CNN KÅRER TEL AVIV SOM FØRENDE REJSEMÅL FOR JUNI MÅNED

CNN sætter Tel Aviv øverst på listen over anbefalede rejsemål for juni måned. Efter udført research har CNN Travel lavet en liste over deres 5 førende rejsemål for juni, der har behageligt vejr og ingen af de store menneskeflokke og høje udgifter, der hører til højsæsonen.



Tel Aviv blev kåret som nummer ét foran Asheville, North Carolina i USA, Sankt Petersborg i Rusland, Split i Kroatien, Lake Powell, Arizona og Utah i USA.
 

CNN sagde følgende om Tel Aviv:

Forår og efterår er Tel Avivs mindre dyre mellemsæsoner, men der er en grund til, at sommeren er den mest populære. Særligt europæere strømmer til Israels Middelhavskyst på denne tid af året.

Israels anden mest folkerige by har selvfølgelig masser af historisk og kulturelt interessante steder. Den Hvide By i Tel Aviv blev udpeget som verdenskulturarv af UNESCO i 2003. Området består af mere end 4000 bygninger i Bauhaus eller international stil - flere end i nogen anden by i verden. Bauhaus Center arrangerer arkitektursightseeing.

Oplev kulturperler på Inga Gallery of Contemporary Art. Siden dens åbning i 2006 har Inga spillet en vigtig rolle i at fremme og pleje Israels kunstscene.

Bialik House var engang hjemsted for den hebraiske nationaldigter Hayyim Nahman Bialik og fungerer nu som museum. Huset blev bygget i 1925 af Joseph Minor, som studerede under Alexander Baerwald og forsøgte at etablere en "hebraisk stil" inden for arkitektur.

Tel Aviv er en by, der er fantastisk til at shoppe eller bare ose. Stop ved Jaffa-markedet for eksklusive og vintage husholdningsartikler, tøj og varer. Shuk HaCarmel-markedet har velsmagende lækkerier, blomster, tøj og judaica.

Strandgæster kan nyde temperaturer på omkring 20-27 grader i juni med lidt til ingen regn. Tel Aviv har mange strande, man kan vælge imellem. Her er et par, man kan overveje:

-- Bograshov Beach er et godt sted at kigge på mennesker og nyde Tel Avivs arkitektur og Middelhavet.

-- Ajami Beach, lige syd for Old Jaffa, er en roligere mulighed, hvis man vil slippe for det hektiske liv i Tel Aviv.

-- Mezizim Beach tilbyder en afslappet atmosfære, hvor der både er aktiviteter til sent om aftenen og en legeplads.

Når du har fået farve, kan du prøve en arak med citron eller det israelske fusionskøkken på Café 9-Beach.

 

Tel Aviv, der ofte omtales som Miami i Mellemøsten, har hele året rundt et velfungerende natteliv med masser af skønne eksistenser, men med White Night-festlighederne kan det gå særligt vildt for sig.


Den 28. juni vil Tel Aviv fejre White Night -- en begivenhed, der varer hele natten, hvor mange restauranter, barer, butikker, gallerier og museer ikke lukker dørene. I anledning af, at Den Hvide By i Tel Aviv er blevet udpeget som verdenskulturarv af UNESCO, vil der i hele byen være musik, kunst og dans hele natten lang.
 

Den fulde artikel kan læses her: https://edition.cnn.com/travel/article/places-to-visit-june/index.html

Billeder af Tel Aviv på turismeministieriets flickr: https://www.flickr.com/photos/israelphotogallery/albums/72157635055283504

 

Best Regards, 

 

Erika Samuelsson

PR manager

Israel Government Tourist Office (I.G.T.O)

The Nordic countries

T+46 8 213386, M+46 72 3113386

Box 5367, 102 49 Stockholm, Sweden

pr-se@goisrael.gov.il

www.goisrael.com

 

Den Israelske Stats Turistbureau har til opgave at markedsføre Israel som destination i Norden og at formidle turistinformationer til offentligheden i disse lande. Den Israelske Stats Turistbureau arbejder direkte under turistministeriet i Israel. Sammenlagt findes der 18 turistbureauer rundt om i verden, som arbejder med at fremme turismen i Israel.

 

Oplev det unikke Israel – Besøg Tel Aviv, party og badebyen ved Middelhavet, som aldrig sover Spadsér rundt i fascinerende Jerusalem med dens tre verdensreligioner Flyd i det sunde Døde Hav Svøm med delfiner og snorkle i Det Røde Havs koralrev ved Eilat Gå i Jesus fodspor i Det Hellige Land Vandre i Galilæa med områdets forbløffende natur.

 

Læs mere på www.goisrael.dk 

Om os

Den Israelske Stats Turistbureau har til opgave at markedsføre Israel som destination i Norden og at formidle turistinformationer til offentligheden i disse lande. Den Israelske Stats Turistbureau arbejder direkte under turistministeriet i Israel. Sammenlagt findes der 18 turistbureauer rundt om i verden, som arbejder med at fremme turismen i Israel.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links