Hele verden vender blikket mod Israel – turistboom stemmer israelsk hotel ind på flot 1.plads

Report this content

 

Lukrative rammebetingelser inden for hoteludvikling skal løse det voksende behov for turistindkvartering

Turistministeriet understøtter hotelbyggeriet i Israel ved at revolutionere forvaltningen på tre nøgleområder – mindre bureaukrati, forbedret rentabilitet for investorer samt tilladelse til opførelse af boutique-hoteller af høj kvalitet i hidtil uset skala.

Israel er et særdeles spændende rejseland, der ikke kun udmærker sig ved sin store kulturelle og religiøse betydning. Hele Israels turistindustri boomer, herunder ikke mindst det mellemøstlige hotspot Tel Aviv, der især er en populær destination blandt europæiske rejsende. Byen er da også en unik oase med smukke middelhavsstrande og UNESCO-berømmet arkitektur, der samtidig byder på masser af progressive og underholdende aktiviteter. Andre pluspunkter omfatter byens blomstrende kunst- og kulturscene, indbyggernes verdensberømte gæstfrihed og Tel Avivs status som førende adresse for tech-startups. Takket være den attraktive beliggenhed og det utroligt bredspektrede oplevelses- og aktivitetskatalog flokkes både turister og virksomheder om Tel Aviv, der derfor helt velfortjent har indtaget pladsen som Mellemøstens nye stjerne.

Israel har altså masser at byde på, men desværre er overnatningskapaciteten ikke fulgt med. Tilbage i år 2000 havde Israel ca. 47.000 hotelværelser og tog imod 2 millioner gæster om året. I 2017 er antallet af hotelværelser kun steget til 55.000, mens besøgsantallet samtidig er nået op på svimlende 3.6 millioner gæster om året. Ud fra nylige prognoser fra turistministeriet kommer denne trend til at fortsætte og endda tiltage yderligere i de kommende år. Med henblik på at imødekomme turistindustriens støt stigende behov for flere hotelsenge og anden infrastruktur har turistministeriet implementeret nye bestemmelser, der skal gøre det lettere at bygge nye hoteller eller udvide eksisterende faciliteter, mens der samtidig gives prioritet til hotelbyggeri i populære turistområder.

– Det er en pragmatisk tilgang, der har vist sig at være effektiv i forhold til at imødekommende det øgede indkvarteringsbehov i hele landet. Siden indførelsen af den modificerede anlægslov med favorable betingelser for investorerne i 2016, har interessen fra internationale investorer og forretningsudviklere været overvældende. Processen har således været en virkelig spændende og givende oplevelse for både turistministeriet, forretningsudviklerne og landet Israel som helhed. Erhvervslivet boomer altså og investorernes projekter oplever momentum, men de gode nyheder stopper ikke her. Turisterne har nemlig også belønnet indsatsen ved at stemme flere af Israels hoteller ind på listen over de 10 bedste hoteller i Mellemøsten, faktisk deler Norman Hotel in Tel Aviv førstepladsen med et svensk hotel – det må siges at være et hæderligt kvalitetsniveau med stort potentiale for videreudvikling, siger Nira Fischer, direktør for det israelske turistbureau i Stockholm.

 

Forretningsudviklere med ønske om at investere i Israels voksende turistsegment har aldrig haft mere favorable betingelser. Den gamle ansøgningsproces var kompleks og langsommelig, men er nu blevet erstattet af en mere strømlinet og enkel version, der gør det nemt og hurtigt for hoteludviklerne at søge om byggetilladelse. Nye hotelprojekter klassificeres nu som "national infrastruktur", og defineres dermed i plan- og anlægsloven som installationer af offentlig interesse, helt på linje med lufthavne og veje. Ny turistrelateret infrastruktur er nu også inkluderet i definitionen af national infrastruktur. Beføjelsen til godkendelse af ny turistrelateret infrastruktur ligger hos den Nationale Komité For Infrastruktur, og investorerne behøver derfor kun at henvende sig ét sted: hele processen styres samme sted, fra den første ansøgning til den endelige byggetilladelse. Herudover tilbyder det Israelske Turistministerium fordelagtige betingelser såsom et finansielt tilskud på 33% af projektinvesteringen, hvilket sikrer øget rentabilitet for investorerne.

I 2017 godkendte turistministeriet tilskud til 35 projekter på tværs af hele landet til en samlet værdi af godt 50 millioner $. I alt blev der i 2017 godkendt ansøgninger til ca. 2.570 hotelværelser, en stigning på 33% i forhold til det foregående år. Tallene afspejler en stigende interesse fra investorerne og en øget tiltro til det israelske markeds styrke og potentiale. Til prisoverrækkelsen Condé Nast Traveler Readers Choice Awards i oktober 2018 nominerede læserne deres favorithoteller i Mellemøsten, i hvilken forbindelse hele fire israelske hoteller fandt vej til top ti. Det internationalt anerkendte Hotel in Tel Aviv har i forvejen modtaget flere udmærkelser og klatrede da også helt til tops og indtog 1. pladsen.

Hotellandskabet udvides betragteligt i 2019, bl.a. med fem nye hoteller fra den prominente kæde Istorel, fire nye hoteller fra Brown og sidst men ikke mindst åbner det prestigefyldte Six Senses deres nye luksusspa og villaresort syd for Negevørkenen. Hertil kommer endnu et nyt israelsk luksushotel ved navn Modani, der ejes af en familieejet investeringsvirksomhed fra USA, Silverock Group.

Det Israelske Turistministerium og den Nationale Komité For Infrastruktur varetager yderligere interesser, forretningsforespørgsler og ansøgninger om hoteludvikling.


Johan Englundh, SpoilConcept Communication
E-post: johan.englundh@spoilconcept.se
Tel: 46 (0)739 82 34 00

Den Israelske Stats Turistbureau har til opgave at markedsføre Israel som destination i Norden og Baltikum samt at formidle turistinformationer til offentligheden i disse lande. Den Israelske Stats Turistbureau arbejder direkte under turistministeriet i Israel. Sammenlagt findes der 18 turistbureauer rundt om i verden, som arbejder med at fremme turismen i Israel.

Oplev det unikke Israel – Besøg Tel Aviv, party og badebyen ved Middelhavet, som aldrig sover  Spadsér rundt i fascinerende Jerusalem med dens tre verdensreligioner – Flyd i det sunde Døde Hav  Svøm med delfiner og snorkle i Det Røde Havs koralrev ved Eilat  Gå i Jesus fodspor i Det Hellige Land  Vandre i Galilæa med områdets forbløffende natur.

Læs mere på www.goisrael.dk 

Abonner

Multimedia

Multimedia

Citater

Det er en pragmatisk tilgang, der har vist sig at være effektiv i forhold til at imødekommende det øgede indkvarteringsbehov i hele landet. Siden indførelsen af den modificerede anlægslov med favorable betingelser for investorerne i 2016, har interessen fra internationale investorer og forretningsudviklere været overvældende. Processen har således været en virkelig spændende og givende oplevelse for både turistministeriet, forretningsudviklerne og landet Israel som helhed. Erhvervslivet boomer altså og investorernes projekter oplever momentum, men de gode nyheder stopper ikke her. Turisterne har nemlig også belønnet indsatsen ved at stemme flere af Israels hoteller ind på listen over de 10 bedste hoteller i Mellemøsten, faktisk deler Norman Hotel in Tel Aviv førstepladsen med et svensk hotel – det må siges at være et hæderligt kvalitetsniveau med stort potentiale for videreudvikling
Nira Fischer, direktør for det israelske turistbureau i Stockholm.