Ny Yad Vashem udstilling åbner i forbindelse med Israels markering af Holocaust mindedagen “Børn i Holocaust: Stjerner uden en himmel”

I forbindelse med israelernes markering af Holocaust mindedagen torsdag den 16. april åbner en ny udstilling, "Børn i Holocaust: Stjerner uden en himmel", i Yad Vashem, det nationale museum og mindesmærke for Holocaust ofrene, hvor livet for de 1,5 millioner børn, der blev myrdet under Holocaust, beskrives med historier, der findes om disse børn, eller beretninger fra de få, der overlevede.

Udstillingen består af genstande og kunst fra Yad Vashems samlinger og arkiver. Desuden har elever fra keramik- og glaslinjen på Bezalel Kunst- og Designakademi i Jerusalem skabt kunstværker i glas, porcelæn og keramik specielt til denne udstilling, ligesom elever fra afdelingen for visuel kommunikationsdesign på Holons Tekniske Universitet, HIT, har skabt korte animerede klip til udstillingen. Disse arbejder er skabt for at illustrere de personlige beretninger om børnene, om hvem der på grund af en barndom i krig kun er ganske lidt tilbageværende materiale.

Udstillingen er bygget op omkring otte hovedtemaer: leg, undervisning, venskab, ’hvem er jeg’, hjem, familie og overgangsritual. Ved indgangen til udstillingen viser en videoinstallation i lobbyen børnenes verden før Holocaust. Inde i udstillingsområdet bevæger emnet sig videre til selve Holocaust. Udstillingens designer, Chanan de Lange fra Lange Studio, har skabt en symbolsk skov, hvor udstillingsmaterialet fremvises inde i "træer". Hvert af disse 33 træer rummer en central historie samt yderligere historier, der fremvises på digitale skærme. Der er også træer med mere generelle emner som "børnehjem" og "ungdomsbevægelser". Designeren Niv Moshe Ben-David har skabt "Børn før Holocaust"-installationen og har redigeret de film, der vises på træerne.

Udstillingen med Yehudit Inbar som kurator giver et fascinerende indblik i barndommen i skyggen af Holocaust med tegninger, dagbøger, digte, musik, breve og legetøj. Udstillingen vil forblive åben i mindst et år.

Yad Vashem mindesmærket for ofrene for Holocaust blev etableret i 1953. Det er beliggende i Jerusalem og er tilegnet mindet om Holocaust med dokumentation, forskning og uddannelse.

Flere oplysninger

Med vänlig hälsning,

Elena Negut

 P R manager

pr@igto.se

Tel. 46 8 21 33 86 Mobil 46 72 311 3386


Den Israelske Stats Turistbureau har til opgave at markedsføre Israel som destination i Norden og Baltikum samt at formidle turistinformationer til offentligheden i disse lande. Den Israelske Stats Turistbureau arbejder direkte under turistministeriet i Israel. Sammenlagt findes der 18 turistbureauer rundt om i verden, som arbejder med at fremme turismen i Israel.

Oplev det unikke Israel – Besøg Tel Aviv, party og badebyen ved Middelhavet, som aldrig sover Spadsér rundt i fascinerende Jerusalem med dens tre verdensreligioner Flyd i det sunde Døde Hav Svøm med delfiner og snorkle i Det Røde Havs koralrev ved Eilat Gå i Jesus fodspor i Det Hellige Land Vandre i Galilæa med områdets forbløffende natur.

Læs mere på www.goisrael.dk  

Tags:

Om os

Den Israelske Stats Turistbureau har til opgave at markedsføre Israel som destination i Norden og Baltikum samt at formidle turistinformationer til offentligheden i disse lande. Den Israelske Stats Turistbureau arbejder direkte under turistministeriet i Israel. Sammenlagt findes der 18 turistbureauer rundt om i verden, som arbejder med at fremme turismen i Israel.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links