Syvende år i træk: Handelsbankens privatkunder er de mest tilfredse

Handelsbanken øger sin kundetilfredshed blandt privatkunder og får en klar førsteplads på privatområdet i EPSIs årlige uvildige undersøgelse af bankkunders tilfredshed. Det er syvende år i træk, at Handelsbankens privatkunder kvitterer med den højeste tilfredshed blandt banker i Danmark:

- Vi er super glade for, at vi formår at leve op til privatkundernes høje forventninger. Det bekræfter os i vores særlige og skræddersyede måde at drive bank på. Den stærke beslutningskraft lokalt giver gode rammer for at møde den enkelte kundes behov, uanset om det handler om boligfinansiering, investering, pension eller hverdagsrådgivning, siger adm. direktør i Handelsbanken Danmark Lars Moesgaard og tilføjer, at banken bestemt ikke kommer til at hvile på laurbærrene:

- Kundernes loyalitet og tillid inspirerer os til at gøre os ekstra umage for at skabe gode kundeoplevelser, siger Lars Moesgaard.

Fokus på at styrke aktiviteten

Årets EPSI måling viser at Handelsbanken får en meget klar førsteplads blandt privatkunderne, mens et tæt løb i toppen af feltet placerer banken som den tredjebedst placerede navngivne bank blandt erhvervskunderne:

- Vi har ligget i den absolutte top de seneste fem år blandt erhvervskunderne, så det er nyt for os ikke at være den bedst placerede bank. Selv om vi fortsat har en meget høj tilfredshed blandt vores erhvervskunder, så vil vi bruge denne feedback til at styrke dialogen yderligere med vores erhvervskunder. Vi ved at de erhvervskunder vi har meget kontakt med også er de mest tilfredse kunder. Så det handler i høj grad om at øge aktiviteten, så vores erhvervskunder i endnu større udstrækning får værdi af vores kompetencer i banken, siger Lars Moesgaard.

For mere information om EPSIs undersøgelse

For yderligere information og kommentarer kontakt:

Adm. direktør Lars Moesgaard på +45 4679 1297
Kommunikationschef Anette Haaning på +45 5219 6688

Om Handelsbanken

Handelsbanken er en af Nordens største banker og blandt de stærkeste i verden. Ingen nordisk storbank er ratet højere af de internationale kreditvurderingsinstitutter. Handelsbankens hjemmemarkeder er Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland og Storbritannien og derudover er banken repræsenteret i alle væsentlige finanscentre i mere end 20 lande.

Vores forretningsmodel er decentral og i Danmark arbejder ca. 700 medarbejdere i vores filialer samt i Handelsbanken Capital Markets, Handelsbanken Kapitalforvaltning og Handelsbanken Kredit.

Tags:

Om os

Handelsbanken er en af Nordens største banker og blandt de stærkeste i verden. Ingen nordisk storbank er ratet højere af de internationale kreditvurderingsinstitutter. Handelsbankens hjemmemarkeder er Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland og Storbritannien og derudover er banken repræsenteret i alle væsentlige finanscentre i resten af verden – i alt i mere end 20 lande. I Danmark arbejder ca. 750 medarbejdere i 57 filialer samt i Handelsbanken Capital Markets, Handelsbanken Kapitalforvaltning og Handelsbanken Kredit.

Abonner