar, hjelmkompatibel hætte, der kan justeres med én hånd, og lommer der er placeret, så de er lette at komme til, når man bærer en rygsæk og klatresele. ROC SPIRIT JACKET har også fået ekstra ventilation via ventilationslynlåsene i armhulerne.

En anden ny tilføjelse til familien er ROC FICTION JACKET. Jakken har nøjagtig samme udstyrsdetaljer som ROC JACKET, der blev introduceret sidste år, med én undtagelse: Den er fremstillet af vindtæt og vandtæt 70-denier 3-lags Gore-Tex® SoftShell og det indvendige lag er af børstet flonel, der giver god strækevne såvel som en anden fornemmelse og varmekapacitet. Alt dette gør ROC FICTION JACKET til en glimrende følgesvend i bjergene i foråret, sommeren og efteråret.

ROC RESCUE - udviklet i samarbejde med redningsarbejdere.

Roc Rescue 40 er Haglöfs’ mest robuste og pålidelige rygsæk til alpinklatring. Den er udviklet i samarbejde med Schweiz’ alpine redningsstyrke - en organisation af erfarne bjergbestigere og alpinister, som arbejder frivilligt som redningsfolk i de schweiziske alper.

Roc Rescue 40 er fremstillet af et meget holdbart materiale, og er udstyret med detaljer, som man kan stole på, når det er allervigtigst. Rygsækken har et stærkt støttesystem, hoftebælte og en påhængsanordning til isøkse, der kan pakkes væk, når den ikke er i brug. Den forreste åbning kan åbnes med én hånd, og inden i rygsækken er der udtagelige pakkeposer med velcrolåse.

De nye produkter, der bliver lanceret i sæsonen Efterår/Vinter 2014, gør ROC til en stor, stærk familie af højtydende rygsække, jakker og sko, hvilket gør det muligt at vælge det perfekte produkt på basis af personlige præferencer, den pågældende aktivitet, vejrforholdene og årstiden.

Tekst og billeder kan findes på www.haglofs.com/press

For yderligere information, kontakt venligst:

Lars Merrild
+ 45 60 200 900
lars.merrild@haglofs.dk

 

 

Haglöfs develops clothing, footwear and hardware for people who invest in an active outdoor lifestyle. From small-scale backpack manufacturing in 1914, Haglöfs has developed into one of the world’s leading suppliers of technical and sustainable outdoor products by means of modern product development and strategic distribution. The Haglöfs brand is primarily marketed to 25 European and Asian markets and the company employs some 200 people. Sales for 2013 amounted to SEK 724.5 million. Haglöfs is owned by ASICS Corporation since 2010. www.haglofs.com

CONTACTS:
PR & Media Manager: Sara Skogsberg Cuadras, sara.skogsberg-cuadras@haglofs.se

Tags:

Om os

Haglöfs develops clothing, footwear and hardware for people who invest in an active outdoor lifestyle. From small-scale backpack manufacturing in 1914, Haglöfs has developed into one of the world’s leading suppliers of technical and sustainable outdoor products by means of modern product development and strategic distribution. The Haglöfs brand is primarily marketed to 25 European and Asian markets and the company employs some 200 people. Sales for 2015 amounted to SEK 776 million. Haglöfs is owned by ASICS Corporation since 2010. www.haglofs.com