Ny undersøgelse viser at danskerne vil have mere spænding i livet

Næsten syv ud af ti danskere vil have mere spænding i livet, og tre femtedele ønsker, at de var mere spontane. Det viser en ny undersøgelse fra OnePoll, bestilt af Icelandair, som oplever en stigende interesse for stopover-rejser. Desværre er det manglende tid eller penge, der hindrer danskerne i at foretage ændringer i hverdagen, der kan give bedre livskvalitet. 

I undersøgelsen, hvor Icelandair har spurgt godt 500 danskere om deres nuværende livssituation, angiver 65 %, at de af og til søger mere spænding i tilværelsen. Ikke overraskende svarer 59 % samtidig, at de ville ønske, de kunne være mere spontane, end de er i dag.

– Da 65 % af alle mennesker søger mere spænding, har vi fået øjnene op for, at en enkelt destination ikke er nok for de rejsende i dag. Folk vil have en pause i deres hverdag, fyldt med spontanitet, oplevelser og nye indtryk. Og det er præcis det, vores transatlantiske passagerer får mulighed for med et stopover på Island, siger Helgi Mar Bjorgvinsson, Senior Vice President, Sales and Marketing hos Icelandair.

Undersøgelsen viser også, at mere end tre femtedele af Danmarks befolkning på et eller andet tidspunkt har følt sig trætte af deres liv. Næsten 30 % går så vidt som til at sige, at de er ”dødtrætte” af det. På spørgsmålet om hvad det er, man er træt af i sit liv, svarer mere end halvdelen, at det er følelsen af at hænge fast i rutinerne, og næsten lige så mange er trætte af deres hverdag. 

Undersøgelsen fra Icelandair er gennemført i Skandinavien. Ligesom danskerne søger vores naboer også mere eventyr. 80 % af nordmændene søger mere spænding i hverdagen, og 77 % af svenskerne. 

I forbindelse med undersøgelsen har Icelandair også produceret en kortfilm, som viser, hvordan en passager får sit livs største chok, da hun bliver overrasket med en 2-dages mellemlanding på Island.

Top 10-områder, som danskerne synes er de kedeligste i deres liv: 

 
1.     Alt for indgroede rutiner
2.     Manglen på oplevelser
3.     Hverdagen med dens mangel på overraskelser
4.     Familien
5.     Arbejdet
6.     Det sociale liv
7.     Vennekredsen
8.     Kærlighedslivet
9.     Pendling til og fra arbejdet
10. Personlige interesser

Undersøgelsen omfattede 500 personer i alderen 18-55+ i Danmark, Sverige og Norge. Undersøgelsen er gennemført af OnePoll i september 2014.


Se Icelandair-videoen her: http://www.icelandair.se/flights/stopover/#stopover-stories 

Kontakt for yderligere information:
Dulcie Clare, Pressekontakt ,The Brooklyn Brothers
Mobil: +44 207 292 6200, e-mail: dulcie@thebrooklynbrothers.com

Donya Mohammadian, Pressekontakt, Change
Mobil: +46 (0)734-16 62 44, e-mail: donya.mohammadian@changeworld.se  

Om Icelandair:
Icelandair er et førende flyselskab, der tilbyder fly til og fra Island inden for Europa og et attraktivt alternativ videre over Atlanten. Icelandair tilbyder sikre, pålidelige flyforbindelser med god service til storbyområder på begge sider af Atlanten. Med sin base på Island udnytter selskabet landets geografiske beliggenhed halvvejs mellem USA og Europa til at opbygge et konstant voksende netværk af internationale ruter med Island som centrum. Icelandair er en del af Icelandair Group.

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links