Bellman & Symfon vælger IFS Applications 9 til at supportere global vækst

Hurtigt voksende produktionsvirksomhed erstatter 7 løsninger med én integreret løsning i Sverige, Kina og Tyskland

IFS meddeler, at produktionsvirksomheden Bellman & Symfon skal implementere IFS Applications™ 9 for at konsolidere deres forretningskritiske processer. Løsningen blev solgt af, og skal sættes i drift og vedligeholdes af, NovaCura , som er en del af IFS’ partnernetværk .

Bellman & Symfon producerer høreværn og hørehjælpemidler og har kontor i Sverige, Kina og Tyskland. Virksomhedens produktionsanlæg ligger i Kina.

Efter en grundig evalueringsproces valgte Bellman & Symfon at implementere IFS Applications 9 til at effektivisere de globale forretningskritiske processer. Det primære fokus var at få bedre overblik over logistikken samt at etablere et tættere bånd med kunderne via forbedret ordrehåndtering. Dette opnås via IFS Applications’ moduler til økonomi, distribution samt CRM.

Bellman & Symfon skal derudover bruge en række nye funktioner i IFS Applications 9, inklusive IFS Lobby, til at skabe rollebaserede brugergrænseflader for nøgleroller samt indbygget CRM for at forbedre salgseffektiviteten via en sømløs integration med forretningssystemet.

– Vi havde behov for en integreret løsning til at understøtte vores hurtige vækst og for at få ensartede produktions- og salgsprocesser i tre regioner – med produktion i Kina og salg i Europa, Asien og Nordamerika. IFS Applications’ fleksibilitet og stærke globale funktionalitet passede perfekt til vores behov og vil hjælpe os med at opnå forbedret effektivitet og overblik over logistikken. Vi vil desuden kunne reducere leveringstiden i produktionskæden samt skabe mere effektive processer for ordrehåndtering, siger Peter Jungvid, CEO i Bellman & Symfon.

Fra april 2016 vil NovaCura erstatte Bellman & Symfons tidligere systemer med IFS Applications 9. Løsningen går live i det første kvartal 2017.

– Dette er en meget god aftale for både IFS og vores partner NovaCura. Den beviser, at IFS Applications er egnet til at hjælpe hurtigt voksende globale virksomheder og at løsningen tilbyder integreret support til at effektivisere forretningsprocesserne på tværs af flere kontinenter, siger Glenn Arnesen, CEO i IFS Scandinavia.

IFS har indgået et antal nye forhandleraftaler i løbet af det seneste år, hvilket er helt på linje med virksomhedens langsigtede mål om at styrke sit partnernetværk og øge salget. Bellman & Symfon er en af mange kunder, som har valgt IFS via en partner, hvilket beviser at IFS’ satsning på partnere modtages godt af både kunder og partnere.

Anders Lundin , PR Manager, IFS Scandinavia. Telefon: 46 8 58 78 45 00 , press@ifsworld.com

Om IFS

IFS ™ er en førende, global forretningssystemleverandør, som hjælper virksomheder med at blive mere fleksible. Med omfattende kompetence inden for udvalgte brancher tilbyder IFS et fleksibelt og fuldt integreret forretningssystem (ERP), som omfatter løsninger til vedligehold (EAM) og service. IFS blev grundlagt i 1983 og er en børsnoteret virksomhed (XSTO: IFS) med cirka 2800 ansatte. IFS hjælper mere end 1 million brugere over hele verden via egne kontorer og et voksende partnernetværk.
For mere information se www.ifsworld.com .

Følg IFS på Twitter: @ifsworld

Læs mere om teknologi, innovation og kreativitet på IFS Blogs: http://blogs.ifsworld.com/

Tags:

Om os

IFS™ er en førende, global forretningssystemleverandør, som hjælper virksomheder med at blive mere fleksible. Med omfattende kompetence inden for udvalgte brancher tilbyder IFS et fleksibelt og fuldt integreret forretningssystem (ERP), som omfatter løsninger til vedligehold (EAM) og service. IFS blev grundlagt i 1983 og er en børsnoteret virksomhed (XSTO: IFS) med cirka 2800 ansatte. IFS hjælper mere end 1 million brugere over hele verden via egne kontorer og et voksende partnernetværk. For mere information se IFSworld.com. Følg IFS på Twitter: @ifsworld Læs mere om teknologi, innovation og kreativitet på IFS Blogs: http://blogs.ifsworld.com/

Abonner

Multimedia

Multimedia