Derry/Londonderry - Lonely Planets Best in Travel 2013

Den pulserende by Derry/Londonderry er blevet valgt til at være blandt verdens 10 mest spændende byer at besøge i 2013 ifølge Lonely Planets Best in Travel 2013 . Bogen er den med spænding ventede årlige gennemgang fra verdens mest succesrige udgiver af rejselitteratur over de bedste destinationer og rejseaktiviteter i hele verden.

Denne hædersbevisning er den første byen har modtaget, imens den gør sig klar til at fejre, at den er blevet valgt til at være årets UK-kulturby i 2013. Lonely Planet skriver, at ” denne pulserende, historiske fæstningsby er i gang med en forvandling ”. Derry kom ind på ranglisten, der bliver lavet af et panel af rejseeksperter, som den fjerdebedste by at besøge næste år, lige efter San Francisco, Amsterdam og Hyderabad. Valget af Derry begrundes i alle byens kulturelle begivenheder i 2013, hvor byen fejrer 400-års-jubilæum for dens bymure og afholder ceremonien for den prestigefyldte Turner Prize. Bogen nævner også byens imponerende restaureringsprojekt som en grund til at overveje et besøg.

Tom Hall, en af Lonely Planets skribenter, bidrog til bogen. Han siger: ” Best in Travel handler om at finde destinationer, der kan tilbyde den rejsende noget helt særligt. Derry er et glimrende eksempel på en by, der er kommet ovenpå igen efter at have gennemgået svære tider. Det er en by med hjerte, hvilket skinner igennem i dens spændende kunst- og musikscene.

Der har aldrig været et bedre tidspunkt at besøge Derry/Londonderry på, og der er ingen grund til at vente til 2013 med at planlægge din rejse. Byen kan tilbyde mange seværdigheder og aktiviteter hele året rundt. Byens nyeste kendetegn, The Peace Bridge (se billedet ovenfor), der har vundet adskillige prestigefyldte design- og konstruktionspriser, siden den blev bygget i 2011, og de berømte bymure, som helt omslutter byen, er bare to af de mest populære seværdigheder.

Besøg denne side og få inspiration til din rejseplanlægning: http://www.cityofculture2013.com/other-things-to-see-and-do/

Besøg denne side for at se en komplet liste over begivenhederne i 2013: http://www.cityofculture2013.com/events/

Om Lonely Planet

Lonely Planet er førende i verden inden for rejseguides. Siden starten i 1973, har vi hjulpet nysgerrige rejsende med at opleve verden og komme i dybden med deres rejsemål ved hjælp af rejsebøger, en prisvindende hjemmeside, en samling af mobile og digitale rejsetjenester og et fællesskab for entusiastiske rejsende. Besøg os på www.lonelyplanet.com .

Hvis du vil have mere at vide, kan du kontakte Laura Lindsey hos Lonely Planets afdeling for medier og kommunikation på:

Telefon: +44 (0) 20 8433 2949, e-mail: laura.lindsay@lonelyplanet.co.uk

Noter til udgiveren:

  • Tourism Ireland står for at promovere Irland som feriedestination i udlandet. Hovedkontoret for Norden ligger i København.
  • Tourism Irelands hjemmeside er www.discoverireland.com ; der er 42 forskellige hjemmesider, der tilbyder information på 20 forskellige sprog og dækker alle kontinenter.
  • Det nye Media Room er tilgængeligt på www.discoverireland.com/Nordics , hvor du kan finde fakta, idéer til historier og meget andet.

Cian O'Callaghan

|Marketing and Publicity Assistant|

| cocallaghan@tourismireland.com |

|Tourism Ireland - Nordic Headquarters|

|Store Kongensgade 3, 1 tv|1264 Copenhagen K, Denmark|

|T: 45 33 17 72 34|F: 45 33 32 44 01|

| www.discoverireland.com | www.discoverirelandmedia.com |

Tags:

Abonner

Dokumenter og links