Australske Process Group vælger IFS Applications

Process Group, som er baseret i Melbourne, Australien og er en førende global leverandør af tekniske løsninger til olie- og gasbranchen, har valgt at implementere IFS Applications. Løsningen fra IFS vil blandt andet understøtte virksomhedens ambition om at fordoble produktionskapaciteten inden for 12 måneder.

Process Group er den femte australske EPC-virksomhed (Engineering, Procurement, Construction) der vælger IFS Applications i løbet af det seneste år. Ved at implementere den nye hovedversion, IFS Applications 8, får virksomheden adgang til ny og forbedret funktionalitet til håndtering af globale projekter, inklusive projektstyring, projektøkonomi og kontrol – alt sammen integreret med forretningssystemet.

– IFS Applications 8 er det perfekte værktøj til at sikre lønsom vækst og førsteklasses kundeservice. Vores mål for næste år er at fordoble vores omsætning primært ved at fokusere på større projekter og udvide omfanget af vores servicetilbud, siger David Johnston, administrerende direktør i Process Group.

For at kunne opnå en årlig omsætning på AUD 50 millioner – og samtidigt minimere risici, forbedre kvaliteten og effektivisere virksomheden – havde Process Group behov for et integreret forretningssystem, som kunne sikre adgang til de rette projektdata i hele virksomheden.

Efter en ni måneder lang evalueringsproces, hvor fire forskellige systemer blev testet, valgte Process Group IFS Applications. Systemet dækkede alle deres behov, ikke mindst inden for projektstyring.

Med IFS Applications får Process Group let overblik over virksomheden og kan dermed opnå forbedret projektkontrol og effektivitet. Virksomheden forventer at kunne reducere projektstarttider, forbedre kvalitetskontrol, effektivisere planlægningen, øge andelen af vundne kontrakter samt spare tid i forbindelse med rapportering.

– Realistiske beregninger viser, at forretningssystemet kan blive lønsomt efter 12 måneder. En mere konservativ estimering viser, at systemet giver afkast efter 2-3 år, siger Johnston.

Virksomheden skal trinvis implementere følgende IFS-moduler: HR, Engineering Management, , Document Management, Manufacturing, Supply Chain and Sales & Service. Process Group har ydermere intentioner om at implementere IFS’ Business Intelligence-løsning.

IFS Applications giver store forbedringer indenfor projektstyring og skal erstatte et antal regnearkssystemer samt virksomhedens nuværende økonomisystem. Det kommer til at automatisere mange af de projekt- og økonomirapporter, som hidtil er blevet lavet manuelt, hvilket kommer til at spare tid og eliminere forsinkelser i rapporteringen.

Øget præcision i omkostningsanalyser og øget projekteffektivitet forventes at resultere i, at Process Group vinder flere nye kontakter.

– Vores tilbud bliver mere præcise, hvilket vil resultere i at vi vinder flere kontrakter, siger Phil Tuckett, Sales & Marketing Director i Process Group.

IFS Applications vil også forbedre virksomhedens evne til at levere præcis rapportering til sine kunder. Dette gælder især de kunder, der har fokus på kvalitet og service samt de kunder, som er strategisk vigtige for virksomhedens vækst.

– I takt med at vores projekter bliver større og mere komplekse øges efterspørgslen fra vores kunder efter information og overblik. Alle forsøger at håndtere risici og implementerer nye systemer til dette, og det forpligter os til at give vores kunder indsigt i deres projekter, siger Tuckett.

Virksomheden forventer også, at de vil vokse inden for eftermarked og service med det nye forretningssystem. Ved at få direkte adgang til teknisk information om tekniske løsninger som proces- og behandlingssystemer, kan Process Group mindske sine omkostninger og tilbyde bedre forebyggende og korrigerende vedligehold.

– Der er store muligheder i olie- og gasbranchen for hurtigt voksende virksomheder som Process Group. Process Group havde brug for et komplet og fleksibelt forretningssystem til at øge effektiviteten og håndtere risici. Vi ser frem mod et langt og produktivt samarbejde med Process Group, siger Rob Stummer, CEO i IFS Australia and New Zealand.

KONTAKTINFORMA TION
Anne Vandbakk
Telefon: 47 66 90 73 00
Corporate Communications Director
anne.vandbakk@ifsworld.com

Om Process Group
Process Group blev grundlagt i 1978 og er en førende leverandør af tekniske løsninger til olie- og gasbranchen. Virksomhedens kendetegn er innovativt design, miljøbevidsthed og kapacitet til at skabe værdi indenfor en række forskellige brancher.

For mere information se www.processgroup.au

Om IFS
IFS er en børsnoteret virksomhed grundlagt i 1983, som udvikler, leverer og implementerer IFS Applications, et komponentbaseret forretningssystem baseret på SOA-teknologi. IFS fokuserer på virksomheder for hvem en eller flere af følgende kerneprocesser er strategiske; vedligehold & service, produktion, logistik og projekt. IFS har mere end 2000 kunder, er repræsenteret i mere end 50 lande og har ca. 2.800 ansatte. I 2011 havde IFS en nettoomsætning på SEK 2,6 milliarder.

For mere information se www.IFSWORLD.com .

Følg IFS på Twitter: @ifsworld

Læs mere om teknologi, innovation og kreativitet på IFS’ Blog: http://blogs.ifsworld.com/

IFS, Box 1545, 581 15 Linköping – Telefon: +46 13 460 40 00 – Fax: +46 13 460 40 01
Industrial and Financial Systems, IFS AB (publ) är ett publikt aktiebolag registrerat i Sverige.
Organisationsnummer: 556122-0996. Säte: Box 1545, SE-581 15 Linköping.

Tags:

Om os

IFS™ er en førende, global forretningssystemleverandør, som hjælper virksomheder med at blive mere fleksible. Med omfattende kompetence inden for udvalgte brancher tilbyder IFS et fleksibelt og fuldt integreret forretningssystem (ERP), som omfatter løsninger til vedligehold (EAM) og service. IFS blev grundlagt i 1983 og er en børsnoteret virksomhed (XSTO: IFS) med cirka 2800 ansatte. IFS hjælper mere end 1 million brugere over hele verden via egne kontorer og et voksende partnernetværk. For mere information se IFSworld.com. Følg IFS på Twitter: @ifsworld Læs mere om teknologi, innovation og kreativitet på IFS Blogs: http://blogs.ifsworld.com/

Abonner