Regnskab fra Handelsbanken i Danmark

Report this content

Kommentarer fra Lars Moesgaard, adm. direktør i Handelsbanken Danmark

- Den gode forretningsmæssige udvikling fortsætter med en stabil tilgang af både privatkunder og erhvervskunder. Fremgangen på bundlinjen var 32 procent som følge af faldende nedskrivninger og større efterspørgsel fra vores kunder.

Det høje aktivitetsniveau i banken betyder øgede forretningsvolumener, og vi har en samlet udlånsvækst på 5 procent. Udlån til private steg med 9 procent, mens vores erhvervskunder har trukket på udlånsfaciliteterne på samme niveau som sidste år og har øget indlånet med 23 procent.

Den positive udvikling er i høj grad drevet af tilfredse kunder, og EPSIs nyligt offentliggjorte årlige undersøgelse blandt bankkunder viste, at vi for femte år i træk har de mest tilfredse kunder. Den høje kundetilfredshed skyldes ikke mindst at vores kunder værdsætter kombinationen af gode digitale løsninger, lokal nærhed og personlig rådgivning.      

Hovedpunkter for jan-sep 2017 i forhold til jan-sep 2016

  • Fortsat god tilgang af nye kunder på både privat- og erhvervsmarkedet
  • Resultatet steg med 32 procent til 623 millioner kroner (472)
  • Det samlede udlån steg med 5 procent til 72,5 milliarder kroner (68,9)
  • De samlede indtægter steg med 3 procent til 1.301 millioner kroner (1.262)
  • Omkostninger steg med 2 procent til 668 millioner kroner (655)
  • Danmarks mest tilfredse kunder for femte år i træk

Se regnskabet i vedhæftede pdf.

Se Handelsbankens koncernresutat på www.handelsbanken.com

For yderligere information og kommentarer kontakt:

Adm. direktør Lars Moesgaard på +45 4679 1297
Kommunikationschef Anette Haaning på +45 5219 6688 

Om Handelsbanken

Handelsbanken er en af Nordens største banker og blandt de stærkeste i verden. Ingen nordisk storbank er ratet højere af de internationale kreditvurderingsinstitutter. Handelsbankens hjemmemarkeder er Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland og Storbritannien og derudover er banken repræsenteret i alle væsentlige finanscentre i mere end 20 lande. I Danmark arbejder ca. 700 medarbejdere i 57 filialer samt i Handelsbanken Capital Markets, Handelsbanken Kapitalforvaltning og Handelsbanken Kredit.

For mere information om Handelsbanken: www.handelsbanken.dk

Tags: