Intertek indgår ny aftale om korrosionsovervågning til Københavns Metro

Intertek, en førende leverandør af Total Quality Assurance til industri over hele verden, har fået tildelt en ny kontrakt om levering af korrosionsovervågning til udvidelsen af Københavns Metro. 

I henhold til kontrakten skal Interteks team designe, levere, installere og indkøre et system, der kan overvåge korrosion og vagabonderende strøm til Nordhavn, metroens nordlige udvidelse. Systemet leverer vitale korrosionsdata, som gør det muligt at udføre prædiktiv modellering af levetid.  

Det nye arbejde på Nordhavn er en videreførelse af den succes, Intertek har haft med at levere et system, der overvåger korrosion og vagabonderende strøm i metroudvidelsen Cityringen, som er et af Europas største byggeprojekter til undergrundstog. Cityringen er en ny strækning i Københavns Metro, som efter planen skal være færdig i 2019, med planlagt åbning af Nordhavn-udvidelsen det efterfølgende år.  

Interteks korrosionsteam vil integrere en række prober, sensorer og måleinstrumenter fire steder på den nye strækning sammen med den netværks- og styresoftware, der skal understøtte sensorerne. Efter at installationen er udført, styres systemet fra metroens kontrolcenter.  

Tom Gooderham, der er Business Manager for instrumentering hos Interteks afdeling for produktions- og integritetssikring, siger: "Vores sensorer er designet til at levere information om korrosionstilstand, korrosionshastighed og vagabonderende strøm med det formål at spore eventuel materialeforringelse i den nye infrastruktur, hvilket i sidste ende hjælper operatører med at vedligeholde netværket mange årtier frem.  

"Vi har samarbejdet med Københavns Metroteam de seneste tre år, og denne nye kontrakt styrker vores forhold til dem. Udvidelsen af Københavns Metro vil forbinde vigtige områder i byen, og vi er beærede over at bidrage til sikkerheden og integriteten i dette store ingeniørprojekt."  

Når Cityringen står færdig, vil den udbygge Københavns eksisterende metronetværk med 17 stationer og vil omfatte et automatiseret 24-timers førerløst driftssystem. Nordhavn-udvidelsen vil udvide metroen til byens nordlige del, hvor et byggeprojekt, der omfatter bolig og erhverv med plads til 40.000 mennesker, er under opførelse. Det estimeres, at Københavns Metro fra 2025 vil transportere 130 millioner passagerer om året.  

Interteks instrumenteringsteam arbejder også på højtprofilerede projekter som f.eks. broprojektet Queensferry Crossing i Skotland og Eurasia-tunnellen i Istanbul. Når Eurasia-tunnellen efter planen står færdig i 2018, vil den for første gang nogensinde forbinde to kontinenter via en undersøisk motorvejstunnel.  

Medieforespørgsler

Kathryn MacKenzie

Account Manager
BIG Partnership
kathryn.mackenzie@bigpartnership.co.uk    

Salgsforespørgsler :

Tom Gooderham

Business Manager for Instrumentation,
Intertek Production and Integrity Assurance
tom.gooderham@intertek.com


Om Intertek

Intertek er en førende leverandør af Total Quality Assurance til virksomheder over hele verden. Vores netværk af over 1.000 laboratorier og kontorer og over 40.000 medarbejdere fordelt på over 100 lande leverer innovative og skræddersyede løsninger inden for kvalitetssikring, tests, inspektion og certificering til vores kunders virksomheder og forsyningskæder.

www.intertek.com/corrosion

Bringing quality and safety to life

Om os

Om IntertekIntertek er en førende, global leverandør af kvalitetsløsninger til virksomheder og myndigheder. I kraft af tjenesteydelser inden for alt fra audit, inspektion, testning, uddannelse og rådgivning til kvalitetssikring og certificering bidrager virksomheden til at øge værdien af sine kunders produkter, processer og systemer. Med et netværk på mere end 1 000 laboratorier og kontorer og over 38 000 ansatte i mere end 100 lande hjælper Intertek virksomheder med at få succes på det globale marked. Intertek støtter sine kunder i arbejdet med at sikre, at deres produkter, processer og systemer lever op til slutbrugernes krav om sikkerhed, holdbarhed, præstationer og integritet.Læs mere på www.intertek.com

Abonner