Israel lige ved at runde 3 millioner turister!

Turistminister Yariv Levin: ”I denne uge vil vi byde turist nr. 3 millioner velkommen til Israel, og i følge beregningerne vil vi afslutte året med omkring 3,5 millioner turister - en alle tiders rekord og en stigning på 10 procent i forhold til tidligere år."

Det israelske Turistministerium er i øjeblikket ved at forberede sig på turist nr. 3 millioner, som vil ankomme i næste uge. Ministeriet planlægger at overraske ham/hende og udnytte denne begivenhed til dets internationale marketing.

Turistminister Yariv Levin: ”Det er en speciel dag og en historisk milepæl, fordi vi bryder 3-millioner-turist-barrieren, og vi er klar til at afslutte året med en fantastisk præstation, hvis lige vi aldrig har oplevet, siden staten Israels oprettelse. De store investeringer, vi foretager i forbindelse med markedsføringen af Israel i hele verden, og vores samarbejde med flyselskaber og rejsearrangører er begyndt at bære frugt. Takket være de fremragende resultater inden for turisme, har vi tilføjet ca. 5 milliarder $ og tusindvis af jobs til den lokale økonomi."

Turistminister Yariv Levin vil personligt byde gæst nr. 3 millioner velkommen til Israel. Når den festlige modtagelsesceremoni er afsluttet i lufthavnen, vil turisten, ledsaget af et team fra Turistministeriet, tage afsted mod en uforglemmelig ferieoplevelse. Den kommer bl.a. til at omfatte en opgradering til en hotelsuite fuld af forkælelse, en tur i en limousine, en helikoptertur over Israel, en unik oplevelse ved Det Døde Hav, en kulinarisk rejse i det yemenitiske kvarter og andre aktiviteter og overraskelser, som vil blive skræddersyet til turisten og dennes personlige præferencer. 

Identiteten og oprindelseslandet for turist nr. 3 millioner er endnu ikke kendt. Ankomsten af turist nr. 3 millioner sker tidligere i november end oprindeligt forventet, takket være den hurtige vækst i antallet af ankommende turister. Det skal bemærkes, at der er tale om turist nr. 3 millioner, i modsætning til besøgende. Da turister tilbringer mindst én nat i landet og derfor fungerer som en økonomisk løftestang, besluttede Turistministeriet at arbejde med statistikker udelukkende vedrørende turisme. Turisme er blevet en af de mest betydningsfulde økonomiske motorer i den israelske økonomi - siden årets begyndelse har indtægter fra turisme til landet bidraget med ca. 5 milliarder $. 

Siden årets begyndelse har de førende hjemlande for de indrejsende turister været USA, Rusland, Frankrig, Tyskland og Storbritannien. Ministeriets nye strategi og markedsføring har ført Israel til denne alle tiders rekord, og 2017 forventes at ende som Israels rekordår for turisme. 

Derudover har Turistministeren ført an i indgåelsen af historiske aftaler med online rejsebureauer, som fx TripAdvisor og Expedia, hvilket har øget salget af pakkerejser til Israel. Turistministeriet har også samarbejdet med flyselskaber og tilbudt incitamenter til, at der åbnes nye ruter til Israel. I det sidste år har flere luftfartsselskaber dramatisk øget deres flyvninger og sædekapacitet til Israel, såsom Ryanair, som for første gang har direkte flyvninger til Ben Gurion Lufthavn fra mange europæiske destinationer.

I lyset af den markante stigning i turisme og med ønsket om at reducere ferieudgifterne i Israel har minister Levin indført reformer, der sigter på at øge konkurrence og udbud inden for turisterhvervet. Dette omfatter øget støtte til at opføre nye hoteller i Israel og nye muligheder for internationale iværksættere til at bygge hoteller i landet.

Best Regards, 

 

Erika Samuelsson

PR manager

Israel Government Tourist Office (I.G.T.O)

The Nordic countries

T+46 8 213386, M+46 72 3113386

Box 5367, 102 49 Stockholm, Sweden

pr-se@goisrael.gov.il

www.goisrael.com

 

Den Israelske Stats Turistbureau har til opgave at markedsføre Israel som destination i Norden og at formidle turistinformationer til offentligheden i disse lande. Den Israelske Stats Turistbureau arbejder direkte under turistministeriet i Israel. Sammenlagt findes der 18 turistbureauer rundt om i verden, som arbejder med at fremme turismen i Israel.

 

Oplev det unikke Israel – Besøg Tel Aviv, party og badebyen ved Middelhavet, som aldrig sover Spadsér rundt i fascinerende Jerusalem med dens tre verdensreligioner Flyd i det sunde Døde Hav Svøm med delfiner og snorkle i Det Røde Havs koralrev ved Eilat Gå i Jesus fodspor i Det Hellige Land Vandre i Galilæa med områdets forbløffende natur.

 

Læs mere på www.goisrael.dk  

Om os

Den Israelske Stats Turistbureau har til opgave at markedsføre Israel som destination i Norden og at formidle turistinformationer til offentligheden i disse lande. Den Israelske Stats Turistbureau arbejder direkte under turistministeriet i Israel. Sammenlagt findes der 18 turistbureauer rundt om i verden, som arbejder med at fremme turismen i Israel.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links

Hurtige fakta

Det israelske Turistministerium er i øjeblikket ved at forberede sig på turist nr. 3 millioner, som vil ankomme i næste uge. Ministeriet planlægger at overraske ham/hende og udnytte denne begivenhed til dets internationale marketing.
Tweet dette

Citater

”I denne uge vil vi byde turist nr. 3 millioner velkommen til Israel, og i følge beregningerne vil vi afslutte året med omkring 3,5 millioner turister - en alle tiders rekord og en stigning på 10 procent i forhold til tidligere år."
Turistminister Yariv Levin