Watchguard satser på vækst i Danmark

– Skifter distributør umiddelbart før lancering af adgangspunkt med indbygget sikkerhed

Sikkerhedsvirksomheden Watchguard satser på vækst i Danmark og skifter fra to distributører til én. Distributøren Commaxx overtager nu, præcis som i Sverige og Norge, ansvaret for al distribution i Danmark. Distributørskiftet foretager Watchguard umiddelbart før en lancering af et nyt trådløst adgangspunkt med indbygget sikkerhed.

Watchguard har samarbejdet med distributøren Commaxx i Skandinavien siden maj 2015. Nu tager virksomhederne sammen et sidste skridt, når Commaxx alene får ansvaret for Watchguards distribution i Danmark.   

– Vi ønsker at vækste i Danmark på samme måde, som vi har gjort det i Sverige og Norge, siger Peter Johansson, Regionsansvarlig Norden, Baltikum, Ukraine og Rusland, Watchguard Technologies. Commaxx er en veletableret IT-distributør med værdiskabende tjenester, der kan gøre en forskel for os hos Watchguard; det har vi set i både Sverige og Norge. De er i stand til at analysere kundernes behov og levere lige præcis det, de har brug for.  Det faktum, at det nu er en og samme virksomhed for alle tre skandinaviske lande, tror vi kan have en positiv effekt for os. Når de nu desuden har valgt at gå ind i IT-sikkerhed, får vi mulighed for at blive deres eneleverandør af firewalls. Det gør det muligt for os sammen med dem at arbejde målrettet på at nå ud til partnere og forhandlere.  

Distributørskiftet foretager Watchguard umiddelbart før lanceringen af et nyt produkt, som forventes at kunne revolutionere markedet. Det handler om et adgangspunkt, der håndteres i skyen, med høj indbygget sikkerhed og avancerede funktioner som f.eks. muligheden for at følge kunder rundt i et varehus m.m.  

– Den trådløse adgang bliver mere og mere almindelig i vores samfund. Men mens de fleste værner om en meget høj sikkerhed i deres faste netværk, så bekymrer de sig nærmest slet ikke om sikkerheden, når de opretter forbindelse til trådløse netværk i f.eks. hoteller eller lufthavne, siger Peter Johansson. Med Watchguards nye produkt kan vi tilbyde et adgangspunkt, som har en indbygget sikkerhedsløsning. Desuden har produktet en funktion, der gør det muligt f.eks. at følge personer i et lokale.  

   

Du kan få yderligere information ved at kontakte:

Peter Johansson, Regionsansvarlig Norden, Baltikum, Ukraine og Rusland.  
Watchguard Technologies
Tlf.: +46 76 000 06 95
E-mail: peter.johansson@watchguard.com  

Johan Nybom  
Inmema PR
Tlf. +46 73 660 81 75
E-mail: johan.nybom@inmema.com  


Om Watchguard Technologies, Inc.
 
Watchguard ® Technologies, Inc er en globalt ledende leverandør af integrerede, multifunktionelle sikkerhedsløsninger til virksomheder, som på en intelligent måde kombinerer standardhardware med de bedste sikkerhedsfunktioner og policybaserede managementværktøjer. Watchguard tilbyder en brugervenlig og stærk beskyttelse til hundredtusindvis af virksomheder og organisationer verden over  

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Citater

Vi ønsker at vækste i Danmark på samme måde, som vi har gjort det i Sverige og Norge
Peter Johansson, Regionsansvarlig Norden, Baltikum, Ukraine og Rusland, Watchguard Technologies