IFS lancerer et bredt udvalg af mobile løsninger

IFS har for nylig lanceret en række forskellige mobile løsninger , alt fra løsninger til field service til smartphone apps. Produktinvesteringerne er en del af virksomhedens strategi om at blive en førende leverandør af mobile forretningsløsninger.

Efter den succesrige lancering af den første bølge af apps til smartphones samt etableringen af et partnerprogram til udvikling af apps , præsenterer IFS nu et antal nye IFS Touch Apps *. IFS har desuden udvidet de eksisterende løsninger til flere operativsystemer. Blandt de nye partnerudviklede apps findes DocBox, udviklet af Addovation , som gør det let at få adgang til og dele vigtig dokumentation fra brugernes mobile enheder samt Employee Files, udviklet af Din ERP , en app til effektiv søgning af personaleinformation.

Field service- og vedligeholdsteknikere kan drage nytte af den intuitive løsning IFS Mobile Work Order , som er tilgængelig på både Android- og Windows-platformene. Løsningen er indbygget i IFS Applications og IFS Metrix Service Management og tilbyder hurtigere og mere omkostningseffektive implementeringer. Det er ligeledes mugligt at integrere IFS Mobile Work Order med eksisterende it-systemer.

Den nye IFS Warehouse Data Collection -løsning, som er blevet testet og finjusteret i et pilotprogram, tilbyder konfigurerbar funktionalitet til automatiseret dataindsamling og proceseksekvering. Løsningen understøtter Android, Windows Mobile/CE og Windows og er udviklet til at understøtte produktion og distribution af store volumener samt til håndtering af reservedele eller materiel på projektanlæg i mindre volumener hvor effektivitet og sporbarhed er de vigtigste aspekter.

– 2013 har været et vigtigt år for IFS i forhold til mobile løsninger, hvilket har givet os et endnu større incitament til at fortsætte vores investeringer på dette område. Mobilitetstrenden i forretningsverdenen vil fortsat påvirke lønsomheden og effektiviteten i alle organisationer, fra lagermedarbejderne til direktionen. IFS er parate til denne forandring og vi vil fortsætte med at udvikle mobile løsninger til de brancher, som vi fokuserer på, siger Martin Gunnarsson, IFS Research & Strategy.

*
IFS Scan It
giver brugeren mulighed for at registrere data via stregkoder, NFC-tags eller manuel indtastning og udføre processer i eller uden for lageret.
IFS Nonconformance Reporter gør det muligt at skabe og sende komplette afvigelsesrapporter fra marken med tekst, billeder og klassifikationer.
IFS Audit Companion hjælper kvalitetskontrollanter med at registrere resultater i realtid og kan kombineres med IFS Nonconformance Reporter for at skabe rapporter relateret til revisionen.
IFS Incident Reporter er en mobil udvidelse af IFS Health & Safety-løsningen, og giver brugeren mulighed for at rapportere hændelser relateret til sundhed og sikkerhed ude i marken.
IFS Admin Companion giver IFS Applications-administratorer mulighed for at overvåge serverstatus, tage imod fejlmeddelelser, låse/låse op for brugerkonti samt ændre adgangskoder.

KONTAKTINFORMATION
Tom Smith 
Telefon: 45 4328 8950
Marketing Director 
tom.smith@ifsworld.com

Om IFS
IFS er en børsnoteret virksomhed (XSTO: IFS) grundlagt i 1983. Virksomheden udvikler, levererer og implementerer IFS Applications™, et komponentbaseret forretningssystem. IFS fokuserer på brancher hvor en eller flere af følgende kerneprocesser er strategiske: service & vedligehold, produktion, logistik og projekt.  IFS har mere end 2100 kunder, er aktive i cirka 60 lande og har 2800 ansatte. I 2012 gik nettoomsætningen op til SEK  2,7 milliarder.

For mere information se www.IFSWORLD.com .

Følg IFS på Twitter: @ifsworld

Læs mere om teknologi, innovation og kreativitet på IFS Blogs: http://blogs.ifsworld.com/

Tags:

Om os

IFS™ er en førende, global forretningssystemleverandør, som hjælper virksomheder med at blive mere fleksible. Med omfattende kompetence inden for udvalgte brancher tilbyder IFS et fleksibelt og fuldt integreret forretningssystem (ERP), som omfatter løsninger til vedligehold (EAM) og service. IFS blev grundlagt i 1983 og er en børsnoteret virksomhed (XSTO: IFS) med cirka 2800 ansatte. IFS hjælper mere end 1 million brugere over hele verden via egne kontorer og et voksende partnernetværk. For mere information se IFSworld.com. Følg IFS på Twitter: @ifsworld Læs mere om teknologi, innovation og kreativitet på IFS Blogs: http://blogs.ifsworld.com/

Abonner

Citater

2013 har været et vigtigt år for IFS i forhold til mobile løsninger, hvilket har givet os et endnu større incitament til at fortsætte vores investeringer på dette område. Mobilitetstrenden i forretningsverdenen vil fortsat påvirke lønsomheden og effektiviteten i alle organisationer, fra lagermedarbejderne til direktionen. IFS er parate til denne forandring og vi vil fortsætte med at udvikle mobile løsninger til de brancher, som vi fokuserer på
Martin Gunnarsson, IFS Research & Strategy