Gospel Trail

The Gospel trail er en unik kulturrute, der forbinder Galilæas hellige historiske steder i tilknytning til Jesu liv og forkyndergerning til en samlet rute, hvor den besøgende og pilgrimmen, vandreren og bjergcyklisten får lejlighed til at nyde ikke blot det moderne Israels natur og geografi, men også kan opleve det landskab, evangelierne fortæller om. Her kan man følge Jesu rejse fra Nazaret, byen hvor han tilbragte sin barndom og ungdom, til Kapernaum på bredden af Genesaret Sø, hvor han begyndte sin forkyndergerning og samlede sine disciple omkring sig (Matthæus 4:18;21). 

Evangelieruten begynder ved Precipice-bjerget, i den sydlige udkant af Nazaret og følger en rute, der går igennem bakker af kalksten og frodige dale, tidligere antikke byer og moderne landsbyer til det gamle Kapernaum på bredderne af Genesaret Sø. Ruten indeholder fastslagte ruter og stier, som siden antikkens tid er blevet gennemrejst af hyrder og bønder, købmænd og pilgrimme, hære, konger og profeter. For den moderne rejsende er det en rejse ind i bibelhistorien og troen. Devorah-bjerget (også kaldet Profetinden Deborah) og det nærtliggende høstak-lignende Tabor-bjerg (begge på den anden side af dalen, øst for Nazaret) genkalder Baraks nederlag til kanaanæerne (Dommernes bog 5:2-31). Tabor-bjergets tinde bliver af den kristne tradition opfattet som stedet for “Forklarelsen på bjerget” (Markus 9: 2-9).

Fra Kibbutz Lavi går den evangeliske rute nord for en antik romersk vej , hvor man passerer plantager og opdyrkede marker, inden man når den klippefyldte højslette i den udslukte vulkan Karnei Hattin ( “Horn of Hattin” ), hvor i 1187 Salah-a-Dins (Saladin)  muhamedanske styrker besejrede korsfarerrigets hære. Nærved ligger Nabi Shuaibs drusiske helligdom, profeten Jetros traditionelle grav (Moses' svigerfar).

Den 380 meter høje klippeside ved Arbel-bjerget med udsigt ud over Genesaret Sø benyttes i dag som udspringssted for ekstremsport-entusiaster. Hulerne i klippen er blevet brugt af jødiske forsvarer i mindst tre anledninger før og efter Jesus: i 161 f.v.t. af makkabæiske tilhængere i deres oprør mod den hellenistiske Antiochus IV's åbenbaringer (1 Makkabæerne 9:2); i 38 f.v.t. af Antigonus' tilhængere i deres oprør mod Herodes den Store (Josefus, Jødernes oldtid 14:423-6); og i 66 e.v.t. af Josefus selv som et forsyningsdepot under forsvaret af Galilæa i det store oprør mod Rom (Josefus' liv , 37). Ved den nordvestlige bred af Genesaret Sø er der fire steder, som har direkte tilknytning til Jesu forkyndelsesgerning. Migdal/Magdala , en vigtig handelshavn og centrum for fiskeri i det 1. århundrede angives i evangelierne som hjemstedet for Maria Magdalene (Lukas 8:2); Tabgha var ifølge traditionen stedet for “Bespisning af de fem tusinde” (Markus 15:32-38); Saligprisningernes bjerg (Matthæus 5-7); og Kapernaum , Jesu by, “hans egen by” (Matthæus 9:1).

Forslag til ruter for dagture og kortere udflugter:

• Med bil, bus eller minibus (kør og gå): Start ved Precipice-bjerget med en gåtur langs Nazarets højderyg (3 km); kør til Arbel-bjergets klipper (40 km); picnic ved Ein Nun-kilden; gå til Tel Kinrot (5,5 km); kør eller gå derefter til Kapernaum (4 km).

• Til fods: For mellemgode vandrere – fra Wadi Hamam til Kapernaum (14 km); for gode vandrere – Arbel-bjerget til Kapernaum (20 km).

• På cykel (med stop under vejs): fra Lavi-skoven til Kapernaum (30 km); eller fra foden af Precipice-bjerget til Horns of Hattin (32 km). Det meste af ruten er tilgængelig for cykelister. To sektioner er LUKKET for cyklister; nedstigningen fra Precipice-bjergets top (cyklister skal starte ved stien fra Vej 60, længere nede ad bakken); og den alternative rute ned ad Arbel-bjergets klippeside).

Göran Nilervall
Pr Manager

Israel Government Tourist office for the Nordic & Baltic countries
Box 7554
103 93 Stockholm, Sweden
tel 46-8-23 92 09
fax 46-8-21-78 14
pr@igto.se 


Den Israelske Stats Turistbureau har til opgave at markedsføre Israel som destination i Norden og Baltikum samt at formidle turistinformationer til offentligheden i disse lande. Den Israelske Stats Turistbureau arbejder direkte under turistministeriet i Israel. Sammenlagt findes der 18 turistbureauer rundt om i verden, som arbejder med at fremme turismen i Israel.

Oplev det unikke Israel – Besøg Tel Aviv, party og badebyen ved Middelhavet, som aldrig sover Spadsér rundt i fascinerende Jerusalem med dens tre verdensreligioner Flyd i det sunde Døde Hav Svøm med delfiner og snorkle i Det Røde Havs koralrev ved Eilat Gå i Jesus fodspor i Det Hellige Land Vandre i Galilæa med områdets forbløffende natur.

Læs mere på www.goisrael.dk  

Tags:

Om os

Den Israelske Stats Turistbureau har til opgave at markedsføre Israel som destination i Norden og at formidle turistinformationer til offentligheden i disse lande. Den Israelske Stats Turistbureau arbejder direkte under turistministeriet i Israel. Sammenlagt findes der 18 turistbureauer rundt om i verden, som arbejder med at fremme turismen i Israel.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links